Nyhed EU-Mindsteløn

EU-mindsteløn – nu er det op til regeringen at stoppe det

Efter EU-Parlamentets endelige blåstempling af det kontroversielle mindstelønsdirektiv, mener Enhedslistens erhvervsordfører, Victoria Velasquez, at regeringen nu må på banen.
Den bør indefor den næste to måneder anlægge et såkaldt annullationssøgsmål ved EU-domstolen.

Victoria Velasquez
Pelle Christy Geertsen

Under samlingen i Strasbourg har EU-Parlamentet netop givet den endelige godkendelse af det kontroversielle EU-mindstelønsdirektiv. På trods af diverse garantier, skaber direktivet stadigt tvivl i både Danmark og Sverige om, hvorvidt vores aftalebaserede arbejdsmarkedsmodellers fremtid er truet.

Enhedslistens erhversordfører i Folketinget, Victoria Velasquez, beklager kraftigt EU-Parlamentets blåstempling, og påpeger at EU, ifølge traktaten, slet ikke bør være i stand til at lovgive på området:

 ”Det må stå klart for de fleste, at direktivet ikke blot er bekymrende, men også er i direkte strid med EU-traktaten. Den forbyder nemlig eksplicit, at EU blander sig i lønfastsætning. Det er derfor helt uacceptabelt at direktivet alligevel er blevet presset igennem,” udtaler hun.

Det må stå klart for de fleste, at direktivet ikke blot er bekymrende, men også er i direkte strid med EU-traktaten

Efter afstemningen i EU-Parlamentet skal forslaget godkendes endnu engang af Ministerrådet, hvorefter det kan underskrives endeligt. Men den danske regeringen har, sammen med sine allierede i Sverige, faktisk mulighed for at søge at stoppe direktivet fra at træde i kraft, påpeger Victora Velasquez.

Det kan den gøre, ved at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at afprøve direktivets lovlighed ifølge EU-traktaten, men det skal allerede ske inden for to måneder efter det vedtaget direktiv offentliggøres:

Kampen er ikke tabt endnu. Regeringen har stadig mulighed for at stoppe direktivet, hvis man har viljen til det. Men hvis man skal gå til EU-domstolen, skal der handles hurtigt. Derfor bør ministeren snarest melde ud om regeringen vil anlægge et annullationssøgsmål eller ej. I Enhedslisten er vi ikke i tvivl om hvad regeringen bør gøre.” siger hun.

Regeringen har stadig mulighed for at stoppe direktivet, hvis man har viljen til det

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, meldte tirsdag den 13. september klart ud, at de også anbefaler regeringen at anlægge et annullationssøgsmål.

Velasquez understreger også, at der, som Enhedslistens tidligere har påpeget, også er andre problemer med direktivet, heunder at det er forkert at de dele af direktivet der vedrører overenskomstdækning er blev vedtaget efter den såkaldte normale lovgivningsprocedure. Ifølge EU-traktaten burde dette nemlig i stedet været vedtaget via en proces der kræver enstemmighed i Rådet. Hvis den del af processen var blevet overholdt, ville  både Danmark og Sverige i prakisk have haft vetoret, og dermed ville man kunne have krævet at direktivet tog hensyn til den nordiske model.

Det er en trist dag for den nordiske model i dag, men det står også klart, at alt ikke er tabt. Sagen kan stadigt vendes, men det kræver, at regeringerne i Danmark og Sverige benytter de muligheder, de har. Jeg agter naturligvis at spørge ministeren om, hvornår vi kan forvente, at se et udkast til et annulationssøgsmål,” afslutter Victoria Velasquez.

Det er en trist dag for den nordiske model i dag, men det står også klart, at alt ikke er tabt. Sagen kan stadigt vendes, men det kræver, at regeringerne i Danmark og Sverige benytter de muligheder, de har

NB: Det er Erhvervsordfører og MF Victoria Velasquez der kommenterer på afstemning, da MEP Nikolaj Villumsen stadigt er på barsel.

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed