Nyhed Grønland

Intet om Grønland, uden Grønland

Venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet fik i dag besøg af MF Aaja Chemnitz fra IA, som havde et klart budskab: Man skal ikke diskutere Grønland hen over hovedet på grønlænderne.

Foto: The Left
Pelle Christy Geertsen

Der blev lyttet og diskuteret intenst da EU-Parlamentets Venstrefløjsgruppe i dag fik besøg af MF Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit (IA). Højt på dagsordenen var naturligvis den anspændte situation som følge af Donald Trumps trusler og annekteringsdrømme, herunder hvad EU kan og bør sige – og ikke mindst hvordan Grønland har ret til at være en del af diskussionerne omkring sin egen fremtid.

En af de ting Aaja sagde, både under vores møde og til vores gruppe var ”intet om Grønland, uden Grønland” – og det synes jeg hun har ret i. Grønlænderne har ret til at være en del af alle diskussioner der involverer dem, ligesom det er dem der skal bestemme deres egen fremtid, og ikke nogle som helst andre.

Forud for mødet havde Aaja Chemnitz møde med Per Clausen og Enhedslistens sekretariat i Bruxelles, ligesom hun mødtes med et par andre danske EU-Parlamentarikere under sit besøg.

Et klart budskab der blev hørt

Per Clausen lægger vægt på at kollegaerne fra Venstrefløjsgruppen både lyttede og havde en god diskussion med Aaja Chemnitz om situationen omkring Grønland, både i den nuværende kontekst og mere generelt:

Jeg er glad for at mine kollegaer lyttede så intenst til Aaja, spurgte ind til sagen – og ikke mindst ytrede deres støtte til Grønland og Grønlændernes ret, både når det gælder Trumps trusler og drømme om annektering, men også mere generelt.

Han fortsætter:

Aajas budskab var klokkeklart: Intet om Grønland uden Grønland. Hvad det end handler om, må vi ikke have en situation hvor vi diskutere Grønlands fremtid uden at have Grønlænderne med i diskussionen. Det synes jeg er helt korrekt, og jeg håber at alle, fra USA og EU til dansk politik vil komme til at bakke op om det synspunkt.

Frygt for indblanding i det kommende valg

Den grønlandske Folketingspolitiker kunne også fortælle EU-Parlamentarikerne om den konkrete frygt for amerikansk indblanding i det kommende valg i Grønland. Et emne Per Clausen mener bør tages alvorligt:

Når der berettes om tilrejsende mennesker der pludseligt uddeler dollarsedler og MAGA-hatte til indbyggerne, og frygt for andre forsøg på påvirkning af det kommende valg – så er det stærkt bekymrende. Det lyder jo nærmest som noget man forventer sig af Putin, mere end af en amerikansk politiker.

Behov for klar opbakning

Per Clausen og Enhedslisten har tidligere opfordret til, at EU sender et klart signal ovenpå truslerne. Sker det ikke, frygter han at det vil vise Trump at han allerede inden han tiltræder som Præsident har held til at splitte Europæerne. Derfor har han også fået Venstrefløjsgruppen til at foreslå en debat mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet om situationen.

Jeg har tidligere sagt at EU, som reaktion på Donald Trumps trusler, bør sende et klart signal om, at det ikke er acceptabelt. Det mener jeg stadigt er højaktuelt. Der er behov for at vise at hverken Danmark eller Grønland kan isoleres i denne forbindelse, siger Per Clausen, og fortsætter;

Samtidigt håber jeg meget på at der ikke blokeres for vores krav om, at EU-Parlamentet næste uge skal diskutere Trumps trusler og behovet for et klart svar dem. Hvis vi får debatten vil jeg, naturligvis, konsultere med vores grønlandske venner før end jeg tager ordet.

EU kan – og bør – gøre mere for Grønland

Aaja Chemnitz havde også konkrete forhåbninger til hvad EU kan gøre i forhold til udviklingen af Grønland, noget Per Clausen støtter:

Jeg mener det er vigtigt at EU også indgår et forpligtigende aftale med Grønland, også om udnyttelse af råstoffer, så man kan være med til at sikre grønlænderne mulighed for økonomisk udvikling på egne vilkår, afslutter Per Clausen.

Mere 

Du kan læse mere om sagen og om, hvad Aaja Chemnitz sagde under sig besøg i Bruxelles her:

Per Clausen har desuden bedt EU-Kommissionen redegøre for, hvilke konkrete redskaber man har til rådighed i tilfælde af at Trump gør alvor af sine trusler om økonomisk pression. Det kan du se mere om her:

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed