At et bemærkelsesværdigt stort Folketingflertal, står overfor at godkende oprettelsen af amerikanske i Danmark, er næppe gået nogle af læsernes næse forbi. Så når jeg her skriver om Trumps baser, handler det ikke om at drage opmærksomhed til sagen. Nej, i stedet handler det om min forundring over basernes danske heppekor, og hvordan skræmmende mange i dansk politik, på den ene side kan konkludere at man ikke kan stole på USA, og samtidigt sige ja til at plastre Jylland til med amerikanske baser. Baser der kan blive bevogtet af bevæbnede, udenlandske lejesoldater, baser der kan bruges til spionere mod Danmark og danskerne.

Jeg skriver, fordi en af de store gåder for mig i alt det her, er hvor mange i dansk politik der efterhånden kan tale med om, hvor stor en trussel Trump-regimet og USA efterhånden, selv for de ellers USA-venlige, er blevet for Danmark – men som alligevel kan stemme ja til baserne.

I den forbindelse må jeg siger at jeg, faktisk er ret ligeglad med om deres ja er et entusiastisk ja til baserne, om det er et mere neutralt ja, eller sågar en modstræbende ja. For sagen er, jo, at hvordan de end ønsker at pakke det ind, så siger de ja. Ja til straffefrihed for amerikanske soldater der begår overgreb, ja til usikkerhed og ja til ikke at turde sige det mindste fra overfor Trump.

Sagen er jo, at medmindre noget virkeligt revolutionerende sker, så kommer Folketingets baseheppekor til at stemme baserne igennem. Uden begrænsninger, uden at udskyde aftalen eller implementeringen af den og uden at ønske nogen reel debat om det.

En skræmmende begrænsning af debatten

En af de ting der følger med af det store base-heppekor er nemlig, ud over det katastrofale i selve beslutninger, at det også fører til en skræmmende begrænsning af debatten om baserne. Både den principielle om, hvorvidt de skal være der eller ej, men også den mere detaljerede, og for visse danske partier måske i virkeligheden mere ømtålelige debat om, under hvilke forhold baser evt. skal operere på. Væk kommer al snak om hvorfor det ikke alene er at man insistere på at lave baseaftalen nu, men også om hvorfor man synes det er en god ide at Amerikanerne i Danmark får videre beføjelser end de har mange andre steder. Væk kommer diskussioner om potentialet for spionage og om, hvorfor USA ikke skal betale for eventulle skader forårsaget af baserne eller deres personel.

Det jeg synes jeg ser, er heppekor der gerne vil skubbe en baseaftale igennem, men som helst ikke vil tale for højt om det, og som bestemt ikke vil forsvare omfanget af den.

Den taktik må jo stå dem fører den – ingen nævnt, ingen glemt – frit for, men vi andre behøver ikke lade det passere i stilhed.

For mig, står sagen om Trumps baser ret klart:  For det første, bør vi på ingen måde have den slags amerikanske baser i Danmark. For det andet, er det at blive ved med at tro, at det nok skal gå, hvis blot vi taler Trump lidt mere efter munden, intet mindre end himmelråbende naivt.

Derfor håber jeg også, at folk vil være med til at sikre, at aftalen om Trumps baser ikke går igennem uden folkeligt opråb – og vil stille spørgsmåls til basernes heppekor, også efter beslutningen er taget, om hvor smart de egentlig synes det var. For at så fejlagtig en beslutning tages, og hvem der står bag den, bør borgere og vælgere mindes om i lang tid fremad – og det er noget, vi alle kan bidrage til.

Indlægget er oprindeligt bragt i Dagbladet Arbejderen, og kan findes der, via dette link.