Det er kun nogle måneder siden der første gang blev forsøgt stillet mistillid til lederen af EU-Kommissionen, den konservative Ursula von der Leyen, men nu sker det igen.
Før sommeren var det en blandet samling folk fra den hårde og yderste højrefløj der stillede forslag om, at EU-Parlamentet skulle udtrykke sin mistillid. Dengang stemte jeg blankt, ikke fordi jeg støttede von der Leyen – for det har jeg som bekendt aldrig gjort. Nej jeg stemte blankt, fordi den tekst der blev fremlagt ville betyde, at man bl.a. også skulle stemme for konspirationsteorier fra det yderste højre – i stedet for at søge at samle folk om noget, mange kunne blive enige om. Jeg var bestemt ikke den eneste der stemte blankt, eller som undlod at stemme. Ikke mindst var der mange på venstrefløjen der havde det på samme måde: Vi har ingen tillid til von der Leyen, men heller ikke fidus til det yderste højres tekst.
I de mellemstående måneder har EU-Kommissionens og dens leder ikke just forbedret sig. Hvad enten man ser på det helt absurde fodslæberi når det gælder meningsfyldt handling i forhold til folkemordet i Gaza, eller på holdning til klima- og miljøpolitik, kan man ikke just sige der blev levet op til det store ansvar de har. Tilføj hertil, at man nu ikke blot mener at EU skal vedtage den stærkt kontroversielle handelsaftale med Mercosur-landene, men også at det skal på en måde, hvor man begrænser den demokratiske proces. For i stedet for at gøre som det hele tiden var planlagt, og som man i øvrigt også gjorde da gjaldt CETA-aftalen med Canada, og lade de enkelte landes nationale parlamenter debattere og stemme om aftalen, vil man i stedet benytte et trick. Et trick der i praksis betyder at aftalen i stedet kan godkendes af landenes regeringer bag lukkede døre. Det er noget man gør, fordi man godt ved, hvor stor modstanden mod aftalen faktisk er.
Det er ikke en EU-Kommission man kan have tillid til
En EU-Kommission der handler på den måde, som bevidst søger at omgå demokratisk kontrol. En EU-Kommission der har bevidst nølet med lovgivning og forslag den var forpligtiget til at komme med fra, fra asbest-beskyttelse til klimalov. Det er ikke en EU-Kommission man kan have tillid til.
Derfor tager venstrefløjen af EU-Parlamentet nu konsekvensen. Derfor indgav Enhedslistens politisk gruppe, Venstrefløjsgruppen, den 11. september vores egen, progressive, mistillidsbegæring.
Det sker i form af en erklæring, der udover alle gruppens medlemmer, også er underskrevet af en bred samling af andre EU-Parlamentarikere, herunder fra både den Grønne gruppe (hvor SF sidder) og den socialdemokratiske gruppe. Der er også underskrivere der ikke er med i de politiske grupper, som eksempelvis de tyske politikere Sibylle Berg og Martin Sonne fra Die Partei.
Som EU-nørderne vil vi er det historisk, da det er første gang i EU-Parlamentets historie at Venstrefløjsgruppen har indledt og indsamlet de nødvendige underskrifter for at søge at vælte Kommissionen.
Højrefløjen vil også af med EU-Kommissionen
At der er appetit på at få skiftet ud i EU-Kommissionens top understreges i øvrigt af, at EU-Parlamentets højrefløj, kort efter det slap ud hvad venstrefløjen arbejdede på, begyndte deres egen arbejde med en mistillidserklæring, en erklæring der også har fået samlet de nødvendige underskrifter. På venstrefløjen er vi jo uenige i det meste af det, det yderste højre bruger som argumenter: hvor de ønsker mere undergravning af klimapolitikken, mener vi jo derimod at den skal styrkes. Vi er heller ikke enige i deres grove holdninger til folk på flugt og meget andet. Men når man ser på vores klare kritik af brud på EU’s regler, håber jeg at se flere af dem ende med at stemme for vores forslag når tid er – ligesom flere af dem tidligere har sagt de ville gøre.
Hvordan det præcist skal komme til at forløbe når der er hele to forskellige mistillidserklæringer på samme tid, er stadigt uvist. Men sikkert er det, at der skal stemmes om dem, om lige under en måned – når EU-Parlamentet mødes igen i Strasbourg i oktober.
Der har aldrig før i EU-Parlamentets historie været fremlagt så mange forsøg på mistillid – og selv hvis EU-Kommissionen klarer skærene, er det klart at det vil svække den, hvis flere hundrede politikere ender med at sige, at de ikke har tillid til den.
Selve mistillidserklæringen fra Venstrefløjsgruppen kan findes her.
Indlægget er oprindeligt bragt i Solidaritet, og kan findes der, via dette link.
