I sit debatindlæg harcelerer MEP Pernille Weiss (K) over den medvind, der er i både den offentlige opinion, i OECD og nu også i EU-Parlamentet for forslaget om en bund under selskabsskatten. Weiss argumenterer for, at Danmark skulle afgive suverænitet på skattepolitikken, og at Danmark samt EU afskærer sig fra at bruge selskabsskatten som et konkurrenceparameter til at tiltrække kapital og investeringer.
Det vil ifølge hende gøre EU og Danmark fattigere. Argumentationen er dog yderst tvivlsom. Man skal bare slå op i historiske oversigter for at se, at snart sagt alle lande har sænket selskabsskatten gradvist de sidste 20-30 år. Den historiske trend viser også, at lavere selskabsskat svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det vil blot blive modsvaret af, at omkringliggende lande tilsvarende vil sænke selskabsskatten. Dermed udlignes konkurrencefordelen på sigt, og så er man tvunget ud i en ny runde nedsættelser af selskabsskatten.
Bare sidste runde af selskabsskattelettelser fra 25 pct. til 22 pct. koster ifølge Skatteministeriet ca. 4 mia. kr. om året varigt. Hvis man gjorde, som Pernille Weiss ønskede sig det, og fjernede selskabsskatten, hvilket ville gøre Danmark til nordens Cayman-øer, så ville det koste statskassen over 47 mia. kr.
Dem, der i særlig grad bliver rige af sådan en politik, er de store multinationale selskaber. At vi inden for EU opererer med “fair og lige konkurrence” som Weiss påstår, er jo åbenlyst forkert. Forskningen viser, at skattely i EU står for 84 pct. af det tab på næsten 7 mia. kr., Danmark i 2016 tabte i selskabsskat på grund af skattely.
En bund under selskabsskatten er en begrænset suverænitetsafgivelse, da det ikke forhindrer Danmark i at sætte selskabsskatten op. Den forhindrer dog Danmark i at sætte selskabsskatten ned under bundniveauet. Og det er jo der, skoen trykker for Pernille Weiss.
Debatindlægget er bragt i Børsen 9. februar 2021
