Endnu engang skuffer EU i en af vores samfunds nødvendige kampe: Kampen mod skattely. Problemet med skattely er, at de trækker penge væk fra samfundets fælleskasse, og dermed gør at alle andre end de rigeste skal betale en ekstra regning.
Det er et problem der er så stort, at selv den absolut-ikke-venstreorienterede organisation IMF anslår at det koster samfundene mellem 500 og 600 milliarder dollar hvert eneste år. Næsten 90% af de skatteindtægter Dannmark mister fordi multinationale selskaber gemmer deres penge i skattely går til skattely i EU.I sådan en situation er det besynderligt at EU’s sorte liste over skattely skrumper gang på gang, men uden at skattelys problemet synes at skrumpe. Noget stemmer ikke.
Det er dog værd at bekæmpe at historien om EU’s skattelys svigt, i allerhøjeste grad er historien om hvordan EU-landenes regeringer svigter deres egne ord og løfter. For hvor der ofte er mange ministrer og regeringer der er glade for at tale om en indsats mod skattely, så så ender de som oftest med at gøre forsvindende lidt, når det rent faktisk kommer til stykket.
Netop at gøre forsvindende lidt, er også sådan man bedst kan kategorisere EU’s seneste tiltag i kampen mod skattely. Den så dagens lys tirsdag den 8. oktober, da EU’s Ministerråd offentliggjorde en ny udgave af EU’s Sorte Liste over lande der fungerer som skattely.
Noget af det første der springer i øjnene ved den nye liste, er at den er skrumpet, noget der er sket mange gange siden den første sorte liste blev offentliggjort i 2017. Fra 17 lande i den første udgave, er vi nu, efter at Antigua & Barbuda er fjernet, nede på kun 11. lande. Det betyder at EU’s sorte liste nu alene udgøres af Amerikansk Samoa, Amerikanske Jomfruøer, Anguilla, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Trinidad & Tobago, og Vanuatu.
At EU’s sorte liste er så kort er faktisk et stort problem, ikke mindst fordi langt de fleste af verdens største skattely slet ikke kan findes der. Sammenligner man eksempelvis med den seneste liste fra den international anerkendte organisation Tax Justice Network, over The world’s Biggest enablers of corporate tax abuse, bliver det hurtigt klart hvor galt det står til. Følger man den liste, skal man helt ned til nummer 28, for at finde det første land fra EU’s sorte liste, nemlig Panama. Meget belejligt indeholder EU’s egen liste heller ingen lande fra EU selv, på trods af at flere EU-lande faktisk er blandt verdens største skattely.
Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt at EU’s regeringer år efter år undlader at handle mod skattely. Det er en manglende handling der har klare konsekvenser: for det betyder at regningen i stedet ender hos helt almindelige mennesker. Skattely betyder at det er dem med færrest penge der ender med at skulle betale for endnu en dyr bil, endnu en luksuslejlighed eller en ny yacht til dem der har allermest. Det holder ganske enkelt ikke. Det kan være svært ikke at få den tanke, at en af grundende til den manglende handlinger er, at flere EU-lande jo selv er kæmpestore skattely og derfor kun har mindre interesse i at løse problemet.
Med til denne sag hører, at blandt dem der har svigtet finder man også både den nuværende og tidligere danske regeringer med Venstre og Socialdemokratiet i førersædetHer må man huske at den danske regering har direkte indflydelse på den sorte listen, men på trods af at eksempelvis socialdemokratiske ministre i årevis har bebudet at nu ville de gøre noget reelt ved problemet, så sker det aldrig. Samtidig har man gang på gang afvist at lave en mere ambitiøs national sortliste over skattely. Det er simpelthen for dårligt, og det er et svigt som helt almindelige mennesker ender med at betale regningen for.
Indlægget er oprindeligt bragt på solidaritet, og kan findes der, via dette link.
