EU’s kommende asbestreform var i dag til debat i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Det skete da medlemmerne for første gang fik mulighed for, at debattere udspillet. Udspillet er forfattet af den liberale franske EU-politiker Veronique Trillet-Lenoir, og har allerede mødt kritik for at være for uambitiøst.
Nikolaj Villumsen, der er Venstrefløjsgruppens chefforhandler for asbestreformen, talte i klare vendinger om det udspil der er på bordet:
Jeg benyttede i høj grad muligheden for, at sende et klart signal til EU-Kommission og EU-landene om, at man ikke skal forvente at EU-Parlamentet accepterer deres svage udspil.
Samtidigt var det også et klart signal til den franske hovedforhandler fra den liberale gruppe. Det blev gjort klart fra vores side, og fra vores venner hos socialdemokraterne og de grønne, at vi vil have hævet ambitionsniveauet. Noget også den konservative gruppe bakker op om. Det er med andre ord klart, at der allerede nu er tilslutning til at øge ambitionsniveauet.
Jeg benyttede i høj grad muligheden for, at sende et klart signal til EU-Kommission og EU-landene om, at man ikke skal forvente at EU-Parlamentet accepterer deres svage udspil
Også rosende ord
Nikolaj Villumsen havde flere klare kritikpunkter, men fandt også plads til nogle rosende ord:
Når det er sagt, er jeg jo glad for at rapportøren, Veronique Trillet-Lenoir, også har medtaget mange ting fra min asbestrapport. Det gælder eksempelvis certificeringskrav og forbud mod indkapsling af asbest. Det var også blandt det, jeg roste hendes udspil for i dag.
Når det er sagt, er jeg jo glad for at rapportøren, Veronique Trillet-Lenoir, også har medtaget mange ting fra min asbestrapport
De forslag til forbedringer af EU-Kommissionens udspil som rapportøren har inkluderet, bygger i høj grad på Villumsen-rapporten fra 2021 om behovet for en asbestreform i EU.
Næste skridt
Medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget har indtil torsdag den 9. februar til at fremsætte ændringsforslag til, hvad der skal være EU-Parlamentets officielle position.
Nikolaj Villumsen vil fremsætte en lang række ændringsforslag for at hæve ambitionsniveauet for reformen, herunder når det gælder spørgsmålet om grænseværdien.
En lang række af ændringsforslagene, der tager udgangspunkt i Villumsen-rapporten fra 2021, vil også blive fremsat af de andre progressive gruppers ordførere, for på den måde at øge presset i forhandlingerne.
Jeg glæder mig til at se alle de forslag jeg forventer der vil sigte på at have ambitionsniveauet. Samtidigt er jeg også sikker på, at der nok også skal komme nogle udvandingsforsøg fra industriens venner – men dem håber jeg vi kan få stemt ned, afslutter han.
samtidigt er jeg også sikker på, at der nok også skal komme nogle udvandingsforsøg fra industriens venner – men dem håber jeg vi kan få stemt ned
Nikolaj Villumsens ændringsforslag vil kunne findes her på hjemmesiden efter de er fremsat.
Mere om asbest
Husk at du kan følge kampen mod asbest på vores temaside: www.enhedslisten.eu/asbest
Læs også Nikolaj Villumsens indlæg om, hvorfor EU-Kommissionens udspil til asbestreform er for slapt, og må strammes op. Det kan findes her.