Nyhed Clean Industrial Deal

Det gode, det dårlige og det helt forkerte – EU’s Clean Industrial Deal

Per Clausen kommenterer på både gode og dårlige ting ved EU-Kommissionens nye udspil om industripolitik.

Pelle Christy Geertsen

Dele af EU-Kommissionens nye udspil om en ”Clean Industrial Deal” er ifølge Enhedslistens EU-Parlamentariker Per Clausen faktisk gode og brugbare. Andre dele derimod, mener han dog, fortjener at blive omdøbt til ”Unclean Industrial Deal”. Han har læst på det, siden dokumentet blev lækket, og den endelige udgave bekræfter hans umiddelbare indtryk:

Overordnet set vil jeg sige at der tre forskellige dele i Kommissionens udspil; det gode, det dårlige – og så det helt forkerte. På den ene side er det ikke så slemt som jeg havde frygtet, men på den anden side er der også ting der får mig til at mene, af dele af det nærmere bør hede Unclean Industrial Deal. Samtidigt er det trist at de gode dele, ofte først kommer i anden række.

Det gode

Når talen falder på de gode elementer i dokumentet, mener Per Clausen at det ikke mindst gælder at der stadigt er fokus på omstilling til renere energi, og at man åbner op for at se på nogle af de mest åbenlyse – og kraftfulde – redskaber til at nå målet:

Det er godt at der fokusere på at øge omstillingen til rene energi former, og at der nu er villighed til at bruge offentlige udbud til at fremme dagsordenen. Jeg er også positivt overrasket over villigheden til at se på statsstøttereglerne, for at sikre mere grøn energi i fremtiden. At der er fokus på at sikre den nødvendige infrastruktur til at fordele energien, synes jeg også er godt.

Per Clausen kommenterer også på, hvad der for ham var den mest positive overraskelse i strategien:

Sidst men ikke mindst er jeg meget positiv over at man ikke, endnu i hvert fald, har søgt at rulle målet om begrænse udledningen af drivhusgasser med 90% i 2040. Det var vi jo ellers mange der havde frygtet.

Vigtig fokus på omstilling

Blandt det der vækker håb hos Per Clausen, er også at udspillet specifik nævner en af Enhedslistens vigtige pointer, nemlig at der skal være flere og klarere sociale kriterier i den grønne omstilling. Samtidigt glæde det ham, at det specifik nævnes i forbindelse med EU’s forældede udbudsregler:

Når Kommissionen skriver, at der skal lægges større vægt på arbejdsmæssige og sociale kriterier, for at sikre en fair omstilling, så glæder det mig. Og endnu mere, når det nævnes i sammenhæng med den reform af EU’s udbudsregler vi i Enhedslisten har arbejdet for så længe.

Selvom det der nævnes er på det overordnede plan, mener Per Clausen at det er vigtigt, men forudser også at det kan blive til en kamp med højrefløjen:

Djævlen kommer naturligvis til at være at finde i detaljen, men jeg synes det giver os noget at kæmpe for – og sikkert også et sted, hvor vi vil se højrefløjen skubbe kraftigt tilbage. Men den kamp tror jeg godt vi, sammen med fagbevægelsen, kan vinde.

Det dårlige

Det er dog ikke kun rosende ord som Per Clausen har tilovers for udspillet. Han kritiserer blandt det fortsatte fokus på både gas som energiform og den kontroversielle og stadigt ikke funktionsdygtige idé om at lagre kulstof fra luften i undergrunden.:

Det er dårligt at man fra EU’s side nu bl.a. fortsætter med at lade som om, gas er en grøn energi form, for det passer jo ikke. Samtidigt frustrerer det mig at man stadigt prøver at snyde på vægten ved at inkludere endnu et sats på kulstoflagring. Det er naturligvis godt hvis det bliver en reel mulighed i stor skala, men vi kan altså ikke forlade os på at det kommer til at ske. Med gas som fortsat kilde risikerer det mere at blive en Unclean end en Clean deal, der er tale om.

Han mener desuden at den måde der prioriteres på i strategien flere steder er forfejlet:

Endeligt synes jeg det er klart, at den rækkefølge tingene prioriteres i, er bekymrende. En del af de gode elementer synes eksempelvis at komme i anden eller tredje række. Det synes jeg er en klar, og meget kortsigtet, fejl.

Per Clausen undrer sig også over at der mangler fokus på indsatsen mod farlige kemikalier:

Der er heller intet med om, at vi skal udfase farlige kemikalier, som PFAS, noget den sidste EU-Kommissionen jo ellers talte om. Det kan godt få mig til at frygte for den kommende pakke for kemiindustrien.

Det helt forkerte

Slutteligt kritiserer Per Clausen hvordan fokus flyttes fra klima- og miljøbeskyttelse, hvilket han kalder for en kortsigtet og forfejlet politik:

Det er helt forkert, at fokus flyttes så meget fra klimahensyn og tilbage til hvad vi vel nærmest kan kalde for klassisk EU: Med marked og kortsigtet forretningshensyn i fokus. Det er klart at man prøver at snige lidt klima- og miljøtiltag ind hist og her, men det sker typisk som anden og tredjeprioritet. Det er helt forkert.

Hertil kommer at tilgangen med at nedspille klimakrisen og problemer med kemikalier i vand og natur, er en kortsigtet og forældet tilgang. Vi ved jo, at det at omstille os hurtigt, og udvikle teknologierne til det, ikke blot vil gavne klimaet, men også sikre både grønne jobs og fremtidig konkurrenceevne. Den chance er jeg bange for at man er ved at tabe på gulvet.

Mere om EU-Kommissionens udspil

Du kan læse mere om reaktioner på EU-Kommissionens udspil og hvad Per Clausen mener om det, her:

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



image linking to enhedslisten twitter feed

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

Europæisk Venstrefløjsalliance

Her kan du læse den politiske platform for den Europæiske Venstrefløjsalliance.

Læs mere
image linking to enhedslisten twitter feed