Nyhed Kontoret

Ny på kontoret: Velkommen til Emil

Siden 1. februar har Enhedslistens EU-kontor modtaget forstærkning fra Danmark. Det sker i form af Emil Samaras, der det næste halve år skal være i praktik på kontoret.
Vi bringer et kort portræt af ham.

Emil Samaras og Nikolaj Villumsen til gruppemødei EU-Parlamentet (Foto: The Left, 2023)
Pelle Christy Geertsen

Mange kender måske allerede Emil 24-årige Samaras, for han har efterhånden været medlem af Enhedslisten i mange år, faktisk fra siden før han fik stemmeret. Han har også været aktiv i Rød-Grøn Ungdom (RGU) siden begyndelsen, og her er han en af dem, der er med til at udforme RGUs internationale politik, et område han finder er helt fundamentalt.

Når han ikke, som nu, er i uddannelsespraktik på kontoret i Bruxelles, læser han til daglig en Bachelor i Retorik på Københavnsuniversitet,og er også suppleant til Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Vi spurgte Emil lidt om, hvad han gerne vil lære mens han er i praktik, hvad han synes der er spændende ved at lave politik i Bruxelles, og hvad han tænker om Enhedslistens arbejder i EU-Parlamentet.

 

Hvad vil du gerne lære i din tid i Bruxelles?

Dels vil jeg gerne lære mere om, hvordan EU fungerer i praksis. Det er noget jeg synes kan være svært at gennemskue, så snart man dykker lidt ned under overfladen. Jeg er ikke mindst interesseret i at se hvad der er på spil og hvilke aktører der er, noget der ofte ikke dækkes så meget fra dansk side. Det er er også super spændende at være med til at se hvor meget progressiv politik der kan presses igennem i EU, og hvordan det gøres.

 

Hvad interesserer dig især ved politikudforming i Bruxelles?

Spørgsmålet om, hvordan Venstrefløjen kan deltage i EU, herunder med en stærk udenrigspolitik synes jeg er både vildt spændende og relevant. Derfor glæder jeg mig også til at komme til at være en del af de mange diskussioner der foregår om det hernede. 

Jeg synes også det er vigtigt at diskutere – og bidrage til – hvordan vi kan være med til at skabe både gode arbejdsforhold og sikre en klimaindsats der ikke blot ser pæn ud på papiret. Det er også klart at spørgsmål omkring europæisk økonomi – og kontrollen (eller mangel på samme) med den, er helt afgørende for samfundsudviklingen.

Det er også dybt fascinerende at observere hvordan forhandlingerne reelt foregår, og hvordan selv ændringer af små ord, kan betyde en stor fordel. 

 

Hvad tænker du om Enhedslistens arbejde i EU-Parlamentet?

Min overbevisning er, at det at Enhedslisten deltager aktivt i EU er super vigtigt. For selv om EU på ingen måder er perfekt, så er det også sådan, at vi her på nogle punkter kan være med til at forbedre eksempelvis arbejdsforhold for mange flere mennesker, end vi kan i Danmark. Det gælder hvad enten vi taler om beskyttelse mod asbest eller vilkår for platformsarbejdere. 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed