Nyhed

Klimakampen risikerer at blive glemt i Corona-krisen

Torsdag og fredag stemmer EU-Parlamentet om, hvordan vi kommer bedst ud af Corona-krisen. Løsningen skal være grøn, og den skal skabe arbejdspladser, mener Nikolaj Villumsen, medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten.

Foto: GUE/NGL
Tobias Clausen

“Vi står i en krise, der har lagt hele Europa ned og kostet tusindvis af arbejdspladser. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi sørger for, at der bliver investeret i grønne løsninger, der både kan redde klimaet og økonomien. Og det kan vi kun, hvis EU lever op til Parisaftalen´.” Siger Nikolaj Villumsen.

Alligevel tyder denne uges intensive forhandlinger op til afstemningen på, at der er en stor risiko for, at klimakampen bliver tilsidesat.

“Sammen med resten af venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet har jeg stillet et forslag om, at EU’s økonomiske genopbygning skal være i tråd med Paris-aftalen. Jeg håber, at et flertal i parlamentet også vil stå fast på den nødvendige grønne omstilling og ikke mindst, at de danske MEP’ere vil stemme for vores forslag” siger Nikolaj Villumsen.

Den grønne omstilling er en god løftestang for en genopbygning af økonomien.

“Derfor er det også fuldstændigt afgørende, at klimakampen ikke tilsidesættes nu. Den grønne omstilling skal bruges til at bekæmpe den stigende arbejdsløshed.” Afslutter han.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed