Nyhed

EU’s finanspagt har resulteret i færre penge til velfærd

Siden et flertal i Folketinget i 2012 valgte at tiltræde EU’s finanspagt, har det hvert år kostet milliarder af kroner på velfærden. Det viser en ny opgørelse lavet af fagforbundet FOA.

Siden Danmark tiltrådte EU's finanspagt i 2012, er der brugt færre penge på velfærd i de danske kommuner (foto: unsplash.com)
Avatar
Signe Sarka Brunstedt

Da Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Konservative og Venstre i 2012 valgte, at Danmark skulle tiltræde EU’s finanspagt, takkede de ja til et system, som har haft store konsekvenser for velfærden i landets kommuner.

I Danmark blev finanspagten implementeret gennem budgetloven, der trådte i kraft pr. 1. januar 2014. Konkret betyder budgetloven, at kommunerne er begrænset til 1-årige budgetter, sanktionstrusler og mangel på fleksibilitet i forbruget af midler fra kommunekassen. Det har kostet på velfærden.

En undersøgelse foretaget af FOA viser, at hele 78,57 procent af kommunerne i 2020 brugte færre penge på velfærd, end der var aftalt i det årlige budget. Samlet havde Danmarks 98 kommuner et underforbrug på 2,9 milliarder kroner.

Flere sanktioner og mindre velfærd

Ved at indføre EU’s finanspagt, permanentgjorde man i Danmark et sanktionssystem, der blev indført i 2009 som et værktøj imod finanskrisen. Idéen er, at man ikke skal lade økonomien løbe løbsk, hvorfor kommunerne risikerer økonomiske sanktioner, hvis de overskrider budgettet. Til det udtaler FOA’s næstformand, Thomas Enghausen:

”Vi oplever, at vores velfærd forsvinder i stram og unødvendig lovgivning. Meningen med budgetloven er at styre økonomien og forhindre, at udgifterne løber løbsk, men i stedet oplever vi, at loven forhindrer, at velfærden kommer ud til borgerne”

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder, at sanktionsregimet – der er indført i kølvandet på EU’s finanspagt – er alt for stramt. Senioranalytiker Jon Nielsen fremhæver i en kronik i Information, at forskning peger på, at der ikke skal laves regler for, hvor stort underskuddet må være i det enkelte år.

”Vi har fået fortalt, at budgetlovens stramme bånd om den offentlige økonomi er nødvendigt for, at budgetterne ikke løber løbsk. Men den danske økonomi har været ansvarlig siden 1966 … og vi har ikke haft problemer med underskud i de seneste 40 år”, skriver senioranalytiker i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Jon Nielsen.

Ifølge FOA’s undersøgelse, er kommunernes kassebeholdning steget med 23 milliarder kroner, siden budgetloven trådte i kraft i 2014. Det svarer til en stigning på 68 procent. En fremskrivning viser, at hvis stigningen siden 2014 fortsætter uændret, vil der være 83 milliarder kroner i kommunekasserne i 2030 og 113 milliarder kroner i 2040. I dag ligger der cirka 10.100 kroner per borger i kommunernes kassebeholdning. Det er penge som kommunerne ikke kan bruge på velfærd grundet budgetlovens rigide rammer.

Det er ikke kun i kommunerne, at den økonomiske spændetrøje skaber problemer. Formand i Danske Regioner, Stephanie Lose fra Venstre beskriver i et indlæg i Altinget problemerne:

”Vi oplever på nærmeste hold, hvordan budgetloven har store konsekvenser for velfærden i borgernes hverdag, for de ansatte og for arbejdsgiverne.

Hvis vi skal udvikle den velfærd, vi alle sammen er så stolte af og sikre borgernes fortsatte tillid til velfærdssamfundets kerneydelser, er det helt nødvendigt at løsne nogle af de stramme bånd, som budgetloven i dag lægger ned over dem”

2,9 milliarder til ekstra rengøring og personale

Mens FOA’s undersøgelse viser, at kommunernes kassebeholdning bugner derudaf, anslår Danmarks Statistik, at antallet af personer over 65 og 80 år vil stige med henholdsvis 215.000 og 162.000 frem mod 2030. Det er knapt 400.000 borgere der har et særligt behov for, at de penge der afsættes til velfærd, rent faktisk bruges på velfærd.

Ifølge FOA’s beregninger, svarer kommunernes underforbrug på 2,9 milliarder kroner til, at samtlige 122.500 borgere i hjemmeplejen kunne have fået en ekstra times rengøring om ugen i 2020.

Desuden peger en analyse, udgivet af Arbejdsbevægelsens Erhvervsråds senioranalytikere, Jon Nielsen og Sune Caspersen, på, at antallet af offentligt ansatte er faldet fra 144 offentligt ansatte pr. 1.000 borgere i 2001 til 134 offentligt ansatte pr. 1.000 borgere i 2019.

”Hvis man bruger 1 mia. kr. på flere sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, SOSU’er eller HK’er kan man ansætte omkring 1.900-2.500 fuldtidsansatte” – senioranalytiker, Jon Nielsen & senioranalytiker, Sune Caspersen.

Enhedslisten foreslår budgetloven suspenderet

Den 11. november 2021 1. behandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten B 4 om permanent at suspendere budgetlovens service- og anlægsloft for kommunerne, regionerne og staten.

Med forslaget ønsker Enhedslisten, at sikre, at landets kommuner og regioner får ret til at bruge deres egne skatteindtægter til gavn for deres egne borgere. Enhedslisten finder særligt, at budgetloven er problematisk på to områder. Den medfører færre midler til velfærd, og den vanskeliggør langsigtet prioritering og planlægning.

I den forbindelse udtaler Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard:

”For nu at være ærlig synes jeg, det er en provokation mod de sygeplejersker og andet sundhedspersonale, som knokler en vis legemsdel ud af bukserne, og som dagligt kan se, at der mangler flere og flere kollegaer, men jeg synes også, det er en provokation mod alle de borgere, som oplever store mangler i den velfærd, som de ellers med glæde betaler deres skat for at sikre”

Mangel på opbakning fra Folketinget

De øvrige partier i Folketinget gav ikke opbakning til beslutningsforslag B 4. Dog tilkendegav nogle partier, at de var enige i, at budgetloven indeholder flere elementer, der med fordel kan ændres eller forbedres. Budgetloven skal revideres i foråret 2022, hvis ikke det igen udsættes.

Imidlertid kræver det enighed blandt alle Folketingets partier, hvis Danmark skal fratræde EU’s finanspagt, som budgetloven udspringer af. Det kommer af et krav, EU stillede, da et flertal i Folketinget ønskede at tiltræde finanspagten, der ellers normalt er forbeholdt medlemmer af eurozonen.

Danmark er ikke medlem af eurozonen, da Danmark har et euroforbehold. I 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve forbeholdet.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere