Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, kritiserer i skarpe vendinger, hvordan Trump-regimet i USA på kontroversiel vis har besluttet at søge at udelukke palæstinensiske politikere og embedsfolk fra FNs generalforsamling i september. Dette på trods af at det klart strider med aftalen fra 1947 om FN’s hovedkvarter.
Konkret set sker det ved de amerikanske myndigheder både tilbagekalder og nægter at udstede visa til USA for flere palæstinensiske politikere og embedsfolk. Det betyder bl.a. at præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Mahmoud Abbas, pludseligt ikke, som han ellers har gjort flere gange før, kan tale til generalforsamlingen.
Per Clausen fordømmer det som et klart forsøg på at fratage Palæstina en stemme i FN:
Jeg synes det er helt vildt at Trump på denne måde søger at fratage palæstinenserne deres stemme i FN. Det bliver blot endnu mere vildt, når man tænker på, at det er på den generalforsamling at endnu flere lande, herunder fra Europa, forventes at annoncere at de vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat.
Trump skal ikke diktere FN’s forsamling
Ikke mindst betragtning af Netanyahu-regimets ekstreme drømme om at annektere Gaza, samt de gentagne brutale overgreb på palæstinensiske civile, og den menneskeskabte hungersnød i Gaza, mener Per Clausen at det nu er ekstra vigtigt at man lader Palæstina selv tale til verdenssamfundet.
Vi skal ganske enkelt ikke acceptere at Trump på denne måde tror han kan diktere hvem der må og ikke må tale til FN. Hvis vi bøjer nakken her, hvad bliver så det næste? Derfor bør både Danmark og EU klart arbejde for, at vi sikrer palæstinenserne ret til at blive hørt og klart afviser Trump, ved at flytte den kommende samling til Genève.
Ikke første gang
Hvis man lykkedes med at få flyttet Generalforsamlingen vil det ikke være første gang det sker. Tilbage i 1988 forsøgte USA nemlig at forhindre Yasser Arafat i at tale til FN-forsamlingen, ved at nægte ham visum. Dengang flyttede man som konsekvens midlertidigt Generalforsamlingen til Geneve, så han kunne tale. Det er noget man bør gentage, mener Per Clausen:
Når det er lykkedes i 1988, bør det også kunne gøres igen – hvis den politiske vilje er der.
Per Clausen har 1. september, sammen med sin svenske kollega Hanna Gedin, fremsendt en officiel forespørgsel til EU’s udenrigsrepræsentant om, hvorvidt man vil arbejde for det.
Mere om forslaget
Du kan læse og høre mere om hvorfor (og hvordan) Per Clausen mener, man nu må skride ind overfor Trumps forsøg på at diktere hvem der må tale i FN, her:
- La Tercera (Chile), 22. september: Cómo el reconocimiento del Estado palestino marca la agenda de la Asamblea General de la ONU de este año
- NRC (Nederlandene), 19 september: Palestijnse leider Abbas spreekt VN-vergadering via video toe, nadat Trump-regering hem toegang tot VS heeft ontzegd
- Minute Mirror (Pakisten), 9. september: US blocks Palestinian officials, UN session may move to Geneva
- Aaj English TV (Pakistan), 9. september: US visa ban on Palestinian delegation sparks global outcry
- Geo News (Pakistan), 9. september: Calls grow to shift UN General Assembly session from New York to Geneva
- Daily Capital Mail, 9. september: UNGA venue questioned as calls grow for Geneva Shift
- The News (Pakistan), 9. september: UNGA venue questioned as calls grow for Geneva shift
- The Guardian, 8. september: US visa refusal for Palestinian delegation prompts calls to move UN meeting to Geneva
- Politiken, 2. september: USA’s udelukkelse af palæstinensisk delegation fører til forslag om at flytte FN’s generalforsamling til Genève
- Radio IIII, 2. september: Radio IIII morgen: Trump vil ikke have palæstinensere til FN-møde i New York: “Flyt det til Genéve i stedet”
- Public Now, 1. september: Will the EU press for the UN General Assembly to be moved to Geneva in the light of Trump’s ban on Palestinian participation at the highest level?









