EU-Kommissionens konstante udskydelser af et længe lovet direktiv om asbest-screening af bygninger koster menneskeliv, så klart lyder det fra Enhedslistens Per Clausen, efter han har modtaget et formelt svar på en henvendelse til EU-Kommissionen:
Jeg synes det er utrolig trist at se, hvor nonchalant EU-Kommissionen behandler det faktum, at de er så forsinkede med et forslag de lovede tilbage i 2022, men som de bliver ved med i tavshed at udskyde. Det er som om de bevidst ignorerer, at deres nøleri koster liv.
Forslaget der aldrig kom
Det forlag Per Clausen henviser til, er det direktiv om asbestscreening af bygninger, som EU-Kommissionen allerede i 2022, som en følge af bl.a. EU-Parlamentets pres, lovede at komme med. Direktivet skulle have komplimenteret det asbest-direktiv der blev vedtaget i sidste mandat, og løftet om at det var på vej, var den eneste grund til at emnet ikke blev tager op under forhandlingerne.
Det er ikke første gang at Enhedslisten rejser sagen om det forsinkede forslag, og Per Clausen fulgte med sin forespørgsel op på et svar der blev givet til Nikolaj Villumsen før sommeren. Om det siger han:
Det er absurd at jeg er nødt til at følge op på en parlamentarisk forespørgsel som Nikolaj Villumsen foretog i sidste mandat, fordi EU-Kommissionen stadigt ikke har lavet en tidsplan for, hvordan et direktiv der skulle være kommet i juni 2023, rent faktisk ser dagens lys.
Uklart svar på et klart spørgsmål
På trods af at det nu er anden gang at Enhedslisten formelt rejser sagen over for EU-Kommissionen, er der stadigt intet klart svar på, hvornår det længe lovede forslag kan forventes. Det kritiserer Per Clausen i klare vendinger og understreger at EU-Kommissionen endnu engang kommer med et vagt og uklart svar, på et konkret spørgsmål:
Jeg synes næsten det er gøre nar af EU-Parlamentet, når EU-Kommissionen ikke vil svare på et konkret spørgsmål. I juli spurgte jeg dem hvornår vi kan forvente det direktiv der blev annonceret i 2022 og som var sat til at komme i juni 2023, det er grotesk at man ikke vil svare på det.
Han fortsætter:
Det bekymrer mig at i svaret skriver, at det vil være op til den nye EU-Kommission at beslutte hvad man gør, hvilket kan betyde en yderligere udskydelse. Det er desværre lysende klart, at EU-Kommissionen er ret ligeglade med den menneskelige skade deres nøleri medfører.
Næste skridt: presset skal øges
Per Clausen gør klart at han ikke har til sinds stiltiende at acceptere EU-Kommissionens konstante forsinkelser.
Nu hvor vi snart skal til at høre den næste EU-Kommission, bliver det her helt klart et af de emner jeg mener vi skal presse de nye Kommissærer på, herunder ved at afkræve en klokkeklar forpligtigelse til, hvornår direktivet kommer, lyder det fra Per Clausen der afslutter med:
Jeg synes at EU-Kommissionen skulle skamme sig. Deres nøleri koster folk liv og helbred, og deres manglende vilje til at tale om det, viser hvor lidt respekt de har for alle dem, der skal leve med konsekvenserne. Det skal de ikke få lov at slippe afsted med i stilhed.