I januar var 2020 stadig et år, der var uberørt som den nyfaldne sne, der udeblev. Måneden blev den varmeste januar i mindst 30 år.
Det var en klar indikator på klimaforandringer og et konkret bevis på, hvorfor klima fyldte så meget i valgkampen op til EU-valget for et år siden.
Mens alle talte om vejret, var Larry Fink, stifter af og CEO i investeringsfonden Blackrock i fuld gang med at udarbejde en pressemeddelelse.
Blackrock er kendt som en af verdens største investorer i kulindustrien, og virksomheden har efter sigende også et godt øje til gasenergi, som heller ikke er så klimavenlig.
Blackrock og Larry Fink havde dog gennem de seneste år tænkt nogle tanker om, hvordan finanssektoren også bliver nødt til at investere mere bæredygtigt og klimavenligt. Det blev mest ved de fine ord og skåltaler, så afslutningen af det seneste årti blev for Blackrock fyldt med hårde, men velberettigede beskyldninger om greenwashing.
C02-aftryk under grønne faner
Og nu havde den kulsorte virksomhed altså brug for at gøre sine hoser grønne hos kritikerne. Det var det, Larry Finks pressemeddelelse handlede om. Blackrock havde meldt sig under fanerne i kampagnen Climate Action 100+, som har til formål at få gigant-virksomheder til at handle i overensstemmelse med Paris-aftalen. Det fik kritikerne til at løfte øjenbrynene – uden, at det dog af den grund lukkede munden på dem.
Nogle få måneder senere, da corona kurverne stadig gik stejlt opad rundt om i Europa, var der igen nyt om Blackrock. Investeringsgiganten med aktier i ni ud af de ti største europæiske banker havde vundet EU-Kommissionens udbud om at stå i spidsen for en rapport om klimahensyn i bankregulering. Rapporten har til formål at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan bankreglerne skal ændres for at integrere klimahensyn.
Blackrock har en særlig status hos Kommissionen
Kommissionens valg af Blackrock kom ikke bag på Kenneth Haar, der er researcher i Corporate Europe Observatory, som har til formål at afsløre, hvordan lobbyister fra store virksomheder får indflydelse på beslutninger i EU-systemet – og dermed også har holdt et vågent øje med Blackrock gennem flere år.
– Blackrock har en særlig status hos EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. De har brugt Blackrock til rådgivning på flere sager inden for deres område. Senest er Blackrock kommet igennem til Kommissionen med et forslag til en europæisk pensionsordning, som Blackrock selv direkte kan gå ind og gøre brug af, fortæller Kenneth Haar.
Lobbyister ville betale for den opgave
Samtidig tyder alt på, at Blackrock har givet det billigste tilbud. Kommissionen har i sit udbudsmateriale sat prisen til 550.000 euro og Blackrock har tilbudt sig til næsten det halve – nemlig 280.000 kroner. Ifølge reglerne skal Kommissionen alt andet lige vælge den byder, der er billigst.
– Det er en opgave, som enhver lobbyist, nærmest vil betale for at få. Blackrock er en virksomhed, der bruger mindst en million euro om året på lobbyisme. I den her sammenhæng får de så lov til at få penge for at lave et stykke arbejde, der ellers ville have været en udgiftspost for dem, siger Kenneth Haar og tilføjer:
– Det får mig til at tænke, at Blackrock måske har givet Kommissionen et tilbud, der ligger under de faktiske udgifter, der er forbundet med opgaven.
Kommissionen har svært ved at se problemet
Spørgsmålet er, om reglerne er fulgt til punkt og prikke, når Kommissionens valg falder på en aktør med en så åbenlys interessekonflikt i opgavens natur. Det mener Kommissionen selv, at de er.
– Proceduren overholder klart EU’s udbudsregler, herunder også reglerne i forhold til interessekonflikter. Blackrocks forslag var det bedste tilbud sammenlignet med de øvrige bud – både teknisk og økonomisk. Og rapporten, som Blackrock skal udarbejde, vil kun være en ud af mange rapporter om bæredygtig finansiering, som Kommissionen vil gøre brug af. Kommissionen træffer sin egne politiske valg og gør det ud fra udvekslinger med og input fra alle relevante interessenter, siger en talsmand fra EU-Kommissionen, og henviser til en offentlig høring om bæredygtig finansiering, der løber indtil 15. juli.
Den, der sætter dagsordenen, styrer debatten
Kenneth Haar mener derimod, at valget af Blackrock er på grænsen af, hvad reglerne kan strækkes til.
– Kommissionen har lavet det her udbud under almindelige regler for offentlige udbud, hvor der også er nogle formuleringer om interessekonflikter og habilitet. Og det er klart angivet i Kommissionens eget materiale, at en virksomhed, som byder på den konkrete opgave, kan blive sorteret fra, hvis der er en interessekonflikt, der kan have en negativ indflydelse på det endelige resultat. Så derfor mener jeg, at Kommissionen er på kant med de regler, den selv har været med til udforme, siger Kenneth Haar.
Han er helt med på, at opgaven ikke giver Blackrock ret til at træffe beslutninger.
– Men Blackrock får lov til at sætte dagsordenen for debatten, og det gør det sværere at få noget politisk fornuftigt ud af de initiativer, kommissionen efterfølgende spiller ud med, siger Kenneth Haar.
Den opfattelse er han ikke alene om at have.
En tynd omgang uforpligtende suppe
92 NGO’er er gået sammen om et åbent brev til Kommissionen. De bakkes op af blandt andre medlemmer af EU-Parlamentet, den faglige sammenslutning EPSU og forskellige professorer rundt om i Europa.
Frygten er, at de anbefalede redskaber i rapporten vil blive uforpligtende for finanssektoren.
– Man kan forestille sig, at Blackrock i samarbejde med andre finansgiganter af frivillighedens vej selv kan vurdere, hvilke investeringsstrategier de vil bruge. Blackrock har allerede sammen med andre finansgiganter meldt ud om, hvordan de synes, at bankerne skal reguleres – og det er en uforpligtende tynd omgang suppe, siger Kenneth Haar.
Blackrock er beæret
Det billede har Blackrock svært at genkende sig selv i.
– Blackrock støtter kraftigt Kommissionens overordnede mål om at integrere bæredygtighed i det finansielle system. Vi er beærede over, at BlackRock Financial Markets Advisory (FMA) er blevet valgt til at udføre en markedsundersøgelse og en analyse for at bidrage med information til EU-Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finans, siger en talsmand for Blackrock.
FMA er ifølge Blackrock en særskilt forretning indenfor virksomheden, og der er helt klare politikker og procedurer, der skal sikre, at de mange forskellige forretninger ikke blandes sammen i Blackrock, og forhindre at følsomme informationer ikke siver rundt.
Tvivl om, hvem der egentlig fik kontrakten
– Siden begyndelsen af 2008 er FMA’s sikkerhedsprocedurer for deling af følsom information blevet gennemgået og godkendt af mange forskellige kunder – herunder nogle af verdens største og mest avancerede officielle institutioner, siger talsmanden.
Den forsikring om vandtætte skodder giver Kenneth Haar ikke meget for.
– Både Kommissionen og Blackrock har sagt, at det er deres konsulentafdeling, der skal udarbejde rapporten, men når man går ind og kigger på selve dokumentet om, at Blackrock har fået opgaven, kan man se, at det er investeringsafdelingen i London, der har fået kontrakten. Så det tyder på, at det for Blackrock er lidt hip som hap, hvem der udfører opgaven, siger Kenneth Haar og tilføjer:
– Det er svært at forestille sig, at man har en gren af virksomheden, som modarbejder andre grene af virksomheden.
En stor politisk nedsmeltning
I sidste uge åbnede Ombudsmanden en sag om Blackrocks interessekonflikt i opgaven.
– På papiret kan Kommissionen blæse på, hvad alle andre mener om den her sag. Selv hvis Ombudsmanden siger, at det her er i strid med alt, kan Kommissionen stadig gøre, hvad den vil. Men hvis kritikken øges, og presset på Kommissionen stiger, kan det være, at den alligevel vælger at lade kontrakten gå tilbage siger Kenneth Haar og uddyber:
– Hvis debatten fortsætter, er der en risiko for, at Blackrocks rapport på forhånd bliver så miskrediteret, at den ender som et vingeskudt projekt. Det kan ikke være i Kommissionens interesse, at det hele ender i en stor politisk nedsmeltning.
Nikolaj Villumsen har stillet spørgsmål til Kommissionen om valget af Blackrock og påpeget den økonomiske interessekonflikt.
