Det er stoffer de færreste mennesker forbinder med noget som helst, det er teknisk snak om grænseværdier, og er bestemt ikke det letteste at kommunikere på en spændende måde. Alligevel er det noget Enhedslistens EU-Parlamentariker, Per Clausen er gået specifikt efter at arbejde med – og nu er det arbejde ved at bære frugt.

Vi nærmer os nu kulminationen på noget jeg længe har arbejdet på i EU-parlamentet, nemlig grænseværdier for 5 forskellige kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladserne. Det er et vigtigt arbejde, som potentielt kan forhindre, at tusindvis af mennesker dør på grund af kræft.

Efter lange forhandlinger er man nemlig nu ved at færdigforhandle et kompromis om, hvad og hvor meget der skal inkluderes i den nye lovgivning.

Verdens kedeligste navn?

Lovgivningen bag, kalder Per Clausen selv for ”muligvis verdens kedeligste navn”, mens hans pressemedarbejder kaldte det for en ”kommunikativ hovedpine”. Men det holder ham ikke tilbage fra at kalde det en vigtig sejr.

Til daglig kendes lovforslaget i EU-cirkler blot som CMRD6, men det fulde navn er sjette revision af Carcinogens, Mutagens or Reprotoxic Substances Directive. Som Per Clausen påpeger, er betydning dog alt andet end kedelig:

Navnet er måske nørklet, men det handler faktisk om liv og helbred for tusinder. De forbedringer vi taler om, forventes både at forhindre masser af tilfælde af arbejdsrelateret lungekræft, andre luftvejslidelser, samt lever – og nyreskader hos helt almindelige lønmodtagere i EU.

Det betyder både bedre livskvalitet og besparelser i milliardklassen for sundhedssektoren. Så navnet er måske ikke så sexet, men resultaterne er bestemt til at smile over.

Mere information om de konkrete forventninger til, hvad det vil betyde, kan bl.a. findes her.

Kampen om indholdet

Selv om de sidste kommaer nu er ved at blive sat i EU-Parlamentets kompromistekst, var der ellers masser af ting der skulle kæmpes om, tidligt i forløbet. Bl.a. kritiserer Per Clausen at EU-Kommissionen først bad arbejdsmarkedets parter om selv at prøve at finde en aftale om, hvad kunne tages med – for derefter at søge helt at ignorere det, bl.a. på stoffet isopren:

Forslaget, vi har drøftet, stammer fra en ekspertvurdering med efterfølgende forhandlinger mellem repræsentanter for arbejdsgiverne, medarbejderne og EU-landene. Set fra min stol, var det uacceptabelt derefter uopfordret at lægge sig på et niveau, der var lavere, end det partnerne var blevet enige om. Heldigvis tegner der sig dog nu et kompromis, som bibeholder forslaget uændret, men det har bestemt ikke været lige til.  

Han fortæller videre:

Den første hurdle var, at EU-Kommissionen helt ville droppe forslaget om at indføre grænseværdier for isopren. De mente, at grænseværdier ville give alt for meget besvær for erhvervslivet set i forhold til gevinsten. Heldigvis var et stort flertal i forhandlergruppen i EU-parlamentet enige om, at vi ikke kunne acceptere det, og istedet krævede grænseværdierne for isopren taget med.

Kobolt delte vandene

Sværere blev det, da man kom til spørgsmålet om grænseværdierne for kobolt, hvor vandene i sandhed var delte. Det mener Per Clausen især skyldes at den konservative EPP-gruppe (hvor både Konservative og Liberal Alliance sidder), den nationalkonservative ECR-gruppe (Danmarks Demokraternes gruppe) og de såkaldte ”patrioter” (hvor Dansk Folkeparti er med) på baggrund af en massiv lobbyindsats fra kobolt-industriens side arbejdede på at svække de foreslåede grænseværdier markant. Heldigvis lykkedes det dog en koalition af Enhedslistens Venstrefløjsgruppe, de liberale i Renew Europe, den Grønne gruppe og den, Socialdemokratiske gruppe, at få afvist udvandingsforsøget. Presset fra det Per Clausen kalder for ”den progressive alliance” fik til sidst forhandlingslederen fra EPP-gruppen til at fastholde de foreslåede grænseværdier, og det glæder Per Clausen

Der er tale om et kompromis, som naturligvis ikke løser alle problemer på arbejdspladserne med disse stoffer. Men, de nye grænseværdier vil betyde, at tusindvis af mennesker ikke får kræft eller andre skader af at gå på arbejde, så det er et resultat jeg er glad for.

Kobolt indgår i en række metallegeringer der bruges i alt fra flymotorer og skæreredskaber, til proteser og medicinsk udstyr. At blive udsat for Kobolt kan have en række negative effekter på helbredet, herunder allergiske reaktioner og astma. Hertil kommer, at det klassificeret som et kræftfremkaldende stof.

Desuden sikrer direktivet også bedre træning i brug af sikkerhedsudstyr for arbejdere der er udsatte for sundhedsskadelige stoffer i deres arbejdsgang, samt udarbejdelse af højere krav for brandfolks sikkerhed, da de ofte er udsatte for farlige stoffer i forbindelse med bekæmpelse af brande.