Analyse

Catalanere mister immunitet i EU-Parlamentet

Mandag led demokratiet og retten til selvbestemmelse et stort nederlag i EU-Parlamentet da et flertal stemte for, at ophæve tre catalanske medlemmers parlamentariske immunitet. Afstemningen udfordrer det demokratiske fundament i EU, og bryder med ideen om, at EU kan spille en positiv rolle i konflikten mellem Spanien og Catalonien.

Toni Comin, Carles Puigdemont og Clara Ponsatí i EU-Parlamentet i Strasbourg i februar 2020. (Foto: European Union 2020)
Tobias Clausen
Tobias Clausen

Det hører til sjældenhederne, at EU-Parlamentet stemmer om sine medlemmers demokratiske immunitet baseret på deres politiske overbevisninger. Men i går stemte EU-Parlamentets medlemmer om den parlamentariske immunitet for Carles Puigdemont, Toni Comin og Clara Ponsati.

Alle tre medlemmer af EU-Parlamentet for valgalliancen Junts per Catalunya, der placerer sig som centrum-højre i det politiske landskab, men har catalansk selvstændighed som sit hovedformål. Alle tre mistede i går deres parlamentariske immunitet som følge af afstemningen, men kan alle fortsætte deres arbejde indtil en potentiel domsfældelse i deres sag ved den spanske domstol.

Det der helt centralt i den spanske arrestordre, som afstemningen i EU-Parlamentet handlede om er, at de tre medlemmer anklages for at have begået oprør mod staten. Dette er paragraffer i den spanske forfatning, der har rødder helt tilbage i Franco-regimets tid, hvor Catalonien overgik fra stort set selvstændighed til at være en del af den spanske stat.

Det er samtidig meget usikkert, om det nogensinde fører til en sag ved domstolen i Madrid, da den tyske domstol i 2018 ikke fandt grundlag for at udlevere Puigdemont efter en lignende arrestordrer, og i 2020 fandt den belgiske domstol, at der ikke var grundlag for at udlevere alle tre, da anklagen kom efter de var retmæssigt valgt som medlemmer af EU-Parlamentet.

Det der helt centralt i den spanske arrestordre, som afstemningen i EU-Parlamentet handlede om er, at de tre medlemmer anklages for at have begået oprør mod staten. Dette er paragraffer i den spanske forfatning, der har rødder helt tilbage i Franco-regimets tid, hvor Catalonien overgik fra stort set selvstændighed til at være en del af den spanske stat.

Målet med den nye forfatning for Franco-regimet var at sikre, at regioner som Catalonien og Baskerlandet aldrig igen kunne søge selvstændighed. Det betyder i dag, at i modsætning til fx Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, hvor regioners autonomi kan være til folkeafstemning, så afskærer den spanske forfatning denne helt centrale rettighed.

Anklageskriftet og de politiske domme må afskrække en hver

Lad det være sagt med det samme. Afstemningen der blev afholdt i november 2017 var ikke gyldigt juridisk. Derimod var den et udtryk for en årelang konflikt mellem selvstændighedskræfterne i Catalonien og skiftende centralregeringer i Madrid. En konflikt, hvor de catalanske kræfter til sidst følte sig så overhørt og forbigået, at de valgte at udskrive en folkeafstemning.

Det er denne afstemning, som i årene efter har ført til domfældelser på op til 13 års fængsel uden retten til appel. Herunder kendelser af medlemmer af den catalanske regionsregering såvel som civilsamfundsledere som Jordi Cuixart, hvis eneste forbrydelse var at tale til demonstrationer.

Hvad de tre medlemmer af EU-Parlamentet reelt har begået at ”ulovligheder” er, at opfordre borgerne i Catalonien til at deltage i en demokratisk afstemning, og sidenhen konkludere på afstemningens resultat.

Det er denne afstemning, som i årene efter har ført til domfældelser på op til 13 års fængsel uden retten til appel. Herunder kendelser af medlemmer af den catalanske regionsregering såvel som civilsamfundsledere som Jordi Cuixart hvis eneste forbrydelse var, at tale til demonstrationer.

Der er ingen tvivl om, at dette er helt uden for skiven i et demokratisk samfund, og at domfældelserne kun kan anses som værende politiske domme.

Vejen frem

Spørgsmålet er nu, hvad løsningen skal være, og det ser desværre ud til, at EU-Parlamentet har spillet bolden i hænderne på de kræfter, der hverken ønsker dialog eller forsoning.

Beslutningen om at ophæve immuniteten giver mulighed for, at de tre kan dømmes på lige fod med de øvrige fra de lignende sager. Chancen for, at de skulle blive udleveret er dog forholdsvis lille, da den tyske domstol allerede i 2018 fandt at Puidgemont ikke kunne udleveres, da grundlaget var for tyndt, og sidenhen landede den belgiske domstol på, at de tre medlemmer ikke kunne udleveres til Spanien, da arrestordren ikke havde hold i virkeligheden, og de derfor kunne indtræde i netop EU-Parlamentet og få parlamentarisk immunitet på lige fod med alle andre medlemmer.

Det er derfor centralt, at spørgsmålet bliver et nyt. Nemlig, hvordan det er muligt at understøtte en demokratisk proces for det catalanske folk? For under en måned siden vandt separatistpartierne absolut flertal i det catalanske regionsparlament, og på trods af de massive politiske kampagner fra det centrale Spanien imod de catalanske separatister, ser det ud til at prelle fuldstændigt af på den catalanske befolkning.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder



Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Øropa og modtag automatisk de vigtigste EU-nyheder

Læs mere om

ENHEDSLISTEN I EU-PARLAMENTET

Nikolaj Villumsen er Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet. Her kæmper han for et rødt, grønt og demokratisk Europa.

Læs mere