En historisk chance forpasset. Så kontant lyder det fra Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard efter EU-landene på et topmøde i Bruxelles enedes om et nyt EU-budget, der skal gælde fra 2021-2027.
– Enhedslisten beklager den manglende omstilling af EU’s budget og den rekord store regning til de danske skatteydere. Vi må advare mod, at velfærden og de dårligst stillede skal betale regningen, udtaler han.
Klimaet svigtes
Trods de lange forhandlinger er det hverken lykkedes at modernisere EU’s budget eller at sikre den nødvendige grønne omstilling. Det møder både kritik og skuffelse fra Enhedslisten.
– Med Storbritanniens udtræden af EU og den påtrængende klimakrise var disse forhandlinger en historisk chance for at modernisere EU’s budget. Det skete desværre ikke, lyder det fra en skuffet Søren Søndergaard.
– I stedet for massive omlægninger til gavn for klimaet og de fattige, så ruller milliarderne fortsat til traditionel landbrugsstøtte og de omdiskuterede strukturfondsmidler. Indholdet i klimaposterne er uklare og kan ikke sikre den nødvendige grønne omstilling.
Dyrt for danskerne
Det nye EU-budget betyder, at den danske EU-regning, som i dag allerede er på ca. 20 milliarder kroner årligt, vil stige markant de kommende år.
– EU-budgettet bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere. Trods den stort opreklamerede ”rabat”, skal Danmark hver eneste år i de næste 7 år betale 4,5 milliarder kroner mere til EU. Til sammenligning afsatte regeringen kun 3 milliarder i de sidste finanslovsforhandlinger, som radikale, SF og Enhedslisten kunne lave forbedringer for. Enhedslisten afviser kategorisk at velfærden eller de dårligst stillede i Danmark skal bidrage til denne store ekstraregning til EU, fastslår Søren Søndergaard.
Muligheden for at sanktionere EU-lande, der bryder med retstatsprincipper og demokratiske spilleregler, blev heller ikke en del af aftalen om det nye budget.
– Forud for topmødet var der stillet store forventninger til et forslag om, at disse lande kunne få frataget deres EU-støtte. Dette er yderst aktuelt efter det seneste præsidentvalg i Polen, hvor 1/3 af kommunerne har fået lov at erklære sig LGBT-frie zoner. Det eneste, der kom igennem i den forbindelse, var, at Rådet på et senere tidspunkt kan diskutere og eventuelt vedtage en sådan mekanisme med kvalificeret flertal. Det bliver spændende at følge, afslutter Søren Søndergaard.
EU-budgettet skal nu endeligt godkendes af EU-Parlamentet før det kan træde i kraft.
