Nyhed EU-regler

Klart Nej! til at lade flere virksomheder løbe fra deres ansvar i EU

Når der i EU-Parlamentet i dag skal stemmes om at undtage endnu flere virksomheder fra at følge EU-regler, bliver det et klart Nej! fra Enhedslistens Per Clausen.

Pelle Christy Geertsen

Hvor store må virksomheder være, for at undgå at følge basale EU-regler? Det spørgsmål er på dagsordenen i dag, når hele tre af EU-Parlamentetsudvalg, i en fælles afstemning, skal stemme om den såkaldte Omnibus IV-pakke – også kendt som ”mid-cap” forslaget.

Forslaget imponerer dog ikke just Enhedslistens Per Clausen, der er en af Venstrefløjsgruppens forhandlere på sagen, som han ser som endnu et led i EU’s dereguleringsbølge:

Først så vi hvordan man ret ukritisk ville undtage SMEere fra diverse EU-regler og ansvar. Nu kommer så del to, hvor man pludseligt vil hæve grænsen for, hvor mange virksomheder der skal kunne løbe for deres ansvar. Det er helt ude i skoven, hvis du spørger mig

Ny kategori af ansvarsundtagede virksomheder

Forslaget, der vil indføre en ny kategori af virksomheder der er større end mellemstore virksomheder, som også kan undtages for reglerne. Rent konkret vil den nye kategori, hvis EU-Parlamentets højrefløj får deres vilje. komme til at gælde virksomheder med helt op til 1000 ansatte eller en årlig omsætning på 200 millioner euro – eller knap 1.5 milliarder danske kroner. Per Clausen kan ikke se meningen med den nye grænse, og mener det er at gøre grin med folk at påstå, at så store virksomheder ikke kan klare at følge normale regler:

At påstå at en virksomhed med en årlig omsætning på omkring 1.5 milliarder, eller med 1000 ansatte ikke kan klare at følge de fælles spilleregler synes jeg er at gøre grin med både forbrugerne og de europæiske virksomheder.

Han uddyber desuden:

Det vil i praksis betyde at der f.eks. i et land som Danmark vil være meget få virksomheder tilbage, der skal følge alle reglerne. Men prisen for det, skal jo betales – og det bliver så klima, miljø og almindelige mennesker der skal betale for kortsigtet profit til nogle få aktionærer. Det er helt forrykt, hvis du spørger mig.

En bred række undtagelser

Forslaget handler om at undtage den nye kategori af virksomheder for en lang række bestemmelser, herunder om brug af de stærkt klimaskadelige F-gasser, digitale regler (GDPR) og eksempelvis regler for brug af batterier:

Jeg ved godt det kan lyde som et fint valgslogan at afbureaukratisere – men her er altså tale om vigtige regler. Regler der blev indført for at beskytte både mennesker, miljø og klima. Det er ikke alene utroligt kortsigtet, men også, på lang sigt, skadeligt for EU’s konkurrenceevne.

Forslaget er til afstemning i EU-Parlamentets ENVI, ECON og LIBE-udvalg i dag, kl. 12.15, og afstemningen kan følges live her.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed