Kravene for at blive opstillingsberettiget bør derfor både være rimelige og proportionelle

I dag stilles der urimeligt høje krav til indsamling af vælgererklæringer for partier og grupper af vælgere, der ønsker at opstille til EU-parlamentet i Danmark. Ja, faktisk er Danmark et af de medlemslande i EU, hvor det er sværest at blive opstillingsberettiget til EU-Parlamentet.

Ønsker et nyt parti at blive opstillingsberettiget til Folketinget er reglerne i dag sådan, at det kræver, at der indsamles vælgererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 1/175 eller 0,57 procent af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Det svarer i dag til mindst 20.182 vælgererklæringer.

Det er ikke nogen nem opgave. Men det er muligt med det nødvendige slid. Og det siger jeg som én, der ikke mindre end fem gange gennem mit politiske liv har været med til at indsamle det nødvendige antal vælgererklæringer for at opstille til Folketinget.

Logikken holder ikke

Situationen er dog en helt anden, hvis et parti eller en vælgergruppe, der ikke er repræsenteret i Folketinget, ønsker at blive opstillingsberettiget til et europaparlamentsvalg.

Her er kravet, at man skal indsamle vælgererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 2% af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Det betyder, at det kræver i omegnen af 70.000 underskrifter at blive opstillet. Et markant højere antal, hvilket gør det meget sværere at komme på stemmesedlen til et europaparlamentsvalg sammenlignet med et folketingsvalg.

Et markant højere antal, hvilket gør det meget sværere at komme på stemmesedlen til et europaparlamentsvalg sammenlignet med et folketingsvalg.

Det bliver ikke nemmere af, at det skal ske inden for en periode på 18 måneder. Det er desuden heller ikke muligt ved valg til EU-Parlamentet at stille op som kandidat uden for partierne, som det er ved et folketingsvalg.

Logikken bag, at der for at stille op til EU-Parlamentet tages udgangspunkt i antallet af gyldige stemmer ved et folketingsvalg og ikke et europaparlamentsvalg – hvor stemmeprocent altid er markant lavere, er meget svær at få øje på. Og hvorfor lige et antal vælgererklæringer, som næsten er fire gange så højt som til Folketinget?