Nyhed

Flertal i Folketinget siger stop for EU-direktiv om lovbestemte lønforhold

Et stort flertal af folketingets partier har i dag besluttet at trække i nødbremsen for stoppe EU-direktiv om lovbestemte mindstelønninger. Det glæder Enhedslisten, der deler fagbevægelsens modstand imod forslaget.

(Foto: Mika Baumeister / Unsplash)
Tobias Clausen

Et stort flertal i Folketingets Europaudvalg har i dag slået fast, at EU-Kommissionen bør trække sit forslag om lovbestemte mindstelønninger tilbage. Flertallet mener, at forslaget til EU-direktiv er i strid med nærhedsprincippet, der skal sikre, at de politiske beslutninger i EU altid træffes så tæt på borgerne som muligt.

Gult kort til EU-Kommissionen

Folketinget vil nu sende et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen. Det kan i sidste ende betyde, at EU-Kommissionen må droppe forslaget. Beslutningen glæder Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez.

– Enhedslisten har længe arbejdet på at samle et flertal for, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Det er lykkedes på dagens møde i Europaudvalget og det er vi rigtig glade for. Med vedtagelsen giver Folketingets partier nu EU-Kommissionen en helt klart besked om, at de skal holde fingrene fra den danske arbejdsmarkedsmodel, udtaler hun.

En samlet dansk fagbevægelsen frygter at forslaget kan undergrave den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Den frygt deler Enhedslisten.

– Forslaget fra EU-Kommissionen er et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel. Det risikerer, at trække tæppet væk under hele det organiserede danske arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedets parter i mere end hundrede år har reguleret lønforhold gennem kollektive aftaler. Det må ikke ske. Derfor bakker Enhedslisten fuldt op om fagbevægelsens modstand mod forslaget.

Kampen er først lige begyndt

Hvis en 1/3 af de nationale parlamenter i EU rejser det gule kort er EU-Kommissionen tvunget til at genoverveje sit forslag. Er der et flertal iblandt medlemslandene kan det gule kort blive til et orange kort. Et orange kort betyder, at lovforslaget helt skal trækkes tilbage. Det svenske parlament har allerede bebudet, at de også vil rejse det gule kort, men arbejdet er ifølge Enhedslisten langt fra slut.

– Med dagens vedtagelse er kampen dog først lige begyndt. Hvis EU ikke skal kunne blande sig i vores lønkamp, skal vi have opbakning fra flere EU-landes parlamenter. Det arbejde begynder vi på nu. Vi stopper ikke før EU’s angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel er afværget og det er sikret, at lønmodtagerne forsat gennem kollektive kampskridt kan tilkæmpe sig bedre lønforhold, afslutter Victoria Velasquez.

Beslutningen i Europaudvalget om at trække i nødbremsen sker på baggrund af en indstilling fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Her vedtog et flertal bestående af EL, S, V, DF, SF, NB og K på sit møde onsdag d. 9 december en fælles udtalelse, der slår fast, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed