Da EU’s landbrugsministre i går, mandag den 26. maj, diskuterede reform af EU-landbrugsstøtte og landbrugspolitik, blev det klart at en reform meget vel kan gå i den helt forkerte retning, siger Enhedslistens Per Clausen:
Det er svært ikke at blive bekymret når man følger landbrugsdiskussioner i EU for tiden. Ikke alene synes al snak om at begrænse bruge af giftige sprøjtemidler helt væk, men det er også klart at der arbejdes på både regeludvanding og fjernelse af nogle af de sidste års fremskridt. Det er helt klart den helt forkerte kurs.
Farlig regeludvandingsmantra
Netop regeludvandingen – eller regelforenkling som EU-ledelsen prøver at brande det – er noget af det der bekymrer Per Clausen mest. Derfor er han også stærk kritisk overfor, at EU’s landbrugskommissær har sagt han vil komme med en pakke på området senere i år:
Det er som om det nyeste mantra i EU er regeludvanding, ofte uden at tænke over hvorfor vi skabte reglerne til at begynde med. Jeg er eksempelvis glad for at vi har regler der begrænser brugen af sprøjtemidler, regler om dyrevelfærd og miljøhensyn. Især fordi landbruget helt klart ikke kan regulere sig selv. Så jeg synes faktisk vi på nogle punkter har brug for flere regler for landbruget i Europa – ikke færre.
Per Clausen fortsætter:
Samtidigt skal vi også huske på, at det ikke mindst er vores regler der beskytter europæiske forbrugere mod at skulle spile klorkyllinger og oksekød der er pumpet fuldt af hormoner.
Forkert at basere landbrug på dårlige arbejdsvilkår
En af de ting der bekymrer Per Clausen, er at flere EU-landes ministre på mødet også erklærede at de ville af med de få sociale konditionaliteter det ellers var lykkedes at få med som krav for at modtage landbrugsstøtte. Krav der i praksis ville betyde at man ikke kan modtage EU-støtte til landbrug, hvis man ikke overholder at minimum af arbejdsmarkedsregler for de ansatte.
Jeg er også helt uforstående overfor, at flere lande nu decideret kæmper i mod at landmænd, for at kunne få EU-støtte, skal leve op til et minimum af arbejdsmarkedsregler. Det er jo helt absurd at de basalt set siger, at EU skal støtte landbrug der baserer sig på udbytning, dårlige lønvilkår og import af arbejdskraft fra ikke-EU-lande , siger Per Clausen, og fortsætter:
Fremtidsplanen for landbruget kan ikke basere sig på retten til at importere og underbetale den arbejdskraft der er nødvendigt. Landområderne har brug for gode, kvalitetsjob, ikke underbetaling.
Manglende plan for udvikling af lokalsamfund
Per Clausen kritiserer også at der ikke synes at være fokus på, hvordan man udvikler EU’s mange lokalsamfund i landområderne, herunder sikrer jobfastsættelse og en sund udvikling:
At vi ser en øget omstilling til økologi – og herunder støtte til sådan en omstilling – som en essentiel del af dette, er næppe den store overraskelse. Det er noget vi mener vil være med til at langtidssikre landbruget, holde fremtidige omkostninger nede, sikre at vi kan sælge højkvalitetsvarer internationalt, og dermed også være med til at sikre jobfastholdelse og udvikling i lokalsamfundene. Netop det er et af de aspekter vi ikke må glemme, for det er også en del af, at have en sund landbrugspolitik.
Mere om problematikken
Du kan læse mere om problematikken med reform af EU’s landbrugspolitik, og Per Clausens reaktion, her:
- Ingeniøren (EcoTech), 2. juni: EU-parlamentariker bekymret for, at landbrugsreform ikke vil tackle sprøjtegift-problemet









