Vi har i diverse dagblade set de danske arbejdsgivere harcelere imod ny EU-lovgivning om lønåbenhed.
Senest skriver Nicole Offendal, adm. direktører i Finanssektorens Arbejdsgiverforening(FA), i Jyllands-Postens debatsektion (26.4.), at lønåbenhed betyder, at en kvindelig og en mandlig medarbejder skal lønnes ens, selv om den ene performer bedre. Det er ganske enkelt ikke korrekt.
Til gengæld skal virksomheder kunne argumentere for, hvorfor de lønner, som de gør.
Ude i den virkelige verden er det nemlig det mindste, man kan gøre for sine medarbejdere; lade dem vide, hvorfor de får den løn, de får. Og ikke spise nogen af med, at løn er ” komplekst”.
Modsat hvad Nicole Offendal påstår, er det faktisk utrolig relevant. Går man ned i statistikkerne på Nicole Offendals eget område, finanssektoren, ser man, at lønforskellen er 8 % mellem mænd og kvinder i samme stillinger. Skulle man følge Nicoles logik, betyder det så, at mændene tilfældigvis alle performer bedre? Næppe.
I EU-Parlamentet er vi fra både højre og venstre side j enige om, at det er vigtigt at få årsagerne til lønforskellene frem i lyset.
Og på trods af, at Nicole i sit indlæg forsøger at gøre det til en idé fra den ” yderste venstrefløj”, støttede selv Venstre mandatet i Folketingets Europaudvalg.
Vi anerkender fuldt ud, at det kønsopdelte arbejdsmarked også er et stort problem for ligestillingen, men det betyder jo ikke, at det er den eneste side af ligelønsproblematikken, der skal tackles.
At påstå, at der ikke er noget problem med løndiskrimination, når man er direktør for arbejdsgiverne i en sektor med et af de største uforklarlige kønsbaserede løngab – det er til gengæld at skyde helt forbi skiven. Det er en ommer.
