Efter intense forhandlinger og lobbykampagner skal der i aftens stemmes om kompromisforslaget om de kontroversielle såkaldte NGTere – Nye Genomiske Teknologier – i EU-Parlamentets miljøudvalg.

Hvor afstemningen tidligere blev set mest som et stykke formalia, har den seneste tids kampagne, der bl.a. har set både bekymrede organisationer og borgere bombardere EU-parlamentarikerne med e-mails de seneste uge, skabt håb om at ændringer er mulige. Håbet er at den omstridte aftale får vedtaget ændringsforslag på en række vigtige områder, hvilket reelt set vil betyde at den sendes tilbage til forhandlingsbordet. En af de politikere der skal stemme er Enhedslistens EU-Parlamentariker Per Clausen, han siger bl.a.:

Den eneste måde man som EU-Parlamentariker kan have undgået at høre kritik af forslaget, både i sin grundform og som det kompromisforslag vi skal stemme om, er ved bevidst at lukke øjne og ører.  Det er også en sag hvor jo mere man sætter sig ind i den, desto klarere bliver det hvor problematisk den er.

Patentspørgsmål kan give danske landmænd store problemer

Som et af de problematiske områder hvor han havde håbet på en helt anden linje, peger Per Clausen på patentområdet. Her ser det ud til at det, på trods af ihærdige forsøg, desværre ikke bliver muligt at indføre et reelt forbud mod patenter på NGT-planter eller de anvendte teknikker. I stedet indføres kun en frivillig adfærdskodeks, som Enhedslistens EU-Parlamentariker ikke mener er en god nok løsning.

I lighed med mange organisationer, frygter Per Clausen nemlig at det manglende patentforbud i realiteten vil styrke nogle få store virksomheders kontrol over store dele af fødevareproduktionen og gøre landmænd og mindre planteforædlere mere sårbare.

Med forslaget indføres der heller ingen undtagelse for patenter på egenskaber, der forekommer naturligt, og man går ikke med til at flytte bevisbyrden ved påståede patentkrænkelser væk fra landmændene. Dette betyder, at landmænd fortsat kan risikere at komme i den absurde – og ofte næsten umulige – situation at skulle bevise, at de ikke har krænket et patent.

Jeg frygter bl.a. at det har kan skabe nogle mareridtsagtige situationer for danske landmænd, der pludseligt, uden at have gjort noget som helst galt, risikerer at skulle bruge enorme mængder ressourcer, både i form af tid og penge, på at skulle bevise deres egen uskyld overfor store, pengestærke virksomheder. Det synes jeg er helt uacceptabelt.

Fritagelse for regulering er også problematisk

Per Clausen stopper dog ikke sin kritik ved patentdelen. For også det faktum at forslaget, kort fortalt, skelner mellem såkaldte NGT1-planter (der stort set er reelt fritaget for regulering) og NGT2-planter (der fortsat er regulerede), mener han er problematisk og bør ændres.

Han bider mærke i at, denne opdeling af mange kritiseres som vilkårlig, da NGT1-planter kan indeholde op til 20 genetiske ændringer og stadig gennemgå en meget forenklet godkendelsesproces, selv hvis de f.eks. producerer helt nye proteiner.

Blandt de mange kritikpunkter fra miljø og forbrugerorganisationer er det faktum, at for NGT1-planter vil der ikke være krav om hverken risikovurdering eller overvågning. Det er noget der vækker bekymring om mulige miljø- og sundhedsrisici.

Hertil kommer, at krav om mærkning og sporbarhed af NGT1-produkter gennem fødevarekæden også bortfalder. Kun frøposer skal fortsat mærkes, hvilket betyder, at forbrugere ikke længere kan være sikre på at vælge NGT-frie fødevarer, hvis de ønsker. Det mener Per Clausen er den forkerte vej at gå:

At fritage kontroversielle produkter for både risikovurdering, overvågning og andre former for regulering synes jeg er meget kortsigtet. Det er noget vi åbent må sige ikke er uden risiko.

Han fortsætter:

Jeg synes heller ikke man skal være blind for, hvordan det her kan ende med at påvirke forbrugertiltroen til europæiske landbrugsprodukter negativt.

Også et problem for økologiske landmænd

Som om det ovenstående ikke var noget, ses NGT-forslaget også som skabende udfordringer for både økologisk landbrug og andre GMO-frie produktionsformer, da risikoen for krydsbestøvning kan gøre det vanskeligt at bevare GMO-frie afgrøder på længere sigt. Det mener Per Clausen er problematisk, både indenfor EU og i forhold til den eksterne konkurrencepolitik:

Jeg mener det er helt forkert at skabe denne her slags udfordringer for både forbrugere og økologiske landbrug, det mener jeg ingen er tjent med.  

Han afslutter:

Samtidigt er jeg stærkt bekymret for, hvad det her kan komme til at betyde for EU’s rygte for at kunne sikre varer der er fri for bl.a. GMO – noget der er en helt klar konkurrencemæssig fordel på globalt plan, hvor mange forbrugere er villige til at betale ekstra for kvalitetsprodukter uden GMO. Hermed mener jeg at EU faktisk risikerer at skade vores konkurrenceevne på en række produkter.  

Forslaget om de omstridte NGTere er til afstemning i EU-Parlamentets Miljøudvalg i aften, fra kl. 19.00. Per Clausen deltager i afstemningen, der kan følges live via dette link.

Mere om sagen

Du kan læse mere om sagen, herunder reaktion fra Per Clausen her:

• Landbrugsavisen, 17. juni 2026: Målstregen er nået: EU letter adgangen til NGT
• Dronen (podcast), 18. juni 2026: Mener landbruget smuldrer som Sovjet