Fra konkurrenceevne og ulighed, over kolonihavepriser til sikkerhedhedspolitik og podcast om magt, dette års Folkemøde byder på gode muligheder for spændende debatter og diskussioner med Per Clausen om politik og samfund.
Herunder kan du finde nogle af de offentlige arrangementer hvor du kan deltage.
Torsdag den 11. juni
17.15 – 18.00 EU’s rolle i verden – supermagt eller måbende tilskuer?
Hvor: Europa-Parlamentets telt på Cirkuspladsen, C25.
Arrangør: Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark
Israel og USA’s angreb på Iran, USA’s invasion af Venezuela, konflikten i Gaza, Ruslands invasion af Ukraine og de påbegyndte fredsaftaler har alle én ting tilfælles. EU er tilskueren og befinder sig konstant på sidelinjen. På trods af at unionen har Kaja Kallas som EU’s udenrigschef, ja, så bliver EU hverken konsulteret på forhånd eller inviteret med til fredsforhandlingerne. Og de europæiske ledere, der troede, at de var tætte med den amerikanske præsident Donald Trump, er som os andre tilskuere til præsidentens handlinger. Ingen i Europa får noget at vide, før tingene er sket.
Skal EU blive en militær supermagt for at blive taget alvorligt? Går vejen til forhandlingsbordet gennem massiv militær oprustning? Skal vi have en EU-hær med tusindvis af soldater, fly og materiel med én øverstbefalende, der hurtigt kan reagere på kriser for at blive hørt? Eller er der flere fordele ved systemet i dag, hvor medlemsstaterne selv bestemmer, hvornår de sætter soldater på jorden eller fly i luften?
Vi tager debatten med medlemmer af Europa-Parlamentet og landets førende eksperter.
- Moderator: Journalist Mette Vibe Utzon
- MEP’er: Per Clausen, Villy Søvndal, Henrik Dahl
- Ekspert: Rasmus Søndergaard Sinding, seniorforsker, DIIS
- Ekspert: Christine Nissen, chefanalytiker, Tænketanken Europa
Læs også om arrangementet her.
Fredag den 12. juni
10.00 – 10.45 EU’s konkurrenceevne under pres: Vinder vi uden spilleregler?
Hvor: Operats telt, F34.
Arrangør: Enhedslisten i EU.
Hvad er prisen, når EU skrotter regler for at redde væksten – for klima, beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere?
Konkurrenceevne er den altdominerende dagsorden i Europa. Der bliver fjernet regler og regulering på alle områder, så europæiske virksomheder ikke taber kapløbet mod øst og vest. Men er det den rigtige måde at skabe konkurrenceevne? Og hvordan påvirker det den grønne omstilling, naturen, beskyttelse af arbejdstagere og alle de andre rettigheder og beskyttelser, som EU har opbygget igennem mange år?
I denne folkemødesamtale samles stemmer fra forskellige ståsteder til en nysgerrig og åben debat om Europas og Danmarks fremtid. Samtalen tager fat på nogle af de største spørgsmål i vores tid: Vækst, klima, industri, velfærd og finansiering.
Formatet er ikke en klassisk duel med vindere og tabere, men en levende samtale med plads til nuancer, uenigheder og nye perspektiver. Publikum inviteres med ind i diskussionen om, hvordan vi skaber et grønnere og stærkere Europa i en tid præget af store økonomiske og politiske forandringer.
Moderator: Bente Sorgenfrey, Næstformand, Europabevægelsen
Panelet:
- Rikke Nørgaard, Europapolitisk chef, Dansk Industri
- Winni Grosbøll, Direktør, Forbrugerrådet Tænk
- Henning Overgaard, Forbundsformand, 3F
- Per Clausen, Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten
- Indslag: Nicholas Woollhead, klimaaktivist, privat
Læs også om arrangementet her.
11.00 – 11.30 Magten – traumeterapi
Hvor: DR-scenen
Arrangør: DR Magten podcast
Vi vil gerne give publikum et indblik i nogle af de dramaer fra dansk politik, som vi husker igennem årene. Jacob Bruun nævner ofte samarbejdet med VLAK-regeringen, Thomas Juul-Dam husker tilbage på Enhedslisten som støtteparti – og vi tænker, at folkemødet er en fin lille mulighed for at lave en slags terapeutisk seance med de to, hvor vi taler om gamle dage. Derfor får vi selskab af Simon Emil Ammitzbøl-Bille og så (håber vi) Per Clausen til en snak om, hvordan det er at have forskellige interesser i en regering, forholdet mellem støtteparti og regering, hvad overvejer man i forhold til kommunikation osv.
Det skal være med humor og god stemning, men man må selvfølgelig gerne stikke til rådgiverne.
- Vært: Pia Glud Munksgaard
- Medværter: To tidligere rådgivere: Jacob Bruun og Thomas Juul-Dam
- Gæster: Per Clausen og Simon Emil Ammitzbøl-Bille
15.00 – 15.50 Er der kaos i kolonihaven?
Hvor: Kolonihaveforbundet – F28
Arrangør: Kolonihaveforbundet
Er der kaos i kolonihaven? Ulovligheder presser priserne og kræver politisk svar.
Er der ved at opstå kaos i de danske kolonihaver? Vi sætter fokus på de udfordringer, der præger området netop nu. Helårsbeboelse, overbebyggelse og anden kriminalitet har sat kolonihaverne under pres både lokalt og politisk. Først giver en journalist, som indgående har dækket kolonihaverne, et indblik i udviklingen og de centrale problemstillinger. Herefter diskuterer politikere og Kolonihaveforbundet, hvilke løsninger der kan bringes i spil. Kan ny lovgivning, øget kontrol eller satellitovervågning være vejen frem? Er løsningerne realistiske? Kom og vær med i debatten om kolonihavens fremtid.
Moderator: Susanna Dyre-Greensite, Politisk konsulent, Kolonihaveforbundet
Panelet:
- Karsten Kehlet, forbundsformand, Kolonihaveforbundet
- Michael Thykier, Journalist og redaktør for Forbrug og Tendens, Politiken
- Per Clausen, Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten
- Peter Skaarup, Gruppeformand, Danmarksdemokraterne
Læs mere her.
Lørdag den 13. juni
11.00 – 12.00 Hvad skal EU bestemme om energi og klima?
Hvor: VedvarendeEnergi – B15
Arrangør: VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Dialog med politikere og civilsamfund om EU’s roller nu og i kommende energi-og klimaplaner.
Hvor går grænsen for, hvad EU skal beslutte på energi- og klimaområdet – og hvad bør forblive nationalt eller lokalt? Og hvad skal vi have EU til at gøre i de kommende år på vej mod ambitiøse klimamål, udfasning af fossil energi og klimaneutralitet. Vi inviterer til en åben dialog om EUs klimaindsats, nu og i fremtiden og rollefordelingen mellem EU og medlemslandene. Debatten indledes af erfarne politikere som Europaparlamentsmedlem Per Clausen og civilsamfundsrepræsentanter, der arbejder med EU politik. Herefter er der åben dialog, bl.a. om hvad det giver mening at løfte i fællesskab på europæisk niveau? Hvor er der behov for lokale løsninger og fleksibilitet? Og hvordan opleves balancen i praksis? Kig forbi og vær med til debatten om, hvordan beslutninger om energi og klima kan og bør fordeles.
Moderator: Stine Bardeleben Helles, Forperson, Klimabevægelsen
- Per Clausen, Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten
- Gunnar Boye Olesen, Politisk Koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
14.00 – 14.45 Bliver et større EU en mere sikker Union?
Sted: Levende Hav – H16
Arrangør: CISU – Civilsamfund i Udvikling og DEO
Kandidatlandene banker på: Hvordan står det til med EU’s sikkerhedspolitik og demokratistyrkelsen?
Krigen i Ukraine er gået ind i sit femte år. EU har udover økonomisk og politisk støtte til Ukraine også lagt sig ind på en kurs, der skal Unionen større og dermed mere modstandsdygtig. Efter krigens udbrud søgte Moldova og Georgien sammen med Ukraine om EU-medlemskab, og dermed sluttede de sig til de eksisterende fem kandidatlande på Vestbalkan. EU’s udvidelsespolitik har pludselig fået fornyet damp i kedlerne, og førende EU-politikere har ikke lagt skjul på, at optagelsen af de nye medlemslande skal ses som et modsvar til truslen fra bl.a. Rusland og Kina. Et nyt paradigme er under opsejling, hvor udvidelsespolitikken bruges som et sikkerhedspolitisk instrument. Derfor ser vi nærmere på, om et større EU også betyder et stærkere EU? Vi undersøger og debatterer, hvordan optagelsen af nye medlemslande potentielt være med til at styrke deres og Unionens sikkerhed, og hvordan EU vil balancere mellem demokratisering og benhård realpolitik?
Moderator: Andrea Kiel Christensen, Arrangør og vært, CISU – Civilsamfund i Udvikling
Panelet:
- Felipe Branner, Bestyrelsesmedlem, Det Udenrigspolitiske Selskab U35
- Per Clausen, Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten
- Rasmus Sinding Søndergaard, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
- Kim Jensen, Arrangør og vært, CISU – Civilsamfund i Udvikling








