Første Maj 2023:

Når vi står her under de smukke røde faner så kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv:

Går hovedparten af politikerne overhovedet op i at folk bliver syge og dør af at passe deres job?

Ved de godt at man bliver nedslidt af at løfte, slæbe og skurre?

Er de overhovedet klar over, at mange går rundt og frygter at falde om før de når pensionsalderen?

Jeg er ærlig talt i tvivl.

Det er som om almindelige, hårdt arbejdende mennesker er blevet glemt i det her land.

Pensionsalderen sættes op og sættes op.

Store Bededag afskaffes, uden dialog eller advarsel til vælgerne.

Og nu står Seniorpensionen – redningsplanken for de nedslidte – også for skud.

Politik er som bekendt et spørgsmål om at træffe valg. Den blå-lilla SMV-regering har med al tydelighed valgt hårdtarbejdende danskere fra til fordel for de absolut rigeste i vores samfund.

Det er ikke en floskel. Det er den skinbarlige sandhed.

Regeringen forgylder de allerrigeste. Rigmændenes arvinger får i bogstavelig forstand milliarder uden at røre en finger, mens hårdtarbejdende lønmodtagere sættes til at betale prisen for overklassens skattesænkelser.

Det er ganske enkelt ikke fair.

Sådan bør Danmark ikke være. Sådan skal Danmark ikke være.

Sådan bør Danmark ikke være. Sådan skal Danmark ikke være

Det Danmark jeg er vokset op i. Det Danmark jeg elsker og som gør mig stolt. Det Danmark, som jeg gang på gang møder mennesker rundt om i verden, der beundrer.

Det er det Velfærdsdanmark, som arbejderbevægelsen har kæmpet for at skabe.

En hjælpende hånd når arbejdsløsheden eller arbejdsskaden rammer, en værdig alderdom, hjælp og omsorg for vores børn, ældre og syge.

Retten til et anstændigt liv, både på arbejdspladsen og i fritiden.

Vores velfærdssamfund dumpede ikke ned fra himlen.

Det blev skabt i kamp. Det blev skabt fordi arbejdere samlede sig i fagforeninger. Fordi arbejderbevægelsen skabte politisk forandring. Det blev bygget af vores forfædres blod, sved og tårer.

Derfor er det også så uhyggeligt at se hvordan dele af velfærden nu afmonteres.

Og at se, hvem det er der, stykke for stykke, fjerner dele af Velfærdsdanmark igen.

Da Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering gjorde hun det klart at hun havde truffet et politisk valg. For der var et alternativ til en blå-lilla regering med Løkke og Venstre. Men hun fravalgte, med åbne øjne, det rød-grønne alternativ. Og nu ser vi klart konsekvenserne af hendes valg.

Derfor skal der også lyde en klar besked til Mette Frederiksen.

Du begår en historisk fejltagelse.

Den blå-lilla regering er et eklatant svigt af de røde faner.

Den blå-lilla regering er et eklatant svigt af de røde faner

Den er et svigt af arbejderbevægelsen.

Den er – ikke mindst – et svigt af de hårdtarbejdende danskere, der troede på Socialdemokratiet når de under valgkampen lovede højere løn til sundhedspersonalet, hjælp til de nedslidte og klimahandling.

I mit arbejde i EU-parlamentet bliver jeg gang på gang bekræftet i, at man ikke kan overvurdere værdien af den danske arbejdsmarkedsmodel.

Stærke fagforeninger og kollektive overenskomster giver os tryghed og frihed, som millioner af lønmodtagere kun kan drømme om i mange andre EU-lande. Tro mig, der er langt til bunden.

Men det organiserede arbejdsmarked og de ordnede vilkår er under pres i hele EU – og Danmark.

Vi står i den absurde situation at flere og flere arbejdsgivere forsøger at løbe fra deres arbejdsgiveransvar.

Arbejdsgivere gemmer sig bag en app på telefonen eller bag en uendelig række af underleverandører og påstår at de madbude, bygningsarbejdere, lagerarbejdere eller chauffører, der arbejder for dem slet ikke er deres ansatte.

Nej, nej. De er skam selvstændige…

Altså FALSKE selvstændige uden ret til dagpenge, arbejdsskadeforsikring, barsel eller en ordentlig løn.

Når de ansatte organiserer sig og kræver deres ret så får de en fyreseddel eller tørre tæsk.

Flere og flere arbejder under ekstremt usikre forhold. Vi står med et A og et B-hold på arbejdsmarkedet. En ny underklasse i Europa, der arbejder uden rettigheder. En brutal udnyttelse af den enkelte og et pres på løn- og arbejdsvilkårene for os alle.

Hvis den udvikling skal vendes så skal det tunge skyts tages i brug.

Vi skal smække EU-kassen i for virksomheder, der ikke overholder gældende overenskomst!

Vi skal gøre det muligt for kommuner, regioner og medlemslande i EU at fravælge fuskerselskaber, der udnytter deres ansatte eller gemmer sig i lyssky skattely!

Vi skal sørge for at hammeren falder hårdt på de ansvarlige for den sociale dumping og kriminelle udnyttelse af vores kollegaer rundt om på arbejdspladserne!

Men det er ikke kun grådige rigmænd, der angriber vores kollektive overenskomster og den danske arbejdsmarkedsmodel.

Men det er ikke kun grådige rigmænd, der angriber vores kollektive overenskomster og den danske arbejdsmarkedsmodel

Det er et frontalt angreb fra EU når man i Bruxelles er begyndt at lovgive om løn, som man gør med direktivet om EU-bestemt mindsteløn.

EU bureaukrater og politikere skal holde nallerne væk fra vores kollektive overenskomster!

Det gælder også politikerne i Danmark.

Afskaffelsen af Store Bededag er ikke alene en svinestreg fordi den blå-lilla regering fjerner en forårsfridag.

Det er også en gigantisk svinestreg fordi det er et direkte indgreb i overenskomsterne, som lønmodtagerne har tilkæmpet sig.

Regeringen har selv været ude og sige at afskaffelsen på Store Bededag kun er begyndelsen.

Jeg ved ikke om det kun er mig, men det løber mig koldt ned af ryggen når jeg hører det.

Lad os derfor også bruge i dag, under de røde faner, til at kigge hinanden i øjnene og til at sige klart:

Hold fingrene fra vores kollektive overenskomster!

Bevar Seniorpensionen!

Stop angrebet på velfærden og trygheden for lønmodtagerne!

Når vi står sammen med vores kollegaer. Når vi organiserer os i fagforeningen. Når vi kæmper for vores ret så kan vi skabe forandring.

Så står vi på skuldrene af generationerne før os, der har vist at forandring er mulig.

Det kan vi gøre i Danmark.

Og det kan vi gøre i EU.

Det er ikke let, men jeg har set det ske.

Jeg har som mange af jer deltaget i et utal af demonstrationer, strejker og protester og følt sammenholdet.

Men jeg har også stået i Folketingssalen og mærket hvordan kollegaer fra andre partier fik sved på panden, rystede på hånden og droppede forringelser når råbene fra Christiansborgs Slotsplads trængte ind gennem de tykke mure.

Jeg har set hvordan det selv i EU-parlamentet er lykkedes for den danske og europæiske fagbevægelse at gennembryde beton og stål og skabe forbedringer for millioner af lønmodtagere.

Jeg er stolt over at jeg i mit arbejde i EU-parlamentet har været med til at forhandle bedre vilkår forhold på landevejene for millioner af chauffører i EU på plads. Jeg er stolt af at have været med til at forbedre beskyttelsen mod farlige stoffer for millioner af industriteknikere, rengøringsassistenter og sygeplejersker.

For mig er det en ære at bruge min og Enhedslistens plads i Bruxelles til at kæmpe for bedre forhold for lønmodtagerne i Danmark og Europa.

Der er lang vej igen til vi har fair vilkår på arbejdsmarkedet i EU. Det skal guderne vide. Vi er oppe imod store økonomiske interesser og politikere der har glemt at der findes almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere. Sådan er det også herhjemme i Danmark. Men vi må ikke give op!

Solidaritet og sammenhold. Det er hvad de røde faner står for. Det er hvad der har skabt det Danmark jeg elsker. Og det Velfærdsdanmark. Det er værd at kæmpe for.

Rigtig god kampdag!

Solidaritet og sammenhold. Det er hvad de røde faner står for. Det er hvad der har skabt det Danmark jeg elsker

Her kan du høre Nikolaj Villumsen