Opinion Debat

EU er frontlinjen i dagens arbejdskamp

Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, skriver på altinget.eu hvordan EU i dag er en af de vigtigste frontlinjer i arbejdskampen. Han kommer med eksempler på både udfordringer og sejre i EU.

(Foto: The Left Group)
Nikolaj Villumsen (MEP)

Søndag er det 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Selvom det har været sådan i langt over 100 år, er der desværre stadigt masser af ting at kæmpe for. Der tales måske om det på andre måder i dag, end tidligere, men tag ikke fejl: Det der er på spil, er stadigt i høj grad liv og levned og velfærd.

Det kan være den digitale omstilling og de mange både muligheder og udfordringer den bringer. Fra platformsarbejdere og distancearbejde til brugen af kunstig intelligens:  Her skal det sikres, at vores lovgivning og politikker følger med, så muligheder ikke bliver til udnyttelse.

Eller det kan være den grønne omstilling med både dens betydning for nye og ændrede jobs, men også de nye risici for arbejdsmiljø og beskyttelse.

Hvad der også bør stå klart i denne sammenhæng er, at en af de klare frontlinjer i dagens arbejdskamp ligger i Bruxelles og EU-systemet

Hvad der også bør stå klart i denne sammenhæng er, at en af de klare frontlinjer i dagens arbejdskamp ligger i Bruxelles og EU-systemet. Hermed ikke sagt, at det er den eneste frontlinje i kampen der betyder noget, men det er en frontlinje, man på ingen måde bør ignorere.

Tvivler man på det udsagn, behøver man blot at vende blikket mod en af de potentielt største systemiske trusler mod den danske – og nordiske – arbejdsmarkedsmodel: Det kontroversielle forslag om en EU-bestemt mindsteløn. Det er en sag der er vigtig, ikke mindst fordi den risikerer direkte at udfordre den overenskomstfunderede forhandlingsmodel vi baserer hele vores arbejdsmarked på. Men også, fordi den viser at der ikke blot er en manglende forståelse for den nordiske måde at indrette arbejdsmarkedet på hos mange EU-politikere – der er også en decideret manglende vilje til at sikre vores tilgang til området. Det er noget jeg selv har oplevet under forhandlingerne i Bruxelles hvor jeg og mine nordiske kollegaer blev kørt over.

Bruxelles og EU er også en vigtig frontlinje, fordi det i en lang række sager er på de kamppladser, at rammerne sættes for hvordan vi kan lovgive herhjemme. Et eksempel er kampen mod farlige kemikalier. For hvis først et stof er godkendt på EU-plan, bliver det langt sværere at sikre strammere regler i Danmark.

Men, når det lykkes i Bruxelles, er mulighederne store

Men, når det lykkes i Bruxelles, er mulighederne store. Det oplevede jeg på egen hånd da jeg var forhandler på forslaget om at øge beskyttelsen mod farlige kemikalier. Vi fik en sejr igennem, en sejr der ikke mindst betyder bedre beskyttelse for tusindvis ad sygeplejersker, rengøringsfolk og industrimedarbejdere. Det var en sejr, der endnu engang viste, at der altid er nogle der er villige til at sætte profit over andres helbred – men også at den slags mennesker kan overvindes.

kamppladsen i Bruxelles kan bruges kritisk og konstruktivt. Det er netop hvad vi i Enhedslisten gør med vores plads i EU-Parlamentet.

Kamppladsen i Bruxelles kan bruges kritisk og konstruktivt. Det er netop hvad vi i Enhedslisten gør med vores plads i EU-Parlamentet. vi kæmper for at trække politikken i den rigtige retning.  Det er ikke let og det går ikke hurtigt, men resultater her kan virkeligt batte, både i Danmark og EU. Et eksempel er kampen for et elektronisk ID-kort for vandredne arbejdskraft, noget den danske fagbevægelse længe har ønsket sig. Vi tog kampen op, og har fået EU-Parlamentets opbakning til det. Det vil være et vigtigt værktøj til at sikre, at udenlandske kollegaer på danske arbejdspladser får en ordentlig løn og er beskyttelse mod udnyttelse. Det er et vigtigt skridt i kampen mod social dumping. Det er et værktøj der kan føre til bedre forhold i Danmark og andre EU-lande, ved forhindre underbetaling og diskrimination.

En presserende trussel, der ikke bliver mindre farlig af at man venter med at gøre noget ved det

Man skal dog også passe på. For at kampene i EU er vigtige, betyder ikke at de hjemlige kampe bliver mindre vigtige eller presserende og oftere og oftere er de to vævet ind i hinanden. Det er blandt andet sagen med asbest. En presserende trussel, der ikke bliver mindre farlig af at man venter med at gøre noget ved det. Det er sag vi i Enhedslisten har kæmpet hårdt for. I Danmark har vi længe skubbet på for at få nye regler, og det glæder mig, at beskæftigelsesministeren nu har indkaldt til forhandlinger med Folketingets partier. I Bruxelles, hvor jeg blandt andet har fået EU-Parlamentets opbakning til at kræve mere handling og bedre beskyttelse, hvorfor vi nu venter på et lovmæssigt udspil fra Kommissionen.

På 1. maj er det vigtigt at vi taler om og styrker indsatsen på alle fronter i arbejdskampen, i Danmark, i EU – og internationalt.

Man skal i 2022 ikke blive underbetalt på arbejde, man skal ikke blive syg af at gå på arbejde – og man skal bestemt ikke dø af at gå på arbejde!

Rigtig god kampdag!

Indlægget er bragt på altinget.dk/eu den 29. april 2022. Det kan findes her.

 

Mere om arbejdskamp i EU

Den 28 april var Nikolaj Villumsen en af 69 medunderskrivere på et internationalt manifest, der kræver en langt stærkere indsats mod arbejdsrelaterede dødsfald.

Læs mere om manifestet her.

Den 5 april var Nikolaj Villumsen initiativtager til brev til EU-Kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder. Brevet er sendt fra ledende EU-parlamentarikere der arbjeder med arbejdsmarkedspolitik, og kræver at Ukrainske flygtninge skal sikres ordentlige forhold.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed