Nyhed

Arbejdstagere på platforme skal have ret til kollektive forhandlinger

I dag står arbejdstagere på platforme for eksempelvis madudbringning, rengøring og meget andet uden nogen som helst form for rettigheder, fordi de ikke er ansatte. Alligevel stiller flere platforme mange af de samme krav til arbejdstagerne, som de ville gøre til ansatte.

Avatar
Rani Bech

Tænk, hvis du bare kunne arbejde, når du ville – og ingenting binder dig. Når du lige har tid og lyst til at tjene lidt penge, tjekker du bare ind på app’en og vælger en opgave. Vupti, så kan du lige tjene lidt ved siden af.

Sådan lyder nogle af de myter, der har banet vejen for platformstjenester. Platforme som tilbyder madudbringning, rengøring, kørsel og mange andre ting er ifølge sig selv ikke arbejdsgivere. De har ingen ansatte til at udføre tjenesterne. De ejer blot en platform, der forbinder dem, der har brug for en ydelse med dem, der har lyst til at udføre ydelser for en lille uforpligtende skilling. Det er smart – for dem, der bliver styrtende rige på at omgå stort set alle de rettigheder, budene, rengøringshjælpen eller chaufføren har krav på og de forpligtelser, der er forbundet med at være arbejdsgiver.

– Når platformene ikke vil påtage sig et arbejdsgiveransvar, så er der heller ingen arbejdstager og så er der ingen at tegne en overenskomst med eller for. Og de arbejdstagere, der udfører opgaver på platformene er lige pludselig ikke omfattet af de rettigheder, som arbejdstagere almindeligvis har, forklarer Nikolaj Villumsen, Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet.

På trods af det, så har arbejdstagerne på platformene en del flere ligheder med lønmodtagere end med freelancere. Der kan eksempelvis være krav om, at de skal være iført tøj med platformens logo. Der er et regelsæt for, hvordan de skal agere, når de er på arbejde, fordi de repræsenterer platformen. De fastsætter i øvrigt heller ikke selv prisen for deres ydelse, som en ægte freelancer eller selvstændig ville gøre.

Platformsøkonomien breder sig

– I mange tilfælde bliver der stillet krav til arbejdstagerne på platformene uden, at de får noget som helst igen. Det er udnyttelse forklædt som en liberalistisk drøm om at være sin egen lykkes smed. Men i virkeligheden er det grov tilsidesættelse af alt, det generationer af lønmodtagere har kæmpet for at opnå. Det er et lovløst slaraffenland. Lige nu er de mest synlige madbude på cykler, men platformsøkonomien breder sig til mange flere brancher, så det er vigtigt at vi får placeret et ansvar og sikret arbejdstagerne en række basale rettigheder, siger Villumsen.

En af de rettigheder er retten til kollektive forhandlinger via medlemskab i en fagforening. Nogle platforme kræver, at arbejdstagerne skal oprette sig selv som selvstændige erhvervsdrivende – i nogle tilfælde samtidig med et krav om, at de ikke må have andre ”kunder”. Det er det, der kaldes falske selvstændige. Hvis ægte selvstændige aftaler et fælles prisleje for deres ydelser, er det karteldannelse og et brud på konkurrencereglerne. Dermed arbejder de falske selvstændige under vilkår, der ligner lønmodtagernes uden muligheden for en overenskomst.

– Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt. Overenskomsterne er den bedste og letteste måde at sikre arbejdstagere på platforme en lang række rettigheder. Overenskomster handler jo ikke kun om løn, men er også social sikring, pension, et sikkert arbejdsmiljø og ordnede forhold, siger Nikolaj Villumsen.

3F har tegnet overenskomst med platformen Just Eat

Tænketanken CEPS har udarbejdet en kortlægning af arbejdstagere på platforme inden for EU.

Vi antager, at cirka to procent af arbejdsstyrken tjener al deres indkomst fra platformarbejde. Det lyder måske som om det ikke er så mange, men i konkrete tal taler vi om det samme antal som i en gennemsnitlig større europæisk provinsby. Og der er flere faggrupper, der er mindre i antal end antallet af arbejdere på platforme, siger Zachary Kilhoffer, som er en af forskerne bag rapporten.I USA anslås det, at størstedelen af arbejdsstyrken vil være freelancere i løbet af det næste årti. I dag er næsten 50 procent af millenium-generationen freelancere.

I Danmark har madudbringningsplatformen Just-eat netop tegnet overenskomst med 3F. Det er en landsoverenskomst, som alle lignende platforme uden videre har mulighed for at tilslutte sig, hvis de vil vedkende sig deres arbejdsgiveransvar.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har bebudet et nyt udspil, der skal sikre, at arbejdstagere på platforme ikke længere kan rammes af kartellovgivningen.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere