Nyhed Offentlige udbud

I dag står første store slag om offentlige udbud i EU

Per Clausen peger på at der er opnåët klare resultater, forud for EU-Parlamentets afstemning om holdning til EU's regler for offentlige udbud.

Foto: The Left
Pelle Christy Geertsen

Der er spænding i luften i dag, når det første store slag i EU-Parlamentet om offentlige udbud i EU – og reform af de forældede regler skal. Det sker, når EU-Parlamentet ved middagstid skal stemme om det stærkt omdiskuterede såkaldte rapport om holdningen til den kommende reform.  For Enhedslisten Medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, er det også kulminationen på måneders hårdt arbejde:

For mig er det en stor dag. Jeg har i månedsvis været dybt begravet i forhandlingerne i Beskæftigelsesudvalget (EMPL), og jeg kan se, hvordan vores arbejde har sat et tydeligt aftryk i den tekst, der nu ligger til afstemning i plenum.

Fem klare krav

Netop reform af EU’s kontroversielle regler for offentlige udbud, var et af de punkter Per Clausen gik til valg på. Derfor var han også allerede fra begyndelsen klar over, hvilke krav han mener er nødvendige i den kommende reform:

Jeg gik ind i forhandlingerne med fem klare krav:

1. Overenskomster og kollektive aftaler skal kunne stilles som krav i offentlige udbud.

2. Kun virksomheder, der respekterer arbejdstagerrettigheder, skal kunne vinde offentlige kontrakter.

3. Vi skal have stærkere regler for at udelukke virksomheder, der bryder loven eller udnytter arbejdstagere.

4. Lange kæder af underleverandører skal begrænses, så ansvaret ikke forsvinder ned i systemet.

5. Og virksomheder, der snyder med skat og gemmer penge i skattely, skal ikke kunne tjene på offentlige midler.

Han kommenterer desuden:

Det er ikke alt, vi har fået igennem – men vi har vundet vigtige sejre. Og derfor glæder jeg mig til forhåbentligt at skulle stemme ja, i dag.

Angreb fra højrefløjen

Hvor det i Parlamentets Beskæftigelses- og Socialudvalg i første omgang blev til et stærkt resultat, satte mere reaktioner kræfter hurtigt ind da sagen kom til Udvalget for det Indre Marked. Per Clausen mener at man her så forsøg på at fordreje det, der oprindeligt lå bag kravene om en reform af udbudsreglerne:

Det blev desværre hurtigt klart, at dele af højrefløjen i stedet hellere ser en reform der alene fokuserer på at gøre livet lettere for virksomheder – i stedet for, som det bør være, at sikre at vi ikke gennem offentlige udbyd underminerer vores egne politikker og lovgivning. Derfor har vi også måtte kæmpe hårdt.

Klare resultater – og en klar risiko

Netop på grund af højrefløjens forsøg, har den seneste tid også være fyldt med forhandlinger bag kulissen om, hvad man kan nå til enighed. Det er forhåbningen at resultatet af disse forhandlinger holder, selv om der er en reel risiko for at dele af den konservative EPP-gruppe, sammen med sine venner, vil søge at undergrave konsensussen.

Jeg må indrømme at jeg her op til dagens afstemning er både nervøs og forhåbningsfuld. Intet er helt sikkert, før vi ser hvordan stemmerne falder ud, kommenterer Per Clausen.

Han mener det vil være trist hvis de klare resultater der er blevet opnået skal bringes i fare. Resultater han opsummerer som følger for fem vigtige punkter:

1. Overenskomster og kollektive rettigheder: Det er nu understreget, at offentlige myndigheder skal kunne stille krav om, at virksomheder respekterer kollektive aftaler, lige løn og andre sociale kriterier. Det er et af de største resultater for os i Beskæftigelsesudvalget – og et klart skridt frem for arbejdstagerrettigheder i hele Europa.

2. Underleverandørkæder: Parlamentet anerkender nu, at lange kæder af underleverandører skaber risiko for udnyttelse og svækker ansvaret. Teksten kalder på mere gennemsigtighed og beder Kommissionen overveje at indføre fælles ansvar mellem hovedkontraktoren og underleverandører. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

3. Stærkere udelukkelseskriterier: Teksten kalder på en revision af reglerne for at udelukke virksomheder, der begår svig, korruption eller bryder arbejdsmiljø- og miljøregler. Samtidig slås det fast, at virksomheder, der ikke overholder den sociale klausul i direktivet, skal udelukkes.

4. Skattesnyd: Selvom skattely ikke blev nævnt direkte, fik vi skrevet ind, at der skal strammes op på ekskluderingskriterierne, så svig og uretfærdig konkurrence ikke kan belønnes. Jeg ved af erfaring, hvor svært det var at få dette igennem i et udvalgsforløb med stærk modstand fra højrefløjen – så dette er en reel forbedring.

5. Juridisk sikkerhed: Et af de tekniske, men afgørende punkter: der skal skabes klarhed over, at sociale krav kan være en del af det, man kalder “subject matter” i en kontrakt. Det betyder, at offentlige myndigheder fremover vil have langt bedre muligheder for at stille krav om sociale og miljømæssige hensyn uden frygt for at tabe en retssag.

Han afslutter

Alt i alt synes jeg at de mange positive ting vi fik igennem i udvalgene, opvejer de ting vi ikke fik med. Derfor håber jeg også på, at højrefløjen ikke får held til at underminere de aftaler der er blevet indgået.

Mere om afstemningen

Du kan læse mere om afstemningen her:

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed