Nyhed Pensionsalder

Nikolaj Villumsen diskuterer pensionsalder i Europa på fransk TV

Skal man tvinges til at arbejde indtil man falder omkuld? Nikolaj Villumsen diskuterer pensionsalder i Europa på den franske TV-kanal France24.

Nikolaj Villumsen i TV-studiet i Strasbourg. (Foto: The Left, 2023)
Pelle Christy Geertsen

Det er ikke kun i Danmark at spørgsmålet om pensionsalder er til debat. I Frankrig har Emmanuel Macron foreslået at hæve pensionsalderen med to år, hvilket torsdag i sidste uge førte til massive demonstrationer i hele landet. Mindst to tredjedele af franskmændene er imod reformen. Spørgsmålet har også tidligere ført til enorme protester, som da Præsident Macron også i 2019 foreslog en reform.

Det er på den baggrund at Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen, deltager i debat-programmet Talking Europe på den engelsksprogede udgave af den franske TV-kanal France24. Sammen med den rumænske liberale EU-politiker Dragoş Pîslaru diskuterer han spørgsmålet om pensionsalder i Europa – og hvorvidt man skal presse folk til at arbejde indtil de falder omkuld.

Debatten blev optaget i Strasbourg, dagen før Frankrig blev ramt af strejker og demonstrationer på grund af planerne om at hæve pensionsalderen.

Hvor og hvornår?

Du kan se debatten på TV-kanalen France24, hvor den sendes i alt 6 gange mellem lørdag den 28. januar og tirsdag den 31. januar.

Udsendelsen vil senere være at finde her, på programmets hjemmeside.

Nikolaj Villumsen i TV-studiet i Strasbourg.
(Foto: The Left, 2023)

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed