Nyhed Farlige kemikalier

Kæmpe løftebrud fra EU-Kommissionen om kemi

Efter i årevis at have lovet en stærk tiltrængt reform af EU's kemi-regler, har EU-Kommissionen nu aflyst det - og det kritiserer Per Clausen i skarpe vendinger.

Foto: The Left
Pelle Christy Geertsen

På trods af årelange løfter om at en revision af EU’s 20 år gamle kemilovgivning REACH, var lige på trapperne, kommer der nu ingen reform af de forældede regler for farlig kemi.
Det blev gjort klart mandag aften, da EU’s miljøkommissær, den konservative Jessika Roswall, gæstede et ekstraordinært møde i EU-Parlamentets miljøudvalg.
Her fortalte EU-Kommissæren de overraskede parlamentarikere, at den REACH reform man gang på gang har lovet ville komme, alligevel ikke kommer til at ske – og det kalder Enhedslistens EU-Parlamentariker Per Clausen for et kæmpe løftebrud og et svigt:

At EU nu i realiteten dræber den kemireform de i årevis har lovet, er et løftebrud af enorme dimensioner – og et der kommer til at koste Europa milliarder af euro. Det er en reform som ikke alene den nuværende men også den foregående EU-Kommission blev ved med at love nok skulle komme, som man nu pludseligt løber væk fra. Det er et svigt af ansvaret og af EU’s borgere og miljø.

Reformen der skulle fikse alt

Bag Per Clausens frustration gemmer sig at netop reformen af EU’s store rammelovgivning for farlige kemikalier i årevis blev brugt som undskyldning for ikke at tackle enkelte problematiske substanser – som eksempelvis PFAS – fordi en større reform var lige på trapperne:

Det her handler også om at man i praksis har undladt at skride til handling overfor flere skadelige stoffer, fordi man blev lovet at REACH skulle fikse både dem og lignende problemer. Dermed har vi tabt flere år i kampen mod farlige kemikalier, det er ærlig talt en skandale.

Forsinkelse efter forsinkelse bliver nu til aflysning

Per Clausen bider mærke i, at aflysningen af REACH-reformen kommer efter at forslaget, der oprindeligt skulle være kommet i 2022 under den forrige EU-Kommission, gang på gang er blevet forsinket fra EU’s side:

Vi taler her om en reform der oprindeligt skulle være kommet i 2022. Det blev så til 2023, 2024, 2025 og nu, i 2026 bliver det så slet ikke til noget. Det stinker ærlig talt, og sender samtidigt et klart signal til alle fra NGOere til virksomheder om, at man faktisk ikke kan stole på, hvad EU-Kommissionen kommer med af løfter.

Mere om sagen

Du kan læse mere om sagen, og Per Clausens reaktioner her:

  1. Folkbladet (Sverige), 28. april 2026: ”Ett svek” – ingen revidering av kemikalielag
  2. Nyheter24.se (Sverige), 28. april 2026: ”Ett svek” – ingen revidering av kemikalielag
  3. Aktuell Hållbarhet (Sverige), 28. april 2026: Roswall: Ingen revidering av kemikalielagen Reach
  4. Sweden Herald, 28. april 2026: A betrayal – no revision of the Chemicals Act as European Commission backs down on REACH
  5. Ingeniøren, 29. januar 2026: Giftigt legetøj skulle være fortid med ‘radikal’ lov: Nu virker den ikke – og EU opgiver at ændre den
  6. Information, 29. januar 2026: EU’s store opgør med det kemiske kaos viger for konkurrencehensynet
  7. Altinget, 1. maj 2026: EU-Kommissionen udskyder længe ventet reform af kemikalielovgivningen
  8. Økologisk Nu, 1. maj 2026: EU dropper varslet reform af sin kemikalielovgivning
  9. Altinget Sverige, 4. maj 2026: Kommissionen skjuter upp reform av kemikalielagstiftning

 

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed