Man skal høre meget før ørerne falder og – og mine faldt næsten af, da jeg hørte hvordan Berlingskes leder i lørdags påstod at ”Per Clausen støtter Trump med sin adfærd i Bruxelles”.
For hvordan dælen kan man komme til den konklusion, at jeg skulle støtte en mand jeg ikke alene foragter, men også ofte offentligt kalder skadelig og tosset? En mand jeg gentagne gange har sagt, vi bør svare hårdt igen, i stedet for at fedte for ham? Svaret fik jeg, til dels, da endeligt fik læst den pågældende leder.
Mysteriet blev dog ikke umiddelbart mindre, for min brøde er åbenbart, ifølge avisen, at jeg har ”stemt imod Mercosur-aftalen”. Sagen er bare, at det jo ikke passer, og det er ret let at bevise – for EU-Parlamentet har nemlig endnu ikke stemt for eller imod aftalen.
Hvad jeg derimod har gjort, er at jeg har dristet mig til at være kritisk overfor den kontroversielle handelsaftale. Nærmere bestemt har jeg, sammen med 141 EU-Parlamentarikere fra forskellige politiske grupper, krævet en juridisk undersøgelse af EU-Kommissionens fiksfakserier i forbindelse med den kontroversielle aftale. Fiksfakserier der mest af alt sigter på, at sikre mindre demokratisk kontrol med den endelige aftales godkendelse, end hvad der først var planlagt og lovet. Og fiksfakserier der i øvrigt bryder gentagne løfter fra den EU-Kommissionen, der har forhandlet aftalen.
Det var en sådan undersøgelse vi stemte om – et krav der fik opbakning fra et flertal i EU-Parlamentet, herunder fra mellem ca. hvert fjerde til tre ud fire medlemmer af de fleste andre politiske grupper.
At afstemningen så i øvrigt fandt sted i Strasbourg og ikke i Bruxelles som der skrives, er åbenbart endnu en detalje der gik lederskribentens næse forbi. Men ok, der er også kun knap 450 kilometer og en landegrænse imellem de to steder – og hvem går op i detaljer som det, når det gælder en fin overskrift,
Jeg angribes også for mine argumenter om, at eventuelle fordele, ikke opvejes af ulemperne, men” Det er forkert, at den økonomiske gevinst er lille og kortsigtet, den er potentielt meget stor og under alle omstændigheder varig for både de sydamerikanske lande og Europa”, fortælles læserne. Det er endnu en påstand i angrebet jeg mener ganske enkelt ikke holder. Det gør jeg, fordi, hvor meget Berlingske ellers måtte ville det, så siger EU-Kommissionen selv, i deres konsekvensanalyse, at en forventet økonomisk gevinst ved aftalen anslås til at være ret begrænset – ”op til 0.1.% af BNP frem til 2032”. Det svarer til knap 2.5 euro per EU-borger om året – og skal samtidigt holdes op imod, at det også anslås der er risiko for at den medfører risiko for et tab på op til 120.000 arbejdspladser i EU.
Hvis nogen gavner Trump i denne her sag, vil jeg derimod påstå det er dem, der eventuelt måtte være villige til at f.eks. slække på vores standarder for beskyttelse og miljø – for det er jo faktisk, hvad Trump har sagt han vil have.
Så kære Berlingske – den her må I altså længere ud i skoven med. Måske endda helt ud i Amazonas.
Indlægget er oprindeligt bragt i Berlingske, og kan findes der, via dette link.
