Nyhed

EU blåstempler fortsat overfiskning

EU–toppen er igen blevet enige om at overskride de videnskabelige anbefalinger for bæredygtigt fiskeri. Det er udtryk for, at EU sætter erhvervsinteresser før biodiversitet og naturbeskyttelse, mener Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen.

Overfiskning er en stor trussel mod biodiversiteten i havene, og EU´s fiskerikvoter tager ikke tilstrækkeligt højde for problemet (EU-Kommissionen, Foto: Vincent Gouriou)
Christian Schmidt Jacobsen

I 2021 er EU´s fiskeriministre og EU-Kommissionen blevet enige om, at man vil overskride de videnskabeligt fastsatte kvoter for bæredygtigt fiskeri med en tredjedel.

Det kommer bl.a. til at gå ud over arterne almindelig skolæst og torsk. Sidstnævnte holder til i Kattegat.

The International Council for the Exploration of the Sea (ICES) har ellers fastslået, at man slet ikke bør fiske disse arter. Det skyldes, at den naturlige bestand er enormt presset af fiskeri. EU har dog tilladt, at man fisker dem som såkaldt bifangst. Bifangst er fangst af fisk, hvor man i virkeligheden fisker efter en anden art, men ikke kan undgå også at fange andre arter samtidig.

Erhvervsinteresser i første række

I slutningen af hvert år forhandler EU-landendes Fiskeriministre med EU-Kommissionen fiskerikvoterne på plads for det kommende år. Kvoterne fastsætter hvor mange tons af de forskellige arter, der må fanges af fiskerne i de forskellige lande. Det fastsætter også i hvilke farvande, de må fanges.

Når EU fastsætter de årlige grænser for, hvor mange fisk af forskellige arter, fiskerne må fange, sker det på med input fra ICES. ICES kommer med uafhængige videnskabelige anbefalinger for bæredygtigt fiskeri.

Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, arbejder for at gøre en ende på overfiskningen.

– Når man tillader bifangst af fiskearter, der slet ikke burde fiskes efter, så gambler man med deres overlevelse i naturen.

Som skyggeordfører for en ny strategi for biodiversitet forhandler Villumsen blandt andet grænser for overfiskning. Han mener, at overfiskningen desværre er udtryk for en grundlæggende fejl ved EU-samarbejdet:

– Problemet er, at man alt for ofte sætter erhvervsinteresser først. Tag eksemplet med torskene i Kattegat – i stedet for at sætte naturbeskyttelse og biodiversitet i første række, så vælger man at sige, at fiskerierhvervet ikke kan tåle ikke at måtte fange bestemte arter, og så må bifangsten bare være en konsekvens af det. Det er et kæmpe problem, at EU på den måde sætter profit over hensynet til naturen. Enhedslisten mener, at EU skal sætte fiskeriet af pressede arter på pause.

NGO´er og forskere advarer

Det er ikke kun Enhedslisten, der er bekymret over udviklingen.

NGO´en Our Fish er skuffet over, at EU ikke overholder de mål, som man selv fastsætter. Ved reformen af EU´s fiskerpolitik i 2013 fremsatte EU en ambition om, at overfiskning skulle være fortid i 2015. Det var dog et mål, at hvis det ikke lykkedes, så skulle det ske senest ved indgangen til 2020. Our Fish påpeger, at det er hyklerisk af EU, at man laver ambitiøse løfter og taler højt om EU´s nye grønne retning, uden at sætte handling bag løfterne.

Der er også bekymrede røster fra den videnskabelige stand. I efteråret underskrev over 300 videnskabsfolk et brev til EU´s Fiskerikommissær, Virginijus Sinkevicius. Brevet opfordrede til at gøre en ende på overfiskning i EU, da fiskeriet er den største trussel mod biodiversiteten i havene.

Forskerne bag brevet til Fiskerikommisæren understreger, at overfiskning har været stærkt medvirkende til, at to tredjedele af verdens vilde dyr er uddøde siden 1970.

EU forhandler forsat fiskerikvoter og adgang til farvande for 2021 med Storbritannien og Norge.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed