Der er meget på spil, ikke mindst for millioner af europæiske lønmodtagere, når EU-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg i morgen skal stemme om reform af EU’s forældede regler for offentlige udbud, det mener Per Clausen:
Hele 14% af EU’s samlede BNP bruges på diverse former for offentlige udbud, alligevel er det med de nuværende regler alt for svært at sikres at der kan stilles ordentlige krav om eksempelvis respekt for lønmodtagerrettigheder, når offentlige kontrakter tildeles. Det er det, vi skal have ændret på.
Modstand fra Kommissionen – og højrefløjen
Enhedslisten i EU har i flere år, sammen med vores allierede, kæmpet for at få ændret EU’s udskældte udbudsregler. Først nægtede EU-Kommissionen hårdnakket at der overhovedet var behov for ændringer, men måtte til sidst indrømme, at en reform ER nødvendig. Næste skridt er hvordan den reform kommer til at se ud, og her frygter Per Clausen at den nye, store modstander bliver EU’s højrefløj:
Det er desværre klart at dele af højrefløjen går til det her med en overraskende reaktionær holdning. De konservative politikere afviser eksempelvis en række konkrete forslag, som kan sikre os imod social dumping, forbedre forholdene i underleverandørkæden, og styrke de virksomheder, som har overenskomster og ordnede forhold i konkurrencen om opgaverne i udbuddet. Det er en stærkt forældet og meget ukonstruktiv tankegang.
Ubeslutsom Konservativ gruppe
Netop den konservative EPP-gruppe har da også været en af de mest højlydte og fodslæbende politiske grupper under forhandlingerne, og har ikke kunnet beslutte sig om hvorvidt de kan støtte visse kompromisser eller ej:
Det betyder bl.a. at de har meddelt at de har ”fri stemme” på flere punkter, hvilket i praksis betyder at ikke engang de Konservatives forhandler ved, hvordan deres udvalgsmedlemmer vil stemme. Det kan også betyde at nogle stemmer for, mens andre er imod. Det virker generelt som en ret uafklaret gruppe, kommenterer Per Clausen.
Enhedslistens ændringsforslag
Inden afstemningen i Beskæftigelsesudvalget, blev der fremsat 313 ændringsforslag fra udvalget medlemmer. Af disse kommer 125 af dem fra Per Clausen og Enhedslisten.
Mange af disse ændringsforslag er indarbejdet i, og har præget de forskellige forhandlede kompromisser stærkt.
Jeg er faktisk positivt overrasket over, hvor meget jeg synes de forskellige kompromisser afspejler ånden – og ofte også teksten – i vores ændringsforslag. Det viser hvordan hårdt, parlamentarisk arbejde kan være med til at forme de ting, vi beslutter. Nu krydser jeg så bare fingre for, at alle kompromiserne går igennem, og at den Konservative gruppe ikke eksempelvis løber fra noget, afslutter Per Clausen.
Enhedslistens 125 ændringsforslag til Beskæftigelsesudvalgets tekst, kan findes her:
Kernekrav til reformen
Når det kommer til, hvad en reform af EU’s udbudsdirektiv bør indeholde, er Per Clausen klar i mæglet:
Når reglerne ændres, lægger jeg vægt på at der kommer nogle helt fundamentale ting med: Det skal gøres lettere at stille sociale krav ved udbud – som respekt for overenskomster. Samtidigt skal man kunne sortliste firmaer der svindler og bryder loven, ligesom jeg også allerhelst ser at man kan sige nej til firmaer der gemmer sig i skattely.
Næste skridt
Når teksten er blevet vedtaget i Beskæftigelsesudvalget, skal der være diskussion i udvalget for det Indre Marked. Efter en afstemning i det udvalg skal hele EU-Parlamentet vedtage sin holdning, som derefter sendes til EU-Kommissionen, inden denne er færdige med deres konkrete forslag til ændret lovgivning. Et forslag der skal komme i første del af 2026.
Enhedslisten har fra starten koordineret tæt med vores svenske kollega, der leder Venstrefløjens forhandlinger i udvalget for det Indre Marked.
Det her er det første vigtige slag om ændringen af EU’s forældede udbudsregler, efter man endeligt fik Kommissionen til at erkende, en reform var nødvendig. Det bliver ikke det
