Det går alt for langsomt med udbygningen af den vedvarende energi i Danmark. Det skyldes ikke mindst folkelig modstand mod en udbygning, hvor man i dele af landet oplever, at man skal have ulemperne med at producere el fra solceller og vindmøller. El, som bruges andre steder og hvor overskuddet fra produktionen forsvinder ned i store koncerners lommer og kun i meget begrænset omfang kommer lokalsamfundet til gavn.
I forhold til etableringen af store energianlæg, er det helt nødvendigt at skabe bedre rammer for lokalt medejerskab og andel i overskuddet, hvilket også ligger i naturlig forlængelse af de danske traditioner for fælleseje af vores forsyningsvirksomheder. Derfor undrer det mig også, at staten kun i meget begrænset omfang støtter op bag kommunernes og borgernes ønsker på dette område.
Tættere sammenhæng mellem produktion og forbrug af energi
Vi har også brug for at skabe en tættere sammenhæng mellem forbrug og produktion af energi, hvor borgerne oplever en sammenhæng mellem produktionen af energi og deres eget forbrug og hvor dette resulterer i en sikker og stabil forsyning af grøn energi til en lav pris. På den måde kan vi reducere CO2 udslippet lokalt, nationalt og globalt. Vi kan aflaste det kollektive forsyningsnet, hvilket er helt nødvendigt i årene fremover, selv om det under alle omstændigheder er nødvendigt at investere store summer i en udvidelse af dette. Vi kan styrke det lokale medejerskab og fællesskab – og på den måde være med til at understøtte udviklingen i små bysamfund, boligområder, bydele m.v..
EU har vist vejen – men det går for langsomt i Danmark
EU har med sin vedtagelse om at opfordre til, at der dannes energifælleskaber i alle kommuner i hele EU skabt et godt udgangspunkt for sådanne løsninger. Desværre går det meget langsomt med at få etableret energifællesskaber i Danmark, selv om mange borgere, boligforeninger, lokalsamfund og kommuner er interesserede i disse løsninger – og selvom ideerne passer perfekt ind i den danske tradition for fællesejede forsyningsvirksomheder.
Lokale energifællesskaber leverer vedvarende energi til lokalsamfundet, fremmer energibesparelser, udjævner energiforbruget og leverer fleksibilitet til det samlede energisystem.
Energifællesskaber er et vigtigt supplement til de regionale og internationale forsyningsnetværk, der får deres energi fra store energiproducerende anlæg. Her bliver lokale, sammenkoblede og fleksible energisystemer med en kombination af egenproduktion af vedvarende energi fra el til varme og forskydning i løbet af døgnet og ugen helt afgørende for at opnå lokale energibesparelser samt for det samlede energisystems effektivitet og bæredygtighed.
Retfærdige net-tariffer er nødvendige
Den største forhindring for at etablere energifællesskaber handler om at sikre dem en retfærdig reduktion i net-tarifferne, hvor der tages hensyn til den besparelse, der opnås, fordi de reducerer presset på el-nettet. Net-selskaberne har vist sig meget langsommelig og nogen steder også modvillige til at give disse reduktioner til energifællesskaber. Det er problematisk og vi bør derfor i fællesskab lægge pres på disse selskaber for at sikre, at denne forhindring for oprettelsen af energifællesskaber ryddes af vejen.
Grundlæggende handler det om, at udbygningen af vores el-net bør betales af dem, som benytter det og som får den største glæde af det. Det er langt hen ad vejen den industri, som i de kommende år skal omlægges til at bruge mere og mere el. Det kan godt være, at de skal have støtte til denne omlægning, men det skal ikke finansieres af urimelige nettariffer for energifælleskaber eller private forbrugere med en dårlig økonomi og et lavt forbrug.
Sikring af gunstige vilkår for energifællesskaber handler derfor både om grøn omstilling, demokrati, lokal udvikling og social retfærdighed. Det burde have en langt højere prioritet i vores energipolitik.
Indlægget er oprindeligt bragt hos Ingeniøren GridTech, som kan findes her.
