Nyhed

EU-dommere brugte skattebetalte tjenestebiler til privat kørsel

Dommere ved EU-domstolen har i flere tilfælde brugt deres skattebetalte tjenestebil med chauffør til privat kørsel. Det får nu EU-Parlamentarikere til at kræve strammere kontrol med brugen af tjenestebilerne.

(Foto: Eric Vidal, Frederic Sierakowski/ECJ)
Tobias Clausen

Et flertal i EU-Parlamentets budgetkontroludvalg beder nu EU-domstolen om at stramme kontrollen med brugen af domstolens tjenestebiler. Det sker efter det er kommet frem, at flere EU-dommere har brugt deres skattebetale tjenestebil med privatchauffør til private rejser og ærinder. Det skriver Polico.eu.

De private ture omfatter blandt andet transport mellem Luxembourg og EU-dommernes hjemlande, og kørsel til private arrangementer så som begravelser og kunstfremvisninger.

I en rapport advarer EU-Parlamentarikerne om ”de store omdømmemæssige og etiske risici, som disse praksisser kan medføre for EU-Domstolen” og understreger, at privatchaufførerne kun bør køre EU-dommerne til deres hjemlande i ”ekstraordinære og begrundede tilfælde”. Situationer hvor chauffører kører en tom tjenestebil til en dommers hjemland for herefter at transportere vedkommende til domstolens hovedsæde i Luxembourg, bør helt undgås, lyder det i rapporten.

Kræver strammere regler

Medlemmerne af EU-Parlamentets budgetkontroludvalg kræver nu en stramning af reglerne.

– Ingen forstår, om disse chaufførkørsler kan kvalificeres som arbejdsrelaterede ture eller om de er private ture. Det er meget problematisk, udtaler det tjekkiske EU-Parlamentsmedlem og forfatter til rapporten, Tomás Zdechovský til Polico.eu.

– Der skal være fuld gennemsigtighed, forsætter han.

Til Polico.eu forklarer en talsmand for EU-domstolen, at der siden 2017 har været 58 sager, hvor privatchauffører har kørt EU-dommere til deres hjemland eller til et andet EU-land, uden at det var relateret til deres arbejde.

Samtlige 38 dommere og generaladvokater ved EU-domstolen I Luxembourg får ligesom danske ministre stillet en tjenestebil med chauffør til rådighed, betalt af skatteyderne.

En dommer ved EU-domstolen tjener cirka to millioner kroner i grundløn om året. De har derudover ret til en række skattefri løntillæg som blandt andet et udlandstillæg på 15 procent af deres løn, ligesom de kun betaler en særlig lav EU-skat af deres løn.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed