Imens Danmark og Sverige i øjeblikket kæmper en ihærdig kamp for at undgå, at EU fremover skal kunne blande sig i lønforhold, ser det ud til, at vores nordiske søsterland Norge helt vil gå fri af forslaget.
EU-Kommissionens direktivforslag om ”passende mindstelønninger i EU” er blevet mødt med voldsom modstand fra fagbevægelsen i både Sverige og Danmark. Man frygter, at direktivet vil åbne for, at EU-domstolen i fremtiden kan blande sig i lønforhold. Det vil underminere den særlige nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn- og arbejdsvilkår forhandles via kollektive overenskomster.
Ikke medlem af EU
I Norge ser det imidlertid ikke ud til at fagbevægelsen og lønmodtagerne behøver frygte for direktivets indhold For ifølge den norske regering vil Norge slet ikke blive omfattet af direktivet.
Norge er ikke medlem af EU, men er i stedet en del af den såkaldte EØS-aftale. En handels- og samarbejdsaftale, der dækker Norge, Lichtenstein og Island. EØS-aftalen opdateres løbende, men langt fra al EU-lovgivning finder vej til aftalen.
Norges relation til EU
Norge er ikke medlem af EU, men er i stedet en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), der ud over Norge også består af Island og Liechtenstein.
EØS-landene har indgået en handels- og samarbejdsaftale med EU, der regulerer samarbejdet og samhandlen mellem parterne.
Derfor har EØS-landene også en væsentlig løsere tilknytning til EU end f.eks. Danmark.
Det indebærer, at Norge hverken vil være forpligtet til implementere mindstelønsdirektivet i sin samarbejdsaftale med EU eller i sin nationale lovgivning. Det slår den norske regering fast i et notat sendt til Stortinget.
Konkret skriver den norske regering, at ”En foreløbig vurdering peger på, at det foreslåede direktiv ikke falder ind under EØS-aftalens objektive og geografiske anvendelsesområde [..] Den foreløbige vurdering betyder, at Norge ikke vil være forpligtet til at inkorporere retsakten.”
Tidligere undersøgelser har vurderet, at Norge, på grund af sin løsere tilknytning til EU, kun indarbejder omkring af 10-30% af EU-lovgivningen i sin nationale lovgivning.