I EU-Parlamentets gange har ikke mindst den store konservative EPP-Gruppe (hvor både de Konservative og Liberal Alliance hører hjemme), længe presset på for at få godkendt en kontroversiel toldaftale med Donald Trump. En aftale der vil pålægge varer fra EU en ensidig ekstra told når de sælges til USA, og som blev forhandlet uden om normale procedurer. Desværre har de nu samlet opbakning fra flere andre politiske grupper til at viderebehandle aftalen, således at der skal stemmes i det relevante udvalg allerede i dag. Det kalder Enhedslistens EU-Parlamentariker, Per Clausen, for direkte skørt:
Hvis jeg skal være lidt venlig i min sprogbrug, må jeg nok nøjes med at kalde det for skørt pludseligt at ville gå videre med at godkende den ekstremt ensidige toldaftale som Trump pressede igennem sidste år. Dels fordi aftalen er dårlig, dels fordi grundende til at man satte den på pause, jo ikke er gået væk.
En helt forkert beslutning
At behandling aftalen har været sat på pause i et par måneder, skyldes ikke mindst Trumps trusler mod Grønland i begyndelsen af året. Her kæmpede Per Clausen, i en indsats der endte med at trække overskrifter over store dele af kloden, for at EU-Parlamentet skulle nægte at arbejde videre med aftalen indtil Trump stoppede helt med at true EU og dets lande, og opgav sine drømme om at annektere Grønland. Da det endnu ikke er sket, mener har derfor det er helt forkert at genoptage behandlingen:
I sidste ende er sagen ret enkel: Trump er på ingen måde holdt op med at true EU og de enkelte lande. Det gælder hvad enten vi taler eksempelvis Grønland og Danmark, Spanien eller EU som helhed. Samtidigt er der total uklarhed omkring, hvorvidt han alligevel vil indføre ekstra told mod os. Så ærlig talt ser jeg ingen som helst grund til at belønne Trump for hans trusler – og vil advare om, at det blot risikerer at opildne ham til at fortsætte.
Håber på afvisning
Hvis aftalen som forventet vedtages af EU-Parlamentets handelsudvalg INTA i dag, er næste skridt at hele EU-Parlamentet skal stemme om sagen, enten ved en samling i Bruxelles i næste uge, eller i slutningen af april. Når det sker, ved Per Clausen godt hvad han håber på resultatet bliver:
Nu hvor højrefløjen insisterer på at presse aftalen igennem, må vi jo overveje hvad der så skal ske. Jeg ved at jeg kommer til at opfordre mine kollegaer til at stemme imod, og stemningen i EU-Parlamentet er sådan, at det faktisk godt kan ende med at vi simpelthen afviser Trumps toldaftale.
Afstemningen finder sted fra kl.10, og kan følges live her.
Mere om sagen
Du kan læse mere om sagen og Per Clausens reaktion her:
- Altinget, 26. marts 2026: Parlament kræver “Grønlands-klausul” som betingelse for at godkende EU’s aftale med Trump








