Nyhed Asbest

Enhedslisten i EU og Socialdemokratiet i EU: Vigtig sejr i kampen mod asbest

Der er smil på læben hos både Enhedslisten i EU og Socialdemokratiet i EU over asbestafstemningen i EU-Parlamentet. Nikolaj Villumsen understreger at det vil føre til konkrete forbedringer.

Marianne VIND and Nikolaj VILLUMSEN in the EP in Strasbourg Photo: European Parliament
Pelle Christy Geertsen

Det er to glade EU-Parlamentarikere fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, der netop har stemt krav om langt skrappere EU-regler for asbest igennem.

Både Nikolaj Villumsen (Ø) og Marianne Vind (A) har forhandlet asbestreformen på vegne af deres politiske grupper, og udtrykker tilfredshed med den aftale der er kommet igennem.

Det her vil betyde konkrete forbedringer og langt bedre beskyttelse for en lang række af de europæere der udsættes for asbest; fra byggearbejdere til brandfolk, og det er en vigtig sejr for arbejdsmiljøet i Europa, siger Nikolaj Villumsen.

Asbest fører til mindst 90.000 dødsfald om året, derfor er det også så vigtigt at EU-Parlamentet slår en klar position fast, lyder det fra Marianne Vind.

Det her vil betyde konkrete forbedringer og langt bedre beskyttelse for en lang række af de europæere der udsættes for asbest; fra byggearbejdere til brandfolk, og det er en vigtig sejr for arbejdsmiljøet i Europa

En lang, sej kamp

Vejen frem mod en reel reform af EU’s asbestregler har været lang og sej, og begyndte på baggrund af at fagbevægelsen påpegede behovet for at modernisere lovgivningen. Herefter kom Villumsen-rapporten fra EU-Parlamentet i 2021, der understregede de mange punkter hvor der var behov for opdateringer, og i september 2022 præsenterede EU-Kommissionen så sit forslag til ny lovgivning.

Det var trist at se at EU-Kommissionen kom med et forslag der var så relativt uambitiøst, og som eksempelvis ikke ville sænke grænseværdien nær nok, kommenterer Marianne Vind.

Heldigvis er der nu, endnu engang, skabt opbakning i EU-Parlamentet til at lave en asbestreform der virkeligt batter. Det kan vi godt være stolte af, mener Nikolaj Villumsen.

Fem konkrete successer

De to venstrefløjs EU-Parlamentarikere peger på, at den vedtagne aftale, som bliver EU-Parlamentets position for de videre forhandlinger med EU’s ministerråd, indeholder en række forbedringer i forhold til de nuværende regler. Som 5 konkrete eksempler nævner de krav om:

  1. At sænke grænseværdien for asbest fra de nuværende 100.000 fibre per m3, til 1000 fibre per m3 – en tiendedel af hvad EU-Kommissionen oprindeligt havde foreslået.
  2. Modernisering af målemetoden, til den langt mere nøjagtige elektronmikroskopi
  3. Bedre uddannelse og træning af dem, der skal foretage målinger af asbest
  4. Autorisering af virksomheder der arbejder med asbest, så det garanteres de kan gøre det forsvarligt
  5. Screening for asbest før renovering og nedrivning, så det undgås at bygningsarbejdere går uforvarende ind i en dødsfælde.

Med en grænseværdi på 1000 fibre per m3 sikrer vi forbedringer for arbejdere i alle EU’s medlemslande, og sender samtidigt et klart signal om, at siger fra overfor EU-Kommissionens fodslæbende tilgang, siger Nikolaj Villumsen

 At sikre bedre træning af dem der måler asbest, og kræve at virksomheder skal autoriseres når de håndterer asbest, er helt essentielle skridt i kampen mod, at eksempelvis byggearbejdere udsættes for asbest uden at vide det, afslutter Marianne Vind.

og sender samtidigt et klart signal om, at siger fra overfor EU-Kommissionens fodslæbende tilgang

Næste skridt

Resultatet fra afstemningen bliver annonceret for hele EU-Parlamentet den 8. maj, hvorefter forhandlinger med Ministerrådet begynder. Både Marianne Vind og Nikolaj Villumsen vil være centrale dele af disse forhandlinger.

 

Læs også pressemeddelelsen fra Venstrefløjsgruppen, Left leads charge to shield workers from ‘silent killer’ asbestos.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed