Nyhed Ny EU-Kommission

Man bør afvise den kommende forskningskommissær.

Per Clausen mener efter morgenens høring, at EU-Parlamentet bør afvise kandidaten til at blive EU's næste forskningskommissær.

Slideshow der oprindeligt blev bragt på Per Clausens sociale medier.
Pelle Christy Geertsen

Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, begyndte dagen i dag med en høring af forslaget til EU’s kommende Forskningskommissær, den bulgarske konservative jurist, Ekaterina Zaharieva.

Som en af de første EU-Parlamentarikere til at udspørge hende, rejste han hvad der skulle vise sig at være et ømtåleligt emne: Nemlig at EU’s forskningsmidler, ikke mindst det velkendte Horisont Europa program, har været brugt til at medfinansiere israelsk militærforskning, herunder til nogle af Israels største militærindustrielle virksomheder. Konkret har EU eksempelvis været med til at finansiere droneprogrammet ”Skylord”, der i dag bruges aktivt i militære operationer i Gaza.

Efter at have indledt med at beskrive situation med EU forskningsstøtte der var endt steder der, ifølge Per Clausens er i strid med EU’s egne regler, var hans første spørgsmål til den håbefulde kandidat derfor som følger:

Hvordan vil du sikre dig, at der ikke tildeles Horisont Europa-midler til israelske universiteter eller programmer, der er placeret på besatte områder, eller samarbejder med militære aktiviteter, der direkte eller indirekte bidrager til menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af international lov?

De svar den konservative Kommissærkandidat kom med, imponerede dog ikke Per Clausen:

Jeg synes det er at Zaharieva i ramme alvor kan sidde og påstå at EU ikke støtter nogle israelske programmer med mulig militær brug – især efter at jeg lige har remset flere af dem op. Det giver mig ikke indtryk af en stærk kandidat, og ej heller af en hvor man kan stole på at sager der bringes op, vil blive taget alvorligt.

Også andre bekymringer

Det er dog ikke kun når det kommer til EU’s medfinansiering af Israelsk militærteknologi at der var noget galt, påpeger Per Clausen. De overordnede prioriteter var forkerte, og der var ikke nok fokus på det, en forskningskommissær burde sætte i centrum:

Zaharieva var, desværre fristes jeg til at sige, ret klar omkring at hun vil prioritere investeringer i forskning, som også kan bruges til militære formål og i atomkraft. Generelt hørte jeg meget om forsvarsindustri og slet skjult industristøtte, men langt fra nok om hvor vigtig forskning er, eller hvordan EU’s forskningsmidler bruges til at løse nogle af de virkeligt store udfordringer – som klimakrisen – vi står over for.

Kald mig blot gammeldags, men jeg mener EU’s forskningsmidler bør sigte mod bred forskning og løsninger på hvor tids store problemer, og ikke som slet skjult aktionærstøtte til i forvejen store virksomheder.

Ikke passende som EU-Kommissær

Efter høringen af Zaharieva, mener Per Clausen at det er klart at den bulgarske konservative ikke bør kunne godkendes af udvalget. Han peger bl.a. på, de svar hun gav ham under høringen.

Hvis hun alligevel godkendes mener han at det handler om politiske studehandler, og ikke en reel diskussion af hendes kvalifikationer.

Efter at have hørt de noget modsætningsfyldte svar fra Zaharieva på mine spørgsmål omkring EUs bidrag til militære Israelske forskningsprojekter, er jeg bestemt ikke imponeret. Hendes påstand om, at EU’s regler og kontrolsystemer skam forhindrer, at penge går til sådanne projekter – på trods af, at jeg påpegede, at det var sket og fortsat skete, viser mig, at hun ikke er den rette til jobbet.

Kombineret med hendes manglende fokus på grundkernen i forskning, mener jeg at hun har

opfattelse diskvalificeret sig selv som passende til at være forskningskommissær.

Per Clausen afslutter:

Hvis man alligevel ender med at lade hende slippe igennem uden kommentarer, opfølgende spørgsmål og garantier, eller andet, så synes jeg det for nogle politiske grupper ikke længere handler om at gøre deres job som parlamentarisk kontrolorgan, men blot om at forsvare nogle venner. Det er under al kritik.

 Mere om Per Clausen og Zaharieva

Du kan læse mere om Per Clausen og hans kommentarer i forbindelse med høringen af Zaharieva her:

1. Danmarks Radio: Enhedslistens Per Clausen utilfreds med den bulgarske kommissærkandidat

2. Politico (Bruxelles): Bulgaria’s commissioner hearing: Ekaterina Zaharieva faces tough questions on innovation chops

3. Khrono (Norge): Grilles i EU-parlamentet. Blir hun EUs nye sjef for forskning og innovasjon?

4. Novinite News Agency (Bulgarien): Bulgaria’s European Commissioner Candidate Emphasizes Research, Innovation, and Support for Ukraine

5. Euractiv (Bruxelles): Zaharieva pressed on conflicting Commission priorities

6. Euronews: EU’s first start-up commissioner approved, promising to promote investment

7. Agence Europe: Ekaterina Zaharieva announces a ‘simplification shock’ for researchers and start-ups beginning in 2025

 

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed