Opinion Kronik

De borgerliges bizarre spildevandspolitik i EU

EU-Parlamentariker Per Clausen og Byrådsmedlem for Enhedslisten i Aalborg, Lasse Olsen, skriver i en kronik i Avisen Danmark om, hvordan borgerlige partier i EU svigter egne aftaler om rensning af byernes spildevand

Redaktionen

De seneste måneder har en, lidt bizar, kamp udfoldet sig i forhandlingslokalerne i EU-bygningerne i Bruxelles og Strasbourg.

Kampen handler om hvem der skal betale for det, når et nyt, fjerde, rensningstrin bliver nødvendigt for byernes spildevand. At vi kalder den for bizar, skyldes at vi faktisk allerede tilbage i 2024 fik en aftale, og medfølgende ny EU-lovgivning, der klargør hvem der skal betale hovedparten af denne ekstra regning: Nemlig milliardindustrierne Lægemiddelsbranchen og kosmetikindustrien. Det skal de, fordi man ret klart slår fast, at de står for langt hovedparten af den pågældende forurening. Ja i nogle tilfælde (som bly) står de faktisk for omkring 92% af udledningen.

Dermed burde sagen være klar: EU-landene og EU-Parlamentet indgik en aftale, og lov blev vedtaget. EU-lov der følger det fornuftige princip om, at forureneren skal betale – i modsætning til at lade alle andre betale regningen.

En aftale er… ikke længere en aftale?

Her burde historien være slut, men tilbage i marts skete der noget absurd: EU-Parlamentets konservative EPP-gruppe tog pludseligt, med hjælp fra ikke mindst det yderste højre, sagen op igen. De insisterede på en forespørgselsdebat med EU-Kommissionen, og satte pludseligt spørgsmålstegn ved de undersøgelser, de selv havde forhandlet på baggrund af. Nu mente de, at en aftale de selv ikke alene var med til at forhandle, men også havde støttet overvældende tilbage i 2024, ikke længere skulle gælde. Fordi det generede deres venner i nogle af EU’s allermest profitable industrier, skaber de nu usikkerhed for alle om, hvilke regler der bør gælde. Og det fra dem, der eller ynder at tale om virksomhedernes behov for vished for, hvilke regler der gælder.

Vi troede ellers de borgerlige var så glade for incitamenter?

Udover at sætte spørgsmålstegn ved om man stole på, at en EU-aftale nu også er en aftale, risikerer det borgerlige spildevandsregningskorstog også at skabe et andet problem: Ved at afkoble den klare sammenhæng mellem den forurening der skal håndteres, og dem der er skyld i den, fjerner man noget af incitamentet til at søge mod bedre produktionsformer. For fordelen ved at forlade sig på et princip om, at forureneren betaler, er at man sikrer at forureneren rent faktisk har et klart økonomisk incitament til at forurene mindre.

Netop incitamenter er jo noget den borgerlige lejr plejer at være glade for at tale op – men her vælger de at undergrave samme princip.

Regningen ender hos borgerne

Angrebet på den ellers udmærkede aftale om by-spildevandsrensning, underminerer altså virksomheders tillid til at EU-aftaler holder, fjerner det klare økonomiske incitament til at reducere forurening – og så, fordi ting tit falder i grupper af tre, gør det også en anden ting:

Det risikerer at ende med, at den ekstra regning så skal behandles af nogle andre. De andre, er i sidste ende enten skatteborgerne, eller, i et land som Danmark vandforbrugerne, som kommer til at betale. Det betyder bl.a. at dansk landbrug må forvente at blive relativt hårdt ramt af ekstraregningen. Det er interessant at se, at de borgerlige partier i EU åbenbart mener de rige lægemiddel- og kosmetikvirksomheder skal have hvad der reelt set svarer til en lille overførselsindkomst fra os andre, selvom de har mere end rigeligt råd til at betale for deres egen forurening selv.

En bred borgerlig front?

Men hvem står dog bag en politik der, for nu at sige det på godt nordjysk, er helt tosset? Jo det gør ikke mindst den konservative EPP-gruppe, der hvor både de danske Konservative og Liberal Alliance sidder. Men ser man på hvem der i EU-Parlamentet har støttet det konservative spildevandsangreb, er det klart de ikke har handlet alene. For både Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne og Venstre støttede dem nemlig i sidste ende – mens alle andre danske partier i EU var imod. Det er et mønster der virker ualmindeligt bekendt i en dansk kontekst, når man ser på hvem her der rent faktisk vil gøre noget ved vores vandmiljø, og hvem der kæmper imod.

Kronikken er oprindeligt bragt i Avisen Danmark, og kan findes der, via dette link.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed