Da et flertal i EU-parlamentet godkendte den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand, sendte det et gys gennem kroppen på mange fagligt aktive.

Von der Leyen har nemlig meldt ud, at hun vil fremlægge et forslag til en lovbestemt EU-mindsteløn indenfor hendes 100 første dage som EU-kommissionsformand.

En lovbestemt løn vil trække tæppet væk under det organiserede danske arbejdsmarked, hvor vi i mere end hundrede år har reguleret lønforhold gennem kollektive aftaler med arbejdsmarkedets parter. Indfører EU en lovbestemt mindsteløn, så vil det uden tvivl svække den danske fagbevægelse.

Garanti fra ny EU-jobkommisær

Derfor brugte jeg og venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet også høringen af den kommende såkaldte jobkommissær Nicolas Schmit til at forsvare den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel.

I EU-parlamentet har de politiske grupper nemlig mulighed for at stille spørgsmål til kommissærkandidaterne, som medlemslandene har udpeget.Jeg brugte høringen til at kræve en undtagelse fra en eventuelt kommende EU-mindsteløn for EU-medlemslande med høj faglig organisering. Sådan en garanti ville den kommende jobkommissær gerne give. Helt konkret svarede Nicolas Schmit:

“Vi vil på ingen måde skabe problemer for de lande, der har systemer, som fungerer godt. Det er en garanti, jeg gerne vil give dig.”

Det er en klar politisk forpligtelse, som jeg selvfølgelig vil holde den kommende EU-kommissær op på. Men når det kommer til EU, er djævlen altid i detaljen. Derfor er intet sikkert, før vi ser forslaget fra EU-kommissionen.

Det bliver helt afgørende, at den stærke faglige organisering på det danske arbejdsmarked ikke alene beskyttes af flotte ord fra EU-kommissionen, men af benhård jura, da alle eventuelle tvivlsspørgsmål vil skulle afklares af EU-domstolen.

EU skal ikke lovgive om løn

Spørgsmålet er grundlæggende, om EU overhovedet må lovgive om løn. Mit klare svar er nej. Ikke alene fordi det er vores holdning i Enhedslisten, men også fordi det er min klare vurdering, at det ikke er tilladt i EU-traktaten.

Men kreativiteten i EU-kommissionen er som bekendt stor, og der er stærke politiske kræfter som den tyske kansler Angela Merkel og franske præsident Emmanuel Macron bag forslaget. Hvordan juristerne i EU-kommissionen vil forsøge at vride juraen, ved vi endnu ikke. Men der vil uden tvivl komme et kæmpe slag om spørgsmålet.

Her er det afgørende, at den danske regering sammen med Sverige, der også har en kollektiv aftalemodel, står fast og afviser ideen om en lovbestemt mindsteløn. Hvis EU-kommissionen alligevel går videre med lovgivning om en mindsteløn, så er det fuldstændigt afgørende, at lande med en høj faglig organisering kan blive undtaget.

Sker det ikke, kan det få katastrofale konsekvenser for den faglige organisering i Danmark og forringe forholdene for lønmodtagerne bredt.

Fælles kamp for den danske model

EU’s trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel er lige nu større end nogensinde tidligere. Derfor er det afgørende, at alle, der ønsker et stærkt organiseret arbejdsmarked, står sammen.

Vores organiserede arbejdsmarked har vist sig stærkt, og vi skal ikke lade EU ødelægge, hvad den danske arbejderbevægelse har kæmpet sig til med blod, sved og tårer. Jeg kan love, at Enhedslisten generelt og jeg i EU-parlamentet vil gøre alt, hvad vi kan i samarbejde med den danske fagbevægelse og alle politiske kræfter, der står vagt om den danske model.

Bragt på Arbejderen 13/11-2019