Baggrund

Nyt EU-formandsskab står overfor enorme udfordringer

Ved årsskiftet gav Tyskland rådsformandsskabet videre til Portugal, og det er nu op til den portugisiske socialdemokratiske regering at lede blandt andet EU’s enorme genopretningsplaner. Øropa har denne gang kigget lidt nærmere på, hvad der gemmer sig under overfladen.

Portugals premierminister, António Costa, og formand for EU-Parlamentet, David Sassoli, ved deres fælless pressekonference om det portugisiske formandsskab for EU-Rådet. [Foto: European Union 2020]
Frederik Werner Kronborg
Frederik Werner Kronborg

Det var nok næppe har tilfældigt, at store aftaler om EU’s 7-års budget og handelsaftalen med Storbritannien faldt på plads under den tyske kansler Angela Merkels lederskab for det europæiske råd. Men rådsformandskabet varer som bekendt kun et halvt år, og går derefter videre. Det betyder, at 1. januar var dagen, hvor den tyske kansler Angela Merkel overlod pladsen for enden af bordet til den portugisiske statsminister António Costa.

Men selvom de store aftaler nu er landet, så mangler man stadig at gå fra ord til handling.

Sociale rettigheder på spil

Portugals EU-minister, Ana Paula Zacarias, har udtalt til EUobserver, at det vigtigste for det nye formandskab er den sociale situation.

– Et mere robust Europa er en af vores prioriteter, det skal basere på tre søjler: bæredygtighed, innovation og borgernes trivsel.

Det står også klart for Zacarias, at en af hovedopgaverne bliver at rykke på kommissionens planlagte action plan for lige muligheder på arbejdsmarkedet og for fair arbejdsforhold for at undgå den økonomiske og sundhedsmæssige krise udvikler sig til en social krise.

Zacarias forklarer derudover, at den portugisiske regering ser det som sin opgave at omsætte de principper der er defineret i EU’s sociale søjle til konkret handling.

– Vi har brug for at tage et nærmere kig på mennesker og den sociale agenda. Vi bliver nød til at genvinde borgernes tillid, bevare følelsen af ​​trivsel og evnen til at arbejde sammen, have en vis identitet og bygge videre på europæisk statsborgerskab. udtaler Zacarias. Dette er også emner, regeringen mener skal indgå i diskussionerne ved den stort anlagte Konferencen om Europas fremtid.

Hvordan bliver en plan for 8.500 milliarder kroner til virkelighed?

Sammen med aftalen om EU’s 7-års budget blev man også enige om den stort anlagte genopretningsfond. Det er en fond, hvor medlemslandene har givet EU-kommissionen ret til, at låne op til 8.500 milliarder kroner på de finansielle markeder. Det er en økonomisk indsprøjtning, som skal afhjælpe de økonomiske konsekvenser af corona-pandemien. Men spørgsmålet er nu, hvordan de egentlige planer vil blive foldet ud.

Det springende spørgsmål er, hvilken tankegang der ligger til grund for låneprojekterne. Enten kan man gøre som sidst efter finanskrisen i 2008, hvor penge fra EU kun kunne modtages til gengæld for omfangsrige økonomiske reformer, der endte med en ekstrem social slagside. Alternativt kan man også vælge tilgangen, hvor man erkender, at medlemslandene selv er bedst til, at forvalte de midler der skulle tilfalde dem.

Det er endnu uvist i hvilken retning det vil gå med den store genopretningsfond. Det eneste, der er skrevet i den originale aftale indgået af medlemslandene i  det Europæsiske Råd, er, at udbetalingen til projekter ansøgt af medlemslandene først kan ske, når der medfølger en “resiliensplan”.

Den portugisiske regering har meldt ud, at de ønsker at midlerne fra genopretningsfonden skal ud til medlemslandene allerede i starten af 2021. Men der forelægger endnu ikke en plan for den endelige udruldning.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere