Opinion Bevar forsvarsforbeholdet:

Er EU-hæren her allerede?

Debatten om Danmarks fritagelse for EUs militære planer er i fuld gang. Medlem af EU-Parlamentet Nikolaj Villumsen giver i et blogindlæg eksempler på hvordan EU-ledere åbent har efterspurgt en EU-hær.

(Foto: The Left Group)
Nikolaj Villumsen (MEP)

Næppe var Statsministeren blevet færdig med at annoncere folkeafstemningen den 1. juni, før end debatten gik i gang.

De der ønsker at afskaffe Danmarks fritagelse fra EU’s militære planer, har ikke mindst været hurtigt ude med forsøg på at tale ned, at der på nogen måde kan være tale om en EU-hær.

Hører man på dem, kan man næsten få den idé, at ingen i Bruxelles nogle sinde har så meget som nævnt muligheden for at skabe en EU-hær. Det er også den version de gerne vil sælge, for det vil hjælpe dem, når de søge at overbevise danskerne om, at EUs militære samarbejde slet ikke er så militant som man kan frygte.

Til dem kan jeg blot sige, at enten taler de mod bedre vidende, eller også taler de uden at have undersøgt sagen. Ingen af de to ting klæder debattører.

Når EU-ledere drømmer militære drømme

Hvis man har fulgt debatterne i Bruxelles, bliver det hurtigt klart, at ønsker om en reel EU-hær ikke er noget der kun sjældent høres, eller som kun ønskes af marginaliserede politikere.

Tværtimod har de gentagne opfordringerne til at skabe en EU-hær, kommet fra højt placerede politikere, fra både store og små EU-lande. Lad mig komme med et par eksempler:

Hvis ikke det er tegn på at der i allerhøjste grad drømmes om en EU-hær mange steder i EU, så ved jeg ikke hvad det skulle være. Jeg synes det er svært at lukke øjnene for virkeligheden.

Er hæren her allerede?

I tillæg til diskussionerne om de mange udtalelser om en EU-hær, er der et andet aspekt der bør fremhæves: På sin vis er EU-hæren her allerede – og den har været længe.

Tom snak og skræmmekampagne! Kan jeg næsten allerede høre nogle på den anden side råbe, men nej, langt fra.

Til at begynde med, er der det faktum at EU jo allerede har haft udsendt en række militære missioner, herunder til tidligere belgiske og franske kolonier i Afrika. Missioner hvor til tider tusindevis af soldater har været sendt ud under EU-flaget.

Hertil kommer, at EU allerede har en række forskellige styrker og endda kampgrupper, herunder ikke mindst:

  • Eurocorps – den primært fransk-tyske styrke på 1000 mand, der er baseret i Strasbourg. Den har været operationel siden sidste årtusinde (1995) og dens soldater har været udsendt flere gange, bl.a. som del af de NATO-ledede ISAF styrker i Afghanistan og KFOR i Kosovo.
  • Den Europæiske Gendarmeri Styrke, som blev lanceret tilbage i 2006, og som udgøres af gendarm styrker fra Frankrig, Italien, Holland, Spanien, Portugal, Rumænien (siden 2009) og Polen (siden 2011). Styrken er i stand til at udsende op til 3000 personer.
  • EU’s kampgrupper (ja det hedder de faktisk). Hele 18 kampgrupper af bataljonsstyrke – hvilket vil sige ca. 1500 soldater per gruppe, eller rundt regnet 27.000 soldater i alt. Styrken har været operationel siden 2007.

Husk det når vi stemmer

Når der skal stemmes den 1. juni er det blandt andet på denne baggrund. Og selv om dele af dansk politik gerne vil tale det ned, så er talen om en reel EU-hær et faktum.

Indlægget er bragt i Arbejderen 10. marts 2022. Det kan findes her.



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed