Sloveniens premierminister Janez Janša har politisk kommunistiske rødder, men er i dag en del af den yderste højrefløj. Hvis den politiske rejse lyder bekendt, er det måske fordi Ungarns premierminister Viktor Orbán har taget samme tur.
Netop Orbán er Janša udtalt beundrer af, og han har også ivrigt forsvaret Orbáns kurs for Ungarn. Da Fidez-partiet stadig var medlem af EPP-gruppen i EU-Parlamentet, var Janša modstander af at smide dem ud, da de efter hans mening var det mest succesfulde parti i gruppen.
Selvom Slovenien stadig er langt fra Ungarn, kan Janez Janša meget vel blive den næste Viktor Orbán. I hvert fald er der mange ligheder mellem angrebene på medier i begge lande.
Regeringskritiske medier under pres
I februar i år skrev mediet Politco om Janšas angreb på de etablerede slovenske medier.
Janšas angreb er primært gået ud over navngivne medier og journalister, og han har udokumenteret påstået, at RTV (den slovenske pendant til DR) spreder løgne. Han har ligeledes kaldt RTV og en række uafhængige private medier for ”uansvarlige virus-spredere”.
Meldingerne i kølvandet på de verbale angreb har været bekymrende. Journalisterne og andre, som Janša har været efter, er blevet udsat for trusler. Trusler, som ifølge kritikerne, er blevet blåstemplet af landets ledende politiker.
Det har ledt til flere meldinger fra det slovenske journalistforbund om, at journalister føler sig nødsagede til at udøve selvcensur i kritikken af den slovenske regering.
EU-formandskabet
Formandskabet for EU-rådet, bedre kendt som EU-formandskabet, er en post, der roterer mellem de 27 medlemslande. Hvert land er formand for en periode på seks måneder. EU-formandskabet har til opgave at repræsentere Det Europæiske Råd (EU´s stats- og regeringsledere) i forhandlinger med EU-Kommissionen og EU-Parlamentet og nå frem til kompromisser mellem de tre parter. Magten i formandskabet ligger primært i muligheden for at prioritere sager og have serveretten ift. at forme forhandlinger gennem kompromisforslag.
Men der er også tale om mere end ren retorik. Janšas regering har foreslået lovændringer, der vil sikre øget politisk kontrol over medierne og skære ned økonomisk på RTV. For nu er forslagene dog lagt på is.
Ifølge Politico driver Janšas allierede private medier, der aktivt støtter regeringens politiske kurs og deltager i hetzen mod de regeringskritiske medier. Investorerne i de pågældende pro-regerings-medier menes at have forbindelser til Viktor Orbán i Ungarn.
Netop undergravning af medier, der er kritiske overfor regeringen, deler fællestræk med både Ungarn og Polen. Gennem love, hvor medierne kommer under politiske kontrol og målrettet af-finansiering, har begge lande fjernet en stor del af den kritiske journalistik, der bør være til stede i et demokratisk land.
Først Ungarn, så Polen og snart måske Slovenien
Slovenien er stadig et stærkt demokrati. Det vurderer NGO´en Freedom House, som årligt laver rapporter om, hvordan det står til med demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder i alle verdenens lande. Slovenien scorer 94 point ud af 100. Til sammenligning scorer Danmark 97, Polen 82 og Ungarn 69. Slovenien er altså stadig et frit og demokratisk samfund. For nu.
Det er værd at huske på, at Ungarn og Polen havde taget store skridt mod demokrati, retssikkerhed og frihed i årene, inden de nuværende regeringsledere trådte til. Polen og Ungarn er skoleeksempler på, hvad der kan ske, hvis magten koncentreres over længere tid hos folk som Orbán eller partier som det polske PiS-parti.
Om Janša vil lykkes med at trække Slovenien i den retning, han ønsker, må tiden vise. Det afhænger af, om han mister magten af demokratiske veje inden da. Lige nu sidder Janša ikke sikkert nok parlamentarisk til, at han rent faktisk kan udleve sine visioner.
Én ting er dog sikkert. 1. juli overtages EU-formandskabet af et land med kimen til at blive det næste demokratifjendske land indenfor EU.
