”Become a Beefatarian”
Sådan lyder overskriften på en ny stor reklamekampagne, der skal få europæerne til at spise mere kød. Initiativet har fået over 26 millioner kroner i støtte fra EU. Baggrunden for kampagnen er et faldende kødforbrug i EU.
Ved at fremhæve fordelene ved kød håber initiativtagerne, at få forbrugerne til at “føle sig godt tilpas” med deres kødindkøb. Det fremgår af kampagnens hjemmeside, som også indeholder en kort reklamefilm (se den længere nede i artiklen).
Det er belgiske og spanske kødproducenter, der med EU-støtten i ryggen har udarbejdet reklamerne. Kampagnen skal køre i flere EU-lande og består bl.a. af store avisannoncer, TV-reklamer og sponsorerede opslag fra kendisser på Instagram.
EU prøver gang på gang at foregive at være en grøn union, men endnu en gang erfarer vi, at handling ikke følger ord.
Nanna Clifforth, miljøorganisationen NOAH
”Det er en absurd kampagne”
Forskere og klimaorganisationer har længe peget på nødvendigheden af at reducere den animalske produktion og kødforbruget, hvis man skal nå i mål med den grønne omstilling. Det møder derfor skarp kritik fra miljøorganisationen NOAH, at EU vælger at bruge skattekroner på kampagner, der skal få os til at spise mere kød.
– EU prøver gang på gang at foregive at være en grøn union, men endnu en gang erfarer vi, at handling ikke følger ord. Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor det industrielle landbrug og den overdrevne animalske produktion er en af hovedårsagerne. At EU vælger at støtte sådan en kampagne er derfor mildest talt absurd, udtaler Nanna Clifforth, researcher i NOAH.
– Vi ved hvilke tiltag, der er brug for at imødekomme klimakrisen. EU kunne vælge at støtte de tiltag, men i stedet ser vi endnu en gang, hvordan EU støtter klimasynderne, uddyber hun.
De mange millioner til ”Become a Beefatarian”-kampagnen er givet som del af EU’s landbrugsstøtte. Her kan producentforeninger få penge til at reklamere for deres produkter. I alt bruger EU således 1,4 milliarder kroner om året på at promovere landbrugsprodukter.
Kødindustrien modtager millioner i EU-støtte
Det er langt fra første gang EU får kritik for at støtte kødindustrien med skattekroner. En rapport fra den hollandske NGO ‘Wakker Dier’ har opgjort, at EU de seneste tre år har brugt 440 millioner kroner på at støtte reklamekampagner for kød. Det omfatter bl.a. kampagnerne ”What a wonderfull beef ” og ”Become a porklover”. Danske Landbrug & Fødevarer modtog i 2018 over 19 millioner kroner i EU-støtte til en kampagne, der under overskriften “Glad for gris” skulle få unge 18-29-årige til at spise mere svinekød.
EU’s millionstøtte til kødindustrien har tidligere også mødt kritik fra Greenpeace, der mener, at støtten modarbejder EU’s egne klimamålsætninger.
– Forskere opfordrer os til at nedskære kød- og mejeriproduktionen globalt med 50% i 2050 for at imødegå klimakatastrofen, så det er altså helt ude af trit med tiden, at EU fortsætter sin massive støtte til netop kød- og mejeriproduktionen, udtaler Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace.
Flertal i Folketinget bakke op om støtten
Der forhandles i øjeblikket om en reform af EU’s landbrugsstøtte. Enhedslisten ønsker i den forbindelse, at støtten til landbrugsindustriens reklamer fremover helt skal droppes.
– Det er grotekst, at EU på den måde bruger penge på reklamer, der direkte modarbejder den grønne omstilling. I det hele taget er det mig en gåde, hvorfor EU bruger skatteborgernes penge på støtte til landbrugsindustriens reklamer. Det skal der sættes en stopper for hurtigst muligt, siger Enhedslisten EU-ordfører Søren Søndergaard.
Fakta: ‘Beefatarian’
De fleste har hørt om vegetarer, men hvad er en ‘beefatarian’?
Ifølge slangordbogen UrbanDictionary er en ‘beefatarian’ en ”sand kødspiser, som ikke spiser grønsager ligesom deres rivaler vegetarerne”.
Folketinget vedtog tidligere på året den danske regerings forhandlingslinje i EU. Hverken Socialdemokratiet, SF eller De Radikale bakkede op om, at gøre det til et afgørende punkt i forhandlingerne, at reklamestøtten til landbrugsindustriens skulle afvikles. Og det både undrer og ærgrer Søren Søndergaard.
– Rammerne for EU’s landbrugsstøtte bliver kun forhandlet en gang hvert syvende år. Det var derfor nu vi skulle gøre noget, hvis vi skulle have reklamestøtten afviklet. Den mulighed har et flertal i Folketinget ikke været villig til at bruge og det mener jeg er dybt kritisabelt, udtaler han.
Danmarks andel af finansieringen til EU’s landbrugsstøtte vil i perioden 2021-2027 udgøre omkring 7,2 milliarder kroner om året.
