Nyhed

EU køber 2.500 skydevåben til grænsevagter

Nu skal EU’s grænsevagter tone frem ved unionens ydre grænser med EU-uniformer og skydevåben. EU’s grænseagentur Frontex har derfor for nylig brugt millioner af skattekroner på indkøb af 2.500 skydevåben, ammunition og særligt designede uniformer.

EU's grænsevagter udstyres med specialdesignede uniformer og håndvåben af typen 'compact 9x19 mm semi-automatic pistols' (foto: frontex.europa.eu)
Signe Sarka Brunstedt

I december 2019 afholdte Frontex en 2-dages industri-konference med potentielle samarbejdspartnere, der bl.a. skal producere, levere og transportere 2.500 skydevåben og 3 millioner magasiner med ammunition til den fremtidige fuldtudstyrede ’EU-grænsehær’. Ét magasin ammunition indeholder 10 skud.

Med 30 millioner skud og et udvidet mandat i bagagen skal EU’s grænsevagter altså fremover fungere som den udøvende magt ved EU’s ydre grænser.

Udgifter til grænseværn stiger med over 4.600 pct.

Indkøbene sker oven på en udvikling, hvor budgettet til EU’s grænseagentur FRONTEX de seneste år er vokset eksplosivt. I 2006 havde FRONTEX et budget på ca. 142 millioner kroner. Ved udløbet af EU’s nuværende budgetperiode vil det beløb være steget til 6,7 milliarder kroner i 2027. En stigning på over 4.600 pct.

En del af de ekstra midler er bl.a. brugt til indkøb af uniformer til den bevæbnede ’EU-hær’ for 157 millioner kroner. Dertil er spørgsmålet, hvor mange penge EU har brugt på at sammensætte noget der mest af alt ligner en amerikansk propaganda-reklame – nemlig promoveringen af de nye uniformer gennem en kampagnevideo lanceret i januar 2021.

Artiklen fortsætter under videoen

I ovenstående video promoverer Frontex nyindkøbte uniformer for 157 millioner kroner (video: frontex.europa.eu)

Frontex kritiseres for manglende lovhjemmel og for brud på menneskerettigheder

EU og Frontex er blevet kritiseret for at mangle lovhjemmel til, at Frontex må erhverve, registrere, opbevare og transportere våben eller ammunition til dets operative områder, da det hverken står indskrevet i Frontex’ regelgrundlag aftalt med den polske regering, hvor agenturet er placeret, eller i polsk lov.

Frontex har desuden i den seneste tid været under hård kritik fra en række menneskerettighedsorganisationer, herunder Amnesty, der vurderer, at Frontex ikke kan være uvidende om de voldelige tvungne ’pushbacks’ som undersøgelser viser, finder sted ved EU’s ydre grænse i Grækenland. Organisationen har derfor opfordret Frontex til enten at stoppe krænkelserne eller suspendere sine operationer i Grækenland.

Både Det Europæiske Kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, og EU-Parlamentet har endvidere igangsat undersøgelser af Frontex, herunder i forbindelse med begrundet mistanke om brud på menneskerettigheder ved EU’s ydre grænser.

EU-Parlamentets arbejdsgruppe, nedsat til at undersøge Frontex, konkluderer i deres rapport af 14. juli 2021, at Frontex har været vidne til direkte brud på menneskerettigheder fra medlemsstaternes egne grænsevagter, uden agenturet har gjort tilstrækkeligt for at stoppe handlingerne eller sikre, at lignende handlinger ikke fortsætter i fremtiden.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed