Jeg startede i februar som praktikant hos Enhedslisten i Bruxelles. Jeg har hurtigt fået hænderne fulde med at håndtere mails, analysere politik, booke transport og finde rundt i EU’s – i øvrigt dybt deprimerende og sjæleløse – lokaler. Men midt i den overvældende start har jeg også fået mulighed for at lære meget om EU, som ellers kan være svært at se klart – både inden- og uden for glasmurerne.

Da åbenhed kræver at flere åbner munden, vil jeg dele nogle af de politiske erfaringer, jeg har gjort mig den første måned bag skriveborde, til forhandlinger, og i plenarsalen i Europa-Parlamentet. For selvom kantinens mad ikke er noget at skrive hjem om, så synes jeg meget af EU’s arbejde er enormt ambitiøst og vigtigt.

Spildevand – og EU-Kommissionen som klimahelt

I foråret skal Enhedslistens mand i EU, Nikolaj Villumsen, være forhandler (såkaldt “skygge”) på vegne af venstrefløjsgruppen, om et forslag om byspildevandshåndtering. Det betyder, at jeg og Frederikke Hellemann også kommer til at følge forslaget tæt. Der er, som det lyder: Ret usexet, men også virkelig virkelig vigtigt – I får den lige helt kort herunder.

Ordentlig håndtering af spildevand er vigtigt for at mindske unødvendig forurening af vores natur og planet. Helt centralt for Enhedslisten er, at firmaerne betaler for deres egen forurening. Derfor skal de stinkerige medicinalfirmaer selvfølgelig betale for deres svineri, i stedet for at almindelige mennesker skal dække omkostningerne.

Det bizarre: På en måde er det jo vildt, at man får stukket et EU-direktiv i hånden, fuldt udformet – og mit første spørgsmål var: “Hvem har lavet det her?” Det har Kommissionen, som nemlig har eneret på at foreslå lovgivning. Erkendelsen af, hvor udemokratisk det system er, overraskede mig helt oprigtigt; Jeg tror først, jeg forstod det, da jeg fik stukket direktivet i hånden. Tænk, at ingen folkevalgte har foreslået det!

Det bizarre: På en måde er det jo vildt, at man får stukket et EU-direktiv i hånden, fuldt udformet

Samtidig er paradokset jo, at Kommissionens forslag ikke bare er grundigt udarbejdet, men også enormt ambitiøst. Der er plads til forbedringer, men den vigtigste opgave for Enhedslisten i forhandlingerne bliver at forsvare det mod højrefløjen. Vi kan regne med, at de vil forsøge at udvande forslaget, ved at fjerne firmaernes ansvar og sende regningen til almindelige mennesker. På den måde bliver vores opgave at fastholde og færdiggøre det progressive forslag, som Kommissionen har spillet ud med – uanset om vi synes processen er demokratisk nok eller ej.

Stemmelister – hvad mener du om fængslingen af Georgiens tidligere præsident?

En anden opgave er, når vi forbereder stemmelister til Nikolaj. Tit er Enhedslistens positioner lige til højrebenet, som hvis vi stemmer nej til uværdig behandling af flygtninge, eller for mere ambitiøs klimahandling. Men det er ikke altid ligetil sætte sig ind i storpolitik, og jeg kan mærke, det tager mig en del tid at forstå og tage stilling til forslagene.

For at give et af de mere obskure eksempler, så har jeg f.eks. skulle tage stilling til, hvordan vi stod, når EU skulle fordømme fængslingen af Georgiens tidligere præsident. Præsidenten er dødssyg og mistænkt for at blive udsat for tortur i fængslet – så der er ingen tvivl om, at man kan udtrykke krav om at sikre hans helbred. Men derfra bliver det mere komplekst.

For skal man også fordømme Georgiens manglende handling for at sikre befolkningens helbred generelt? Eller skal man i stedet rette kritikken snævert mod den nye, kontroversielle regering? Nogle af højrefløjens ændringsforslag til udtalelsen taler endda for en slags revolverpolitik, hvor selve Georgiens mulige EU-medlemskab er på spil, hvis ikke de sikrer ex-præsidentens helbred. Spørgsmålet er, om én mands helbred virkelig kan bruges som en brik i et spil på den måde?

Det var til gengæld kæmpe privilegium at få lov til at lære om, og diskutere sammen med mine kolleger og venstrefløjsgruppen

Det syntes jeg ikke – men det var ikke et nemt spørgsmål. Det var til gengæld kæmpe privilegium at få lov til at lære om, og diskutere sammen med mine kolleger og venstrefløjsgruppen. Jeg ser frem til at forberede mange flere stemmelister.

Status på klassekampen – rettigheder for millioner af arbejdere

Jeg er ikke i tvivl om, at vi på mange måder kan rykke mere i EU, end vi nogensinde kommer til i Danmark. Kig på, når det lykkes os at sikre flere rettigheder til arbejdere. Det er sket med transportpakken, hvor vi har sikret rettigheder til flere millioner europæiske lastbilchauffører. Og det sker med asbestsagen.

Nikolaj bliver kaldt ‘Mr. Asbest’ af gode kolleger her – med en tand af kølig humor. For han har gået forrest i hele EU for at forbyde brugen af asbest. Asbest er et livsfarligt stof, som dræber millioner af europæere hvert eneste år – inklusiv ca. 1200 i Danmark hver år. At et relativt lille socialistparti fra Danmark kan få forrest og forbyde det, taler til at arbejderkampen lever – også i EU!

Det siger sig selv, at der er massere af afgørende områder, hvor EU og Parlamentet spænder ben for progressiv forandring. Blandt en lang liste af områder kunne jeg nævne EU’s privatisering af f.eks. transportsektoren, som har været ødelæggende for både grøn omstilling og udviklingen af offentlig infrastruktur.

Men jeg er alligevel oprigtigt imponeret over, at vi har gjort en forskel for millioner af mennesker. Så meget indflydelse tvivler jeg på, Enhedslisten nogensinde vil kunne få andetsteds. Kampen mod konservative kræfter kommer kun til at fortsætte – og jeg er taknemmelig for at kunne kæmpe den for en stund, her i Bruxelles.

Kampen mod konservative kræfter kommer kun til at fortsætte – og jeg er taknemmelig for at kunne kæmpe den for en stund, her i Bruxelles.