Opinion Debatindlæg

EU-Parlamentet er en lukket fest – Danmark er dørmanden

Det er meget sværere at blive opstillingsberettiget til EU-Parlamentet end til Folketinget. Det er både ulogisk og et demokratisk problem skriver Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard på Altinget.

(Foto: GUE/NGL)
Søren Søndergaard (MF)
En helt fundamental del af et demokrati er, at vælgere og grupper af borgere har en realistisk mulighed for – typisk ved hjælp af dannelse af partier eller bevægelser – at stille op til valg og derigennem forsøge at gøre deres indflydelse gældende.Kravene for at blive opstillingsberettiget bør derfor både være rimelige og proportionelle. Det gælder valg til Folketinget, regionsråd og til byrådet i din lokale kommune. Og sådan burde det også være ved valg til EU-Parlamentet. Men det er det ikke.

Kravene for at blive opstillingsberettiget bør derfor både være rimelige og proportionelle

I dag stilles der urimeligt høje krav til indsamling af vælgererklæringer for partier og grupper af vælgere, der ønsker at opstille til EU-parlamentet i Danmark. Ja, faktisk er Danmark et af de medlemslande i EU, hvor det er sværest at blive opstillingsberettiget til EU-Parlamentet.

Ønsker et nyt parti at blive opstillingsberettiget til Folketinget er reglerne i dag sådan, at det kræver, at der indsamles vælgererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 1/175 eller 0,57 procent af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Det svarer i dag til mindst 20.182 vælgererklæringer.

Det er ikke nogen nem opgave. Men det er muligt med det nødvendige slid. Og det siger jeg som én, der ikke mindre end fem gange gennem mit politiske liv har været med til at indsamle det nødvendige antal vælgererklæringer for at opstille til Folketinget.

Logikken holder ikke

Situationen er dog en helt anden, hvis et parti eller en vælgergruppe, der ikke er repræsenteret i Folketinget, ønsker at blive opstillingsberettiget til et europaparlamentsvalg.

Her er kravet, at man skal indsamle vælgererklæringer fra et antal vælgere, der svarer til mindst 2% af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg. Det betyder, at det kræver i omegnen af 70.000 underskrifter at blive opstillet. Et markant højere antal, hvilket gør det meget sværere at komme på stemmesedlen til et europaparlamentsvalg sammenlignet med et folketingsvalg.

Et markant højere antal, hvilket gør det meget sværere at komme på stemmesedlen til et europaparlamentsvalg sammenlignet med et folketingsvalg.

Det bliver ikke nemmere af, at det skal ske inden for en periode på 18 måneder. Det er desuden heller ikke muligt ved valg til EU-Parlamentet at stille op som kandidat uden for partierne, som det er ved et folketingsvalg.

Logikken bag, at der for at stille op til EU-Parlamentet tages udgangspunkt i antallet af gyldige stemmer ved et folketingsvalg og ikke et europaparlamentsvalg – hvor stemmeprocent altid er markant lavere, er meget svær at få øje på. Og hvorfor lige et antal vælgererklæringer, som næsten er fire gange så højt som til Folketinget?

Man kan indvende, at det generelt kræver flere stemmer at opnå valg til EU-Parlamentet, da vi kun har 14 danske mandater at fordele, og at kravene for at stille op derfor også tilsvarende bør være højere for at undgå stemmespild.

Det argument holder dog ikke til en nærmere tryktest, da der europaparlamentsvalg – i modsætning til ved et folketingsvalg – kan indgås valgforbund mellem de opstillingsberettigede partier, hvilket sikrer imod stemmespild.

2.000 mod 70.000

I lande, vi normalt sammenligner os med, er kravene også markant lavere.

Det kræver eksempelvis kun 2.000 vælgererklæringer i Finland for at opstille til europaparlamentsvalg. Og i Østrig kan et parti blive opstillingsberettiget ved enten at indsamle tre (3!) underskrifter fra medlemmer af det nationale parlament, en underskrift fra et østrigsk medlem af EU-Parlamentet eller ved at indsamle 2.600 vælgererklæringer.

Historisk har der flere gange vist sig at være en stor holdningskløft mellem de etablerede partier og den brede befolkning i spørgsmål om EU. Samtidig ved vi, at det er særligt svært at skabe folkeligt engagement omkring EU-valgene.

Det er derfor vigtigt, at de etablerede partier ikke lukker sig om sig selv og ved rigide regler holder nye politiske initiativer og bevægelser fra at stille op og deltage i den politiske debat.

Enhedslisten har derfor nu stillet beslutningsforslag i Folketinget om at ligestille kravene, så der fremover gælder de samme krav for at stille op til EU-Parlamentet, som gælder for at stille op til Folketinget.

Vi håber, at dette demokratiske forslag bliver mødt med bred opbakning i Folketinget på tværs af partierne. For ingen er vel tjent med, at EU-Parlamentet er en lukket fest?

Enhedslisten har derfor nu stillet beslutningsforslag i Folketinget om at ligestille kravene

 

Indlægget er oprindeligt bragt på Altinget, og kan findes der via dette link.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed