Der er både glæde og skuffelse at finde hos Enhedslistens Medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, i dag. Det siger han, efter EU-kommissær Dan Jørgensen i Strasbourg har præsenteret planer der endeligt vil betyde en udfasning af russisk gas og andre fossile brændsler fra EU, noget Enhedslisten længe har efterspurgt.

Planerne, der sigter på udfasning fra 2027, vil bl.a. betyde at import af russisk naturgas via enten rørledninger eller skibe, fra 1. januar 2026 forbydes. Samtidigt vil man lukke nogle af de store huller der er i systemet, hvor russisk gas eksempel er blevet ”hvidvasket” ved at blive sendt gennem andre lande. Det roser Per Clausen:

Hvis vi starter med det gode, så er det her helt klart et godt og tiltrængt skridt, og endda på tre vigtige punkter: færre penge til Putin betyder bedre sikkerhed for Ukraine, mindre gasimport gavner klimaindsatsen, og endeligt mindsker det EU’s afhængighed af Rusland.

Godt – endeligt – at sætte ind mod russisk gas

Villigheden til at skride mere resolut ind overfor gasimporten fra Rusland, ved bl.a. at benytte handelspolitiske instrumenter til at omgå Orbáns muligheder for veto, da disse ikke kræver enstemmighed, glæder Per Clausen. Han undrer sig dog også over, hvorfor det redskab først tages i brug nu:

Det er glimrende at der nu endeligt skrides hårdt ind overfor russisk gas, og at man har fundet et værktøj frem, der kan omgås Orbáns vetomuligheder. Det jeg bare ikke kan forstå, er hvorfor det har taget så længe at gøre? For det kan vel næppe først være nu at de i EU-kommissionen har opdaget den mulighed?

Uforståeligt uran-nølen

Lige så meget som Per Clausen byder indsatsen mod Putins gas velkommen, forundres han dog over, at man fra EU-Kommissionens ikke lægger op til at gøre det samme når det gælder importen af russisk Uran til europæiske atomkraftværker. Han pointerer, at visse EU-lande på den måde både fortsætter afhængigheden af Rusland, samtidigt med, at man kommer til at betale for dele af Putins krig mod Ukraine:

Lige så godt det er at se, at der endeligt skrides ind overfor afhængigheden af Putins gas, lige så uforståeligt er det i mine øjne, at man ikke gør det samme med hans uran. For hvorfor er det, at flere EU-lande skal være med til fortsat at finansiere krigen i Ukraine med deres indkøb – samtidigt med at de opretholder et afhængighedsforhold? Det giver jo ganske enkelte ikke mening.

Sært ikke at satse på reel uafhængighed

Blandt Per Clausens kritikpunkter af udspillet fra Dan Jørgensen og EU-Kommissionen, er det han beskriver som faren for, at EU ender med at bytte en gasafhængighed med en anden – i stedet for at søge at gøre EU uafhængig af gasimport. Han mener man i stedet burde sætte kursen mod at udfase gas og erstatte det med vedvarende energi – så vi slipper for at blive afhængige af nye gasimportører:

Én af de ting jeg ikke forstår ved udspillet er, hvorfor man i stedet for at satse på den autonomi vi ellers hører så meget om, i stedet er villige til at veksle en afhængighed med en anden.

For hvis vi er ærlige, er det jo ikke smart i stedet at gøre os afhængige af gasleverancer fra Trumps USA, Golfstaterne, eller andre lande med ondt i demokratiet og stabiliteten.

Per Clausen afslutter:

Det havde alt lige været logisk om man satsede langt mere på, at vores endemål er en uafhængighed af eksterne leverandører af energi – noget der ikke mindst opnås ved massivt at udvide brugen af vedvarende energi i Europa. Sagen er jo, at EU godt kan blive autonom på energiområdet – men kun hvis vi gør en reel indsats for det.