Op til folkeafstemningen i 2015, om afskaffelsen af det danske retsforbehold, blev der ikke sparet på profetierne om, hvilke store konsekvenser det ville få for dansk politi, hvis danskerne valgte at stemme nej til at afskaffe EU-forbeholdet. Et tilbagevendende argument fra de partier, som støttede en afskaffelse af forbeholdet var især, at et nej ville gøre det svært for dansk politi at søge i Europols database. Men nu viser nye tal fra Justitsministeriet, at dansk politi søger mere end nogensinde før.
Markant stigning i antallet af søgninger
Alene i 2019 søgte dansk politi over 155.000 gange i Europols Information System (EIS). Systemet er Europols primære database for information om kriminelle. Det tal er langt højere end tidligere år, og er kun overgået af 2018, hvor dansk politi søgte næsten 160.000 gange. Dermed søger dansk politi langt mere end de gjorde forud for det danske nej til retsforbeholdet og indgåelsen af parallelaftalen om Europol i 2017.
Bekymring for lukket database ved dansk nej
Der var ellers bred politisk enighed blandt ja-partierne om de store konsekvenser, det ville have for dansk politis adgang til Europols databaser, hvis danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet. De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Morten Bødskov og Trine Bramsen skrev bl.a. i partiets valgoplæg op til folkeafstemningen, at: ”Dansk politi benytter sig af omfattende hjælp fra Europol’s registre over kriminelle. Hvis vi skal forlade Europol, vil dansk politi ikke længere have adgang til samme oplysninger som resten af EU-medlemsstaterne. Det vil svække vores sikkerhed, og dansk politi vil blive reduceret til Europas B-politi.” Danmark endte efter et nej ved folkeafstemningen om en afskaffelse af retsforbeholdet med at indgå en parallelaftale med EU om Europol-samarbejdet. En parallelaftale kan sidestilles med en mellemstatslig aftale, hvilket vil sige, at aftalen indgås på lige fod af de involverede parter. Aftalen mellem Danmark og Europol bestemmer, hvilke dele af Europol-samarbejdet Danmark deltager i. Aftalen betyder, at Dansk politi forsat har adgang til at trække oplysninger i Europols databaser, hvilket har fået rigspolitiet til at kalde aftalen for ”operationelt tilfredsstillende”.Danmarks parallelaftale om Europol
Venstre gik endnu længere og argumenterede for, at Danmark helt ville miste adgangen til Europols forbryderdatabaser, hvis danskerne stemte nej: “Sidste år brugte det danske politi Europols søgesystem omkring 72.000 gange. Den mulighed vil vi ikke længere have, hvis vi stemmer nej.” skrev daværende EU-Parlamentsmedlem for Venstre, Ulla Tørnæs, i en valgavis, som blev omdelt til over 1 million danske husstande op til folkeafstemningen.
Også den Konservative formand, Søren Pape Poulsen, der senere i samme valgperiode blev udpeget til Justitsminister, kom med en klokkeklar forudsigelse under valgkampen i DR´s Debatten: “Hvis vi stemmer nej, ryger vi ud, og dermed har vi ikke adgang til at søge i deres registre og samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet såsom narkohandel, børnepornoringe, indbrudskriminalitet med mere”.
Men de tørre tal viser altså nu, at det ikke var rigtigt.
