Der blev sat gang i debatten, da statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere på året kaldte EU-Kommissionens forslag til et nyt EU-budget for ”fuldstændig gak.”

Anledningen for udtalelsen var nye beregninger, der viste, at Danmarks EU-bidrag risikerede at stige med op til fem milliarder kroner ekstra om året – vel og mærke samtidigt med, at EU’s administrationsomkostninger ville stige med ikke mindre end 35 milliarder kroner over en syvårig periode.

Det fik flere til at kritisere statsministeren for at være ”useriøs” og mangle ”proportioner” i debatten. Men Mette Frederiksen har desværre ret. EU-budgettet i sin nuværende form er på mange måder helt gak. EU bruger i dag milliarder på projekter, som i bedste fald er spild af skattekroner og i værste fald direkte modarbejder den grønne omstilling.

EU-penge til cirkus og motorklubber

Det går ikke. Især ikke i lyset af de økonomiske udfordringer, coronakrisen har bragt med sig. Der bliver i den kommende tid brug for store offentlige investeringer, som kan bidrage til at holde hånden under den europæiske økonomi. I den forbindelse er der brug for at vende hver en krone i EU-budgettet. Og der findes rigtig mange eksempler på, hvor borgernes skattekroner kan prioriteres langt bedre i EU.

Tag for eksempel EU’s rejsecirkus, hvor Europa-Parlamentet tolv gange om året flytter tusindvis af flyttekasser, samt op til 4.000 mennesker, heriblandt EU-parlamentarikere, deres assistenter, embedsmænd og tolke, 400 kilometer fra Bruxelles til Strasbourg og tilbage. En operation, som årligt koster de europæiske skatteydere 847 millioner kroner, og udleder lige så meget CO2 som 11.300 familiebiler.

Eller de mere end 400 milliarder kroner, EU årligt bruger på landbrugsstøtte. En støtte, der lægger beslag på over en tredjedel af EU’s samlede budget, og som langt hen af vejen går til få, meget store landbrug. Det sker, uden at der stilles nævneværdige krav til beskyttelsen af miljø og klima.

Og det til trods for, at landbruget i EU står for en stor del af unionens CO2-udledning, og at udledningen har været stigende siden 2012. Andre modtager EU’s landbrugsstøtte, alene fordi de ejer jord. Det gælder blandt andet forlystelsesparker, golfklubber, campingpladser og motorklubber. Der skeles heller ikke til økonomisk formåen, når EU-støtten uddeles. En af verdens rigeste mænd og emir i Dubai, Sheik Rashid Al Maktoum, har modtaget millioner af kroner i EU-landbrugsstøtte.

Pomfritter, potter og pansrede militærkøretøjer

Det ublu høje lønniveau i EU er et andet sted, hvor skatteydernes penge kunne bruges langt bedre. Interne lønberegninger har afsløret, at alene i EU-Kommissionen får mere end 5.000 embedsmænd mere i løn end Danmarks statsminister. En tal, som afslører lønniveauer, der er stukket helt af, og som samlet set bidrager til EU’s i forvejen høje administrationsudgifter.

Seneste er det kommet frem, hvordan EU har brugt et tocifret millionbeløb i euro på reklamer for at promovere kødspisning. Det sker i en tid, hvor vi af hensyn til klimaet skal mindske og ikke øge forbruget af kød. Også reklamer for at få flere til at købe potteplanter, frosne pomfritter og brød har modtaget millioner af kroner i EU-støtte. Projekter, der ærligt talt virker temmelig gak.

EU har også brugt mere end halv milliard kroner på at købe 82 pansrede militærkøretøjer og overvågningsudstyr til Tyrkiet. Vel og mærke i en situation, hvor despoten Recep Erdogan fængsler politiske modtagere og de demokratiske rettigheder og ytringsfriheden er under hårdt angreb i landet. Samtidig har der været meldinger om, at udstyret er blevet brugt ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, hvor tyrkiske myndigheder har beskudt syriske krigsflygtninge.

Og jeg kunne blive ved: Milliardstøtte til atomkraft, subsidier til klimaskadelig sort energi og EU-støtte til PR-kampagne for… EU’s landbrugsstøtte. For ikke at nævne fejludbetalinger for milliarder og svindel med EU-penge, som mange år efter endnu ikke er blevet indkrævet.

Tid til en økonomisk oprydning

Der findes altså utallige eksempler på EU-midler, som bruges helt forkert.

Det er selvfølgelig langt fra alt, hvad EU bruger penge på, som er gak. Der kan også peges på både relevante og vigtige ting. Men generelt set er der alt for store dele af EU-budgettet, der anvendes helt forkert.

Derfor er det også afgørende, at der i forhandlingerne om det nye syvårige EU-budget tages en diskussion om, hvordan EU-budgettet kan omlægges, så der kan blive ryddet op i udgifter og gakkede støtteordninger. Det vil kunne frigive milliarder af kroner, som i stedet kan bruges på økonomisk genopretning oven på coronakrisen og investeringer i klima og velfærd.

Indtil det sker, må jeg dog give Mette Frederiksen ret. Måden EU’s budgetter bruges på er gak.

Indlægget blev bragt i Altinget d. 6 maj 2020.